Den ubekvemme rapport
Regeringen ville have den midlertidige lov om salg af almene
familieboliger evalueret. Det fik den - af uvildige eksperter
endda. Men ekspertkonklusionerne blev aldrig brugt. De blev gemt
væk. De passede ikke ind i det politiske spil.
Af Michael Thorberg
Salg af almene boliger er ikke nogen nem sag. Derfor satte det
daværende Socialministeriet - nu Velfærdsministeriet - et
omfattende udredningsarbejde i gang for at finde ud af, hvad man
skulle stille op med den midlertidige salgslov, når loven udløb ved
årsskiftet 2007/2008. Man henvendte sig til Capacent A/S og sbs
rådgivning for at få en kvalificeret og uvildig vurdering af,
hvordan den midlertidige salgslov havde virket, og folkene i de to
analysevirksomheder satte et stort apparat i gang: 31 kommuner, 31
boligorganisationer, tre afdelinger og syv beboere blev
interviewet. Derefter blev det store datamateriale bearbejdet,
analyseret og skrevet sammen i en diger rapport på 80 sider.
Rapporten blev færdig og afleveret til regeringen i slutningen af
august 2007, tids nok til at dens konklusioner kunne indgå i
regeringens overvejelser. Derefter gik tiden. Det blev september.
Det blev oktober, og det blev valgkamp. Men intet skete - i hvert
fald ikke med rapporten, som ikke kom til offentlighedens kendskab,
skønt der var en til tider livlig debat om salg af almene boliger.
De små 100 personer, som var blevet interviewet til rapporten
undrede sig i visse tilfælde over, at de aldrig hørte mere, mens
offentligheden, det store flertal af politikerne og andre
interessenter ikke anede, at der eksisterede en omfattende
evalueringsrapport af forsøgsloven vedrørende salg af almene
familieboliger.
Intern strid i regeringen
Debatten og usikkerheden i efterårsmånederne gik på, hvad
der nu skulle ske med den midlertidige salgslov, hvor der som
bekendt kan forekomme salg uden, at der er enighed mellem kommune
og boligorganisation. Skulle den ganske enkelt bortfalde, eftersom
den havde været en klar fiasko, da den kun i meget begrænset omfang
havde virket og ført til salg af almene familieboliger? Ville man
forlænge loven i en periode, mens man evaluerede erfaringerne?
Eller var der en helt tredje mulighed? I forbindelse med
højesteretsdommen i salgssagen, udtalte velfærdsminister Karen
Jespersen (V) sig positivt med henblik på at finde en løsning, som
fordrede enighed mellem boligorganisation og kommune. Siden lukkede
ministeren og regeringen af for enhver dialog om emnet, og man
passerede nytår uden at vide, om forsøgsloven havde et liv i det ny
år. Formentlig skyldtes denne tøven en intern strid i regeringen:
På den ene side velfærdsminister Karen Jespersen, som helst så, at
man fandt en løsning, som var mindre konfliktfyldt. Altså hvor der
var enighed mellem boligorganisation og kommune om salg. En sådan
løsning skulle så danne grundlag for, at salg af almene boliger
kunne ske som led i en ghettobekæmpelse, sådan som det oprindeligt
var de udtalte hensigter, da regeringen fik vedtaget forsøgsloven.
●Og på den anden side nogle af regeringens tungere ministre, som så
salget af de almene boliger som vigtigt ideologisk tankegods af den
slags, som en regering, der lige har vundet et valg, ikke uden
videre skal opgive. Derfor gik disse ideologiske ministre strammere
ind for, at man som minimum forlængede loven for at se, om det ikke
kunne føre til salg af nogle flere almene boliger, end der var
solgt i den treårige forsøgsperiode frem til nytår. Som bekendt
endte den politiske armlægning i regeringen med, at de tunge
"drenge" i regeringen fik deres vilje. Så den 1. april - sidste
frist for fremsættelse af lovforslag - kunne regeringen meddele, at
man havde besluttet at forlænge den omstridte og lidet succesfulde
salgslov i halvandet år, så forsøgsperioden nu forlænges frem til
31. december 2009.
Hvorfor holdt hemmelig?
Men hvad med rapporten? Den som skulle danne grundlag for
beslutningen om en eventuel fremtidig slagslov? Hvad var der blevet
af den? Første gang, rapporten overhovedet blev nævnt uden for en
snæver kreds i regeringen og Velfærdsministeriet, var, da
Socialdemokraterne på Christiansborg i slutningen af marts - fire
dage før, at regeringen kom med deres lovforslag - stillede
såkaldte paragraf 20-spørgsmål til velfærdsminister Karen
Jespersen. Socialdemokraterne havde fået fat i rapporten og spurgte
indigneret til, hvorfor denne rapport dog skulle holdes hemmelig i
hele syv måneder? Var det mon, fordi konklusionerne i den uvildige
rapport var ubekvemme, fordi den var lodret imod den holdning, som
de tunge borgerlige ministre i regeringen ville presse igennem?
Flere medier tog sagen op i weekenden før den 1. april. Først på
sagen var Ritzau, som blandt andet kunne citere velfærdsminister
Karen Jespersen for at sige, at evalueringsrapportens konklusioner
var "fornuftige" men også "komplicerede", hvorfor man havde brug
for endnu halvandet år til at finde ud af, hvordan loven skal
skrues sammen. Socialdemokraternes boligpolitiske ordfører, Sophie
Hæstorp Andersen, vurderede over for Ritzau situationen på denne
måde: "For mig lyder det, som om Karen Jespersen er blevet kørt
over af den øvrige regering. Måske ønsker hun selv at indbygge
langt mere frivillighed i en kommende permanent lovgivning, sådan
som rapporten anbefaler, men jeg tror, at andre personer i
regeringen har overtaget sagen." "Ønsket om at ødelægge den almene
sektor er åbenbart så stor, at man ikke vil indrømme, at ens egen
politik er en fiasko. Det må være derfor, at man tøver med at bruge
de anbefalinger, som evalueringsrapporten kommer med. Og det må vel
også være derfor, at man har holdt rapporten tilbage."
Efterfølgende har Velfærdsministeriet ikke gjort noget stort nummer
ud af den ubekvemme evalueringsrapport. Leder man godt på
ministeriets hjemmeside, så kan den nu - godt syv måneder efter, at
den blev afleveret til ministeriet - downloades i pdf-format.
Fakta om forsøgsloven
• I 2004 vedtog Folketinget en 3- årig forsøgsordning med salg
af almene familieboliger.
• Salg i en afdeling skal vedtages af et flertal på et
afdelingsmøde. Herudover forudsættes, at enten kommunalbestyrelsen
eller boligorganisationens øverste myndighed støtter et salg.
• Salg kan kun finde sted i almene familieboliger, der er over 15
år gamle - og altså ikke i nyere familieboliger og heller ikke i
ungdoms- eller ældreboliger.
• Salg skal ske til markedspris, men der ydes køberen et rente- og
afdragsfrit lån på 30 % af prisen. Lånet skal først indfries uden
rentetilskrivning ved død eller fraflytning.
• De rente- og afdragsfri lån ydes af Landsbyggefonden, hvortil
indtægten fra salget også skal indbetales, og hvorfra
udbetalingerne af provenuet til boligorganisationerne, kommunerne
og staten administreres.
• Salg sker til nuværende beboere. Dog kan der ske salg til
tredjemand, hvis der står tomme lejligheder, eller hvis der er tale
om særligt problemramte afdelinger.
• En kommune kan modsætte sig salg, hvis der i forvejen er solgt 5
% eller mere af den lokale almene boligmasse.
• Velfærdsministeren har den 1. april 2008 fremsat lovforslag,
hvorefter forsøgsperioden forlænges ed halvandet år.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. maj 2008 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |