Unge vil gerne bo i ghettoen

Af Regnar M. Nielsen

Over en tredjedel - eller helt præcis 36 procent af de unge mellem 18 og 25 år - kan godt forestille sig at bo i et boligområde som Mjølnerparken, Vollsmose, Gellerupparken eller lignende. Det fremgår af en undersøgelse, Rambøll Management har udarbejdet for Bygningskultur Danmark. De unge udskiller sig dermed tilsyneladende meget markant fra befolkningens øvrige aldersklasser, hvor det kun er mellem seks og 10 procent, som kan forestille sig, at bo i et udsat alment boligområde.

Meget negativ opfattelse
Det er især forventningen om, at der i de udsatte almene boligområder er et stærkt fællesskab, som synes at tiltale de unge. 53 procent af de 18 til 25-årige forbinder de almene boligområder med stærkt fællesskab. Og det er markant flere end de cirka 30 procent, der i de øvrige aldersgrupper finder, at der er et stærkt fællesskab i de udsatte områder. Ellers synes der i øvrigt at være bred enighed på tværs af aldersgrupperne om, at de udsatte almene boligområder er multietniske miljøer med få etniske danskere. Boligområderne er endvidere gennemsyret af høj kriminalitet, er ucharmerende bygget og mangler gode fællesarealer.

Hovedstadsunge mest positive
Det er især unge fra de tidligere amter i hovedstadsområdet, der kan forestille sig at bo i et ghetto-område. Her har 48 procent svaret positivt. Også 38 procent af de unge i de række tidligere jyske amtskommuner Ringkøbing, Nordjylland, Århus og Viborg har svaret, at de kunne forestille sig, at de bor i udsatte almene boligområder. På den resterende del af Sjælland Storstrøm og Bornholm var 29 procent positive i forhold til at bo i et udsat område. I Sønderjyllands-, Vejleog Ribe Amt var 24 procent positive. Mest negative er de unge på Fyn, hvor kun 17 procent kan forestille sig selv boende i udsatte boligområder.

Lunkne socialdemokrater
Det er især de unge, som stemmer på Det Radikale Venstre, der er positive over for at se sig selv boende i Mjølnerparken eller lignende områder. 68 procent af dem er positive overfor tanken. De er skarpt forfulgt af 62 procent af SF's unge vælgere. Også godt en tredjedel af de unge, som stemmer Venstre eller konservativt, kan forestille sig at bo i de udsatte almene boligområder. Mens kun 29 procent af de unge socialdemokrater kan se sig selv med en bopæl i eksempelvis Gellerupparken. Der er dog et parti, hvor ghettoområderne slet ikke har appel i forhold til de unge. Ingen unge, der stemmer på Dansk Folkeparti, kan se sig selv bo i disse områder. Det har kun lidt betydning, om de unge er flygtninge - indvandrere eller af dansk oprindelse. 44 procent af de unge med anden etnisk baggrund end dansk er positive over for at bo i eksempelvis Vollsmose, mens det kun er 35 procent af de unge med dansk oprindelse.

Mere positiv med viden
Det er omvendt af overordentlig stor betydning for de unges holdning til at bo i udsatte områder, om de før har befundet sig i et lignende område eller ej. Og det er signifikant til fordel for boligområderne, hvis de unge ved, hvad sagen drejer sig om. 50 procent af de adspurgte unge, som har besøgt et udsat boligområde er positive ved tanken om at bo der, mens det kun er 21 procent af de unge, som aldrig har besøgt et såkaldt ghetto-område. Det er i øvrigt langt de færreste unge og for den sags skyld også andre aldersklasser, der har besøgt et udsat boligområde. 60 procent af alle adspurgte har aldrig sat deres ben i en af de udhængte afdelinger. 39 procent har.

Boligen har spurgt en række forretningsførere og direktører i landets almene boligområder, om de har mærket en større interesse fra unge, der gerne vil flytte ind i de almene boligområder.

Birthe Flæng Møller, Helsingør Boligselskab
»Jeg må desværre sige, at vi ikke mærker nogen større efterspørgsel fra de helt unge, end vi gør fra andre aldersgrupper. Jeg tror heller ikke, at der er en reel større efterspørgsel. Det er ikke umuligt, at der er er nogen unge som forbinder de udsatte almene boligområder med Nørrebro med alt det, som sker der, og måske synes det lyder spændende. Men som sagt; vi har ikke bemærket nogen større efterspørgsel.«

Tonny Nissen, Ungdomsbo, Esbjerg
»Det har vi ingen kendskab til. Hvis de unge var glade for udsatte boligområder, ville det jo ikke være nødvendigt for os at rive kridthuset ned. Også i Kvaglund, Østbyen og Stengårdsvej har vi tomme boliger. I vores udlejningsafdeling har de heller ikke bemærket, at det fortrinsvist skulle være til unge, der nyudlejes til.«

Torben Overgård, Brabrand Boligforening, Århus
»Vi har jo en del boliger i Brabrand, som unge studerende har fortrinsret til. Og det fungerer fint. Vi har dog ikke bemærket en større efterspørgsel fra de helt unge. Men hvis de kommer, både vil og kan vi imødekomme efterspørgslen.«

Om undersøgelsen

Det er Rambøll Management, der har gennemført undersøgelsen af, hvem der kunne forestille sig at bo i alment boligbyggeri for Bygningskultur Danmark. I alt 1032 personer, som er tilfældigt udtrukket fra telefondatabaser over fastnet- og mobiltelefonnumre, er adspurgt i perioden fra 5. til 8. februar. I år. Væsentligste udsving i holdningerne mellem aldersgrupperne synes de unge mellem 18 og 25 at repræsentere. I den sammenhæng bør det bemærkes, at netop denne aldersgruppe er den svagest repræsenterede i undersøgelsen med kun 116 interviewede. De øvrige aldersgrupper er er repræsenterede med 150 til 182 adspurgte.