Developer istedet for nybygger

Af Jørn Nyvang

Det ene øjeblik skal der pustes liv til landsbymiljøer fra forrige århundrede. Det næste øjeblik skal der skabes boliger for eliteidrætsfolk i det nye årtusinde. Til gengæld skal vi ikke se frem til at skabe almene boliger i samme omfang som i de gode gamle dage. Sådan ser en forretningsfører virkeligheden. Og sådan er det, at hans boligorganisation har skaffet sig opgaver. Svend Aage Nielsen, Randersegnens Boligforening, skifter fra østjysk til engelsk for at finde ord til den nye rolle: Developer. En developer er en igangsætter. Og det beder kommunerne boligforeningen om at være. "Det startede tilbage i 90'erne med boliger til flygtninge. Da fik vi et partnerskab med kommunerne. Der udviklede sig en gensidig tillid. Når man løb ind i en problematik, ringede man til hinanden for sammen at finde frem til en løsning. Det er gået over til eksisterende bygninger. Både kommunale og private. Typisk i mindre byer, hvor der kan være tale om byfornyelse eller noget andet, som kan være godt for lokalsamfundet," fortæller Svend Aage Nielsen.

Gårde får nyt liv
Et af de markante eksempler på developer-rollen bliver nu gentaget. For tre år siden ombyggede boligforeningen en firlænget bondegård i en delvist affolket landsby til almene boliger. Det var i Vestrup nord for Randers, hvor der blev indrettet 14 boliger i Skødtgården med masser af børn, der pludselig skabte en masse liv i lokalsamfundet. Nu sker det samme i Lem, en anden landsby mod nord. "Med indretningen af Skødtgården kom der 12-14 børn til byen. Der flyttede også seniorer ind. Det er et godt sted for børnene, der samtidig har fået mange reservebedstemødre," forklarer forretningsføreren.

I stedet for nedrivning
I Lem gælder omdannelsen et stuehus fra 1872 og længer fra 1850 og 1900. Her bevares de fleste ydermure. "Det havde været billigere at rive det hele ned og bygge op fra grunden. Men så ville byggeriet miste sin sjæl," siger Svend Aage Nielsen. Gårdene i Lem ligger nærmest skulder ved skulder. Naboen til boligforeningens gård ligger så tæt på, at der ikke må indsættes vinduer til denne side. Projektet kan både være med til at sikre liv i landsbyen og bevare dens oprindelige præg. Det er ved at være i sidste øjeblik. Flere af landsbyens store gårde er blevet revet ned, og andre er til salg. Måske kan de to landsby-projekter danne skole. Flere kommuner har taget på inspirationsture i Vestrup. Nu kan de snart gøre det samme i Lem. "Der er en stor kulturarv og historie i vore landsbyer, som er værd at bevare," udtaler formanden for Randers byråds miljø- og teknikudvalget, Mogens Nyholm (R), på kommunens hjemmeside. Han mener, at almene boliger på landet kan medvirke til at gøre landsbyfællesskabet mere spændende, så de små byer bedre kan lokke nye mennesker til.

Busterminal og turisme
I Rønde har en developer-opgave gået ud på at være med til at skabe boliger som randbebyggelse til en ny busterminal, der skulle afløse en nedslidt rutebilstation. "Kommunen ville bygge et hus, som ikke bare var beboernes hus eller bygherrens hus. Nej, man ville bygge hele byens hus. Et hus, der udstrålede byrådets ønske om at skabe noget fantastisk. Et hus, som sammen med byens nye busterminal kunne være med til at skabe et byrum," hedder det i en rapport fra Erhvervs og Byggestyrelsen om projektet, der blev til et forsøgsbyggeri med partnering. Randersegnens Boligforening har her fået skabt en afdeling, Frededriks Allé, med 27 lejemål. I Mariager har boligforeningen overtaget og omdannet den gamle Bugges Gård. Den havde en blandet ejerkreds. Blandt andet en lille selvejende boligorganisation. Randersegnens Boligforening overtog det hele, byggede enkelte nye boliger inde i gården og fik en helhed ud af det. Bugges Gård indgår nu i det lokale turistkontors markedsføring under overskriften "Dejlige steder langs Mariager Fjord".

Tålmodighed nødvendig
Der er et stort spænd fra den gamle bindingsværksgård i Mariager til næste developeropgave. Randers har store ambitioner både inden for fodbold og håndbold, og kommunen har givet boligforeningen opgaven at opføre et sportscollege.  Det bliver i ni etager og får adresse ved siden af byens store fodboldstadion Essex Park, men ventes primært at blive befolket med unge spillere med håndbold-ambitioner. Randers IdrætssportsCollege skal tages i brug til efteråret. Svend Aage Nielsen råder kolleger til at udvise tålmodighed, hvis de vil gøre sig som developere. "Opvarmningstiden er virkelig lang. Det kan godt tage to-fem år, fra den ene eller anden får en idé, indtil det faktisk bliver til noget. Vi skal vænne os til at turde have nogle udlæg og risiko ved at gå ind i sådan noget. Hvis bare parterne er indstillet på, at det her skal blive til en succes, ender det som regel lykkeligt."