• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Erhvervsliv tager kommunens ansvar

Udlejningsaftale i Sønderborg giver virksomheder anvisningsret, men der følger også pligter med.

Af Jørn Nyvang

I Sønderborg er det ikke bare et job, der giver adgang til at få en bolig. Her giver en bolig også adgang til at få en medarbejder. Virksomheder i Sønderborg går så langt for at få besat ledige jobs, at de påtager sig det ansvar, der ellers er kommunens i forbindelse med anvisning af boliger. De sørger for, at de almene boligorganisationer ikke lider økonomiske tab på de medarbejdere, som de har skaffet tag over hovedet. Denne ordning er et af elementerne i en ny udlejningsaftale med boligorganisationerne, som Sønderborg byråd har godkendt. Boligforeningen af 6. 12. 1942 har i forvejen haft en sådan anvisningsaftale og beskriver sin variant af ordningen sådan på sin hjemmeside: "I tilfælde hvor en lejer, som virksomheden har anvist, fraflytter lejligheden uden at betale istandsættelsesudgifterne, og hvor indskuddet ikke er tilstrækkeligt til at dække udgifterne, iværksætter boligforeningen sædvanlig rykningsprocedure over for lejeren. Betaler lejeren fortsat ikke de ham påhvilende udgifter til istandsættelse, udløses virksomhedens garantiforpligtelse samtidig med, at virksomheden overtager boligforeningens krav mod lejeren." Virksomhederne og de enkelte boligorganisationer bruger ordningen på lidt forskellig måde. "De virksomheder, der vil ofre noget, får nogle muligheder. Det er som med kommunen. Når den får anvisningsret, får den forpligtelser, hvis det går galt," udtaler direktør Tage Skott, Boligforeningen af 6. 12. 1942. Her drejer erhvervsordningen sig i 2008 om 30 boliger i etagebyggeri. Den enkelte virksomhed har i det enkelte tilfælde tre dage til at tage stilling til, om den vil udnytte sin anvisningsret. Erhvervsordningen er blandt andet kommet en række kvindelige håndboldspillere hos den nye Tomsliga- klub Sønderjyske til gode.

Uden erhvervsaftalen mellem kommune og boligorganisationer var Anders Sørensen ikke blevet i Sønderborg og blevet lufthavnschef.

Lufthavnschefens store chance

"Hvis det ikke havde været sådan at kunne få denne adgang til en bolig, havde jeg gjort mig kraftige overvejelser, om det var her, jeg skulle slå mig ned," siger chefen for Sønderborg Lufthavn, Anders Sørensen. Han er blevet beboer i Boligforeningen af 6. 12. 1942 i kraft af dens erhvervsaftale om udlejning med Sønderborg Kommune. Anledningen var, at han var blevet ansat som direktør i en virksomhed i området. "Jeg havde hus med kone og børn i Århus og ønskede at have en kattelem stående åben. Det var essentielt for mig at finde en passende bolig og få familien herned på en ordentlig måde. Det er ikke sundt for nogen familie, at man skal bo langt fra hinanden. Alternativet ville være, at jeg skulle pendle to timer hver vej," fortæller Anders Sørensen. Han ville ikke bare nøjes med at købe et hus, selv om han havde mulighed for det. "Der går en rum tid, når man kommer til en ny egn, før man finder ud af, hvor man vil foretrække at bo." Derfor tog Anders Sørensen imod et tilbud om at flytte ind i boligforeningens nye boliger i det såkaldte Solo-byggeri ved Sønderborg Havn. Hvis det ikke havde været muligt, havde han valgt at tage tilbage til Århus, hvor familien havde sin omgangskreds og netværk, og finde et job dér. I stedet valgte han at blive i Sønderborg. Og i mellemtiden fik han et andet job i området. Som lufthavnschef. "For mig har det betydet alt. Det har betydet, at jeg er blevet sønderborgenser."

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. oktober 2008
Senest opdateret: 13. august 2010