• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

11 år gammelt kollegium lukkes

Et bare 11 år gammelt kollegium i Holbæk står foran lukning.

Af Jørn Nyvang

Årsagen er en blanding af disciplinære problemer og af, at boligerne ikke svarer til mange unges behov. Kollegiet indeholder 60 mindre lejligheder og er med sine otte etager byens næsthøjeste boligbyggeri. I flere år har der været uro om kollegiet, som har været hjemsøgt af folk, som ikke bor der, men har brugt stedet til at hænge ud. Videoovervågning hjalp kortvarigt på dette problem. De disciplinære problemer har været koncentreret om en håndfuld beboere af en type, som det aldrig er lykkedes at komme af med. "Du får ikke de andre til at "sladre" om dem, selv om vi er konsekvente og siger, at de skal ud. Og selv når vi kommer af med beboere, der giver irritation, dukker der andre af samme slags op," fortæller Jørgen Topsøe Jensen, formand for ejeren, HE Kollegierne. Uroen har ført til lejeledighed i de senere år, og i sommer gav Holbæk byråd tilladelse til at nedlægge kollegiet fra nytår. I skrivende stund er der kun 12 beboere tilbage. Velfærdsministeriet har modtaget en ansøgning om at måtte sælge ejendommen. Jørgen Topsøe Jensen kan ikke i øjeblikket fortælle, hvem køberne kan blive. HE Kollegierne administreres af Lejerbo, men er som en selvejende institution ikke omfattet af de almene boligregler. Største kredit er Realkredit Danmark.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. november 2008
Senest opdateret: 13. august 2010