Det er svært at være miljøpioner

Af Regnar M. Nielsen

"Mens andre danske energivirksomheder er gået forrest og har skaffet sig et eksportmarked på at være frontløbere, er det på høje tid, at byggebranchen bliver mere opmærksom på risikoen for, at andre bliver frontløbere på en af fremtidens vigtigste teknologier med et kæmpe forretningspotentiale." Ordene er klimaminister Connie Hedegaards. Og de var rettet til landets bygherrer i forbindelse med deres forenings årsmøde den 22. maj i år. Budskabet blev afleveret under overskriften "Bygherrer - det er på høje tid." Ministeren navngiver også, hvem det er, der allerede har udviklet sig til frontløbere inden for det energirigtige byggeri. Det er Tyskland, Østrig og sågar Kina!

SHE-projektet
I Århus har Boligforeningen Ringgården siden 2001 prøvet at løfte den opgave, som klimaministeren har tigget landets bygherrer om at tage alvorligt og løse. Men hos den århusianske boligforening er man ved at sande, at det er vanskeligt at være pioner. Man er nemlig ikke færdig endnu. Projektet er nemlig gentagende gange udskudt af bureaukrati og manglende politisk handlekraft. "I 2001 fik vi en forespørgsel fra BL's italienske søsterorganisation, Federabitazione, om ikke vi ville deltage i et europæisk fællesprojekt? Under navnet "Sustainable Housing in Europe" - også kaldet SHE-projektet - skulle der flere steder i Europa opføres forskellige miljømæssigt bæredygtige boligområder," forklarer Palle Jørgensen, der er direktør i Boligforeningen Ringgården. Ringgården tændte på projektet, som umiddelbart var realistisk, fordi man kunne se frem til en betydelig støtte fra EU. Med hjemlig støtte fra Realdania på 3,4 millioner kroner gennemførte boligforeningen en international arkitektkonkurrence, hvor der blev lagt vægt på tre elementer:

• Boligerne skulle væresunde.
• Boligerne skulle have lavt energiforbrug.
• Og boligerne skulle have et godt lys.

Der deltog tre udenlandske og fem danske arkitekter. Og konkurrencen blev vundet af danske Schmidt Hammer Lassen, der skulle kreere to af tre forskellige boliggrupper. Den sidste enhed blev vundet af det tyske arkitektfirma Herzog + Partner. En af boliggrupperne, som skulle opføres af Schmidt Hammer Lassen, skulle opføres som passivhuse. Altså huse der, som klimaministeren ønsker det, kun bruger cirka 20 % af  den energi, gennemsnitlige byggerier bruger på opvarmning.

For høj grundpris
"I 2003 gik så startskuddet til SHE-projektet med deltagende projekter fra Portugal, Italien og Frankrig. Vi startede med at indsende en ansøgning til Århus Kommune om at få lov til at sprænge maksimumbeløbet med 10 %. Kommunen sagde ja. Og sammen med kommunen fandt vi en passende grund i Lystrup. Men så begyndte en sand lidelseshistorie. Der kom pludselig politisk fokus på, at vi skulle have grunden til markedspris. Og for at være sikker på, at kommunen ikke efterfølgende kunne beskyldes for at have solgt den billigere end markedspris, forlangte kommunen 2.800 kroner pr. kvadratmeter," forklarer Palle Jørgensen. "Et beløb, der lå langt over, hvad vi havde budgetteret med," fortsætter han. Der kørte efterfølgende forhandlinger mellem Ringgården og Århus Kommune i et år, inden taksatoren slutteligt accepterede en pris på 2.000 kroner. Baggrunden for nedslaget var, at der skulle opføres alment forsøgsbyggeri i området. Nu kunne man jo tro, at alt var godt, og at forhindringerne var ryddet af vejen … men nej!

Kampen om maksimumbeløbet
"Mens forhandlingerne om grundpriserne kørte, overførtes retten til at behandle eventuelle dispensationer fra kommunerne til Socialministeriet. Den dispensation, vi fik fra kommunen, var pludselig ikke længere gyldig. En ny måtte søges i ministeriet. Og det blev et afslag," fortæller Palle Jørgensen. Gennem store dele af 2005 og hele 2006 er boligforening, kommune, Boligselskabernes Landsforening og forskellige folketingsmedlemmer involveret i et intensivt lobbyarbejde i forsøget på at få ændret beslutningen. Situationen er nemlig alvorlig for boligforeningen, der allerede har brugt mange penge på projektet-penge som for en stor dels vedkommende skal betales tilbage til EU i tilfælde af, at projektet ikke gennemføres. Efter er lang række af skrivelser og møder får boligforeningen den 26. marts 2007 en dispensation, der giver lov til at sprænge provinsens maksimumbeløb med 12 %. "Nu skulle der igen lægges budgetter for de tre forskellige byggerier, som projektet består af. To af byggerierne fik tilsagn af ministeriet den 26. april 2007. Men gruppen med passivhuse fik afslag, fordi det dispenserede maksimumbeløb blev overskredet med cirka 150 kroner pr. kvadratmeter. Vi måtte så lave et nyt budget, som holdt sig indenfor. Og så fik vi også tilsagn til det sidste byggeri," forklarer Palle Jørgensen.

Reddet af italienerne
Mens alt i flere år var gået i både kommunal og ministeriel bureaukratisk hårdknude i Danmark, så fik boligorganisationerne i Frankrig, Portugal og Italien uden større problemer færdiggjort deres projekter. Og de fik dem godkendt af EU inden for den tidsfrist, der var sat til foråret 2008 for blandt andet færdiggørelsen af byggerierne. Nu kastede specielt italienerne sig ud i et intensivt lobbyarbejde i forhold til EU for at sikre en tidsmæssig dispensation til det danske projekt. Ellers måtte Boligforeningen Ringgården tilbagebetale 2,5 millioner kroner og gå glip af yderligere en million. "Det lykkedes heldigvis. Vi fik et års forlængelse. Og det passede med, at vi fik Lærkehaven (arkitekturanmeldt I dette nummer af Boligen på side 50 - 51, red.), som er en del af projektet, færdig inden for den forlængede tidsramme," forklarer Palle Jørgensen.

Gennemføres trods alt
De passivhuse, som Connie Hedegaard ønsker sig, kom - umiddelbart efter tilladelsen til at dispensere fra rammebeløbet - ud i licitation. Som det var tilfældet i forbindelse med ungdomsboligbyggeriet i Herning (beskrevet på forrige side, red.), fik man heller ikke her nogen brugbare tilbud. "Det tilbud fra danske leverandører, der lå tættest på det dispenserede maksimumbeløb, lå 50 % over," siger Palle Jørgensen. Byggeriet har nu været gennem endnu en licitation. Denne gang med udelukkende udenlandske tilbud, og projektet synes nu at kunne realiseres med tysk leverandør. Mens det har knebet for de danske myndigheder at se værdien i det århusianske projekt, så har man bifaldet det andre steder: Den danske del af SHE-projekt fik allerede i 2005 den danske energisparepris. I 2007 fik det samlede europæiske SHE-projekt EU's miljøpris. Endelig har det færdige Lærkehaven i år modtaget prisen for bedste projekt, der blev uddelt på en stor international byggekonference i Valencia.

Kommentar fra velfærdsministeren
Boligen har bedt velfærdsminister Karen Jespersen om at kommentere forløbet i sagen fra Århus. Og redaktionen har modtaget følgende kommentar fra ministeren: "Grundlæggende er det en rigtig god ide at gennemføre energirigtige byggerier. Det gælder jo især, hvis de langsigtede driftsbesparelser er større end den ekstra anlægsudgift. Den slags investeringer skal fremmes mest muligt - helt i overensstemmelse med regeringens overordnede energipolitik. Derfor har vi også bedt udvalget om den fremtidige styring af den almene sektor overveje mulighederne for at fremme totaløkonomiske investeringer. Og derfor har vi givet tilladelse til de omtalte forsøg i Ringgården. Jeg er ikke bekendt med, at der har været tale om en årelang kamp om forsøgsgodkendelse. Det er klart, at vi ikke kan give tilladelse til forsøg uden at få dokumentation for, hvad forsøget går ud på. Det har det været lidt vanskeligt at få i denne sag, men det er da lykkedes, og Ringgården har fået de tilladelser, de har søgt om. Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der gennemfører et given byggeprojekt, kan man ikke sige andet end, at det naturligvis skal gennemføres af de mest konkurrencedygtige håndværkere. De lejere, der skal flytte ind og betale huslejen, har i hvert fald ingen interesse i andet."