• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Belysning bruger stadig mindre el i danske hjem

Danskerne har taget sparepærerne til sig.

Af Regnar M. Nielsen

Forbruget af strøm er faldet, uden at lysmængden er sænket i hjemmet. El til belysning udgør cirka 11 procent af det samlede boligforbrug i 2007 mod 18 procent i 1990. Det skyldes blandt andet, at halogenpærer nu har overhalet glødepærer i produceret lysmængde, og sparepærerne er godt på vej til at gøre det samme. Det viser en analyse lavet af Dansk Energi på baggrund af data fra Elmodelbolig - et program der indeholder oplysninger om danskernes elforbrugsvaner. Som tommelfingerregel får man dobbelt så meget lys ud af en halogenpære som en glødepære for den samme mængde strøm, mens en sparepære giver fire gange og et lysstofrør hele syv gange så meget. Det har derfor kunnet lade sig gøre at holde lysmængden konstant (faktisk er lysmængden steget lidt), selvom elforbruget har været støt faldende. I 1990 blev stort set al belysning i hjemmene lavet ved hjælp af glødepærer og lystofrør. I dag er lysproduktionen nogenlunde ligeligt fordelt på de fire pære-typer. Elforbruget er derimod ulige fordelt: Knap halvdelen på glødepærer og en tredjedel halogenpærer, mens de højeffektive sparepærer og lystofrør kun bruger en tiendedel hver.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. juni 2008
Senest opdateret: 13. august 2010