300-timers-reglen strammes

Af Regnar M. Nielsen

Den 22. september indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti om det, parterne selv kalder håndtering af EU-retten om fri bevægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i Metocksagen - eller med andre ord, en aftale om, hvordan man igen skal begrænse indvandringen til Danmark efter, at EFdomstolen havde erklæret dansk lovgivning, der blandt andet forhindrer ægtefæller i at tage deres mænd eller koner til Danmark, ulovlig, fordi det hindrede arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU. Punkt seks og i øvrigt sidste punkt i aftalen mellem regeringen og DF er uden nærmere forklaring, at 300- timers-reglen ændres til 450- timers-reglen. Det vil sige, at begge ægtefæller i et kontanthjælpspar fremover skal opfylde et krav om 450 timers arbejde (12 uger på fuld tid) inden for 24 måneder for ikke at miste den ene kontanthjælp. Det er ligeledes en del af aftalen, at reglen i modsætning til tidligere fremover også omfatter ægtepar, hvor den ene ægtefælle er i ordinært ustøttet arbejde, og hvor den anden modtager kontanthjælp, svarende til den oprindelige intention med ordningen. Det betyder, at ægtefællen på kontanthjælp fremover skal opfylde 450-timers-kravet for ikke at miste kontanthjælpen.

Øger antallet af udsættelser
I Boligselskabernes Landsforening ser man med bekymring på udviklingen. "Vi synes i forvejen, der er for mange, som socialt har det for dårligt. Ikke mindst familier, der må leve på overførselsindkomster," siger Palle Adamsen, der er formand for Boligselskabernes Landsforening. "Det er helt uacceptabelt, at antallet af udsættelser stiger og stiger, fordi folk ikke kan betale husleje. I 2006 blev der ifølge domstolsstyrelsen opsagt 4.465 lejemål. Det er 4-5.000 tragedier om året," fortsætter Palle Adamsen. At der er en sammenhæng mellem 300-timers-reglen (nu 450-timers-reglen) og udsættelser, bekræftes af Socialforskningsinstituttets undersøgelse fra maj måned i år af 300-timers-reglen. Af undersøgelsen fremgik det, at 20% af dem, der har været ramt af reglen i løbet af de seneste tre måneder, ikke har været i stand til at betale deres husleje. En anden undersøgelse har vist, at 30 % af alle, der udsættes af deres bolig, er kontanthjælpsmodtagere. Det er en stærk overrepræsentation, da kun fem % af alle lejere er kontanthjælpsmodtagere.

Konsekvenser ikke undersøgt
Boligen har spurgt i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, hvis minister har indgået aftalen med Dansk Folkeparti, om der i forbindelse med aftalens tilblivelse er lavet beregninger på, hvor mange, der ud over dem, som tidligere var ramt af 300-timers-reglen, nu bliver ramt af skærpelsen. Ministeriet kunne oplyse, at det er der ikke, men henviste til, at vi jo kunne spørge i Beskæftigelsesministeriet, da de måske kan besvare spørgsmålet.

Om udsættelser

For femte år i træk steg antallet af fogedudsættelser af lejere i 2007. I alt 4.765 gange måtte fogeden sidste år sætte familier med bohave og husdyr ud af deres boliger. Det var godt 200 gange flere end i 2005, som også var et rekordår. Der er tal på antallet af udsættelser tilbage fra 2002, hvor der i alt blev foretaget 2.919 udsættelser via fogedforretninger. Det er en stigning på 53 procent i løbet af de fire år. Ifølge en undersøgelse Domstolsstyrelsen foretog i 2006, sker 94 procent af alle fogedrettens udsættelsessager, fordi lejerne ikke betaler husleje. Og det er tydeligvis i den almene sektor, at lejerne har problemer med at få økonomien til at hænge sammen. 81 procent af samtlige udsættelsessager var lejemål i almene boligorganisationer.