Erhvervsliv tager kommunens ansvar
Udlejningsaftale i Sønderborg giver virksomheder anvisningsret,
men der følger også pligter med.
Af Jørn Nyvang
I Sønderborg er det ikke bare et job, der giver adgang til at få
en bolig. Her giver en bolig også adgang til at få en medarbejder.
Virksomheder i Sønderborg går så langt for at få besat ledige jobs,
at de påtager sig det ansvar, der ellers er kommunens i forbindelse
med anvisning af boliger. De sørger for, at de almene
boligorganisationer ikke lider økonomiske tab på de medarbejdere,
som de har skaffet tag over hovedet. Denne ordning er et af
elementerne i en ny udlejningsaftale med boligorganisationerne, som
Sønderborg byråd har godkendt. Boligforeningen af 6. 12. 1942 har i
forvejen haft en sådan anvisningsaftale og beskriver sin variant af
ordningen sådan på sin hjemmeside: "I tilfælde hvor en lejer, som
virksomheden har anvist, fraflytter lejligheden uden at betale
istandsættelsesudgifterne, og hvor indskuddet ikke er
tilstrækkeligt til at dække udgifterne, iværksætter boligforeningen
sædvanlig rykningsprocedure over for lejeren. Betaler lejeren
fortsat ikke de ham påhvilende udgifter til istandsættelse, udløses
virksomhedens garantiforpligtelse samtidig med, at virksomheden
overtager boligforeningens krav mod lejeren." Virksomhederne og de
enkelte boligorganisationer bruger ordningen på lidt forskellig
måde. "De virksomheder, der vil ofre noget, får nogle muligheder.
Det er som med kommunen. Når den får anvisningsret, får den
forpligtelser, hvis det går galt," udtaler direktør Tage Skott,
Boligforeningen af 6. 12. 1942. Her drejer erhvervsordningen sig i
2008 om 30 boliger i etagebyggeri. Den enkelte virksomhed har i det
enkelte tilfælde tre dage til at tage stilling til, om den vil
udnytte sin anvisningsret. Erhvervsordningen er blandt andet kommet
en række kvindelige håndboldspillere hos den nye Tomsliga- klub
Sønderjyske til gode.
Uden erhvervsaftalen mellem kommune og boligorganisationer
var Anders Sørensen ikke blevet i Sønderborg og blevet
lufthavnschef.
Lufthavnschefens store chance
"Hvis det ikke havde været sådan at kunne få denne adgang til en
bolig, havde jeg gjort mig kraftige overvejelser, om det var her,
jeg skulle slå mig ned," siger chefen for Sønderborg Lufthavn,
Anders Sørensen. Han er blevet beboer i Boligforeningen af 6. 12.
1942 i kraft af dens erhvervsaftale om udlejning med Sønderborg
Kommune. Anledningen var, at han var blevet ansat som direktør i en
virksomhed i området. "Jeg havde hus med kone og børn i Århus og
ønskede at have en kattelem stående åben. Det var essentielt for
mig at finde en passende bolig og få familien herned på en
ordentlig måde. Det er ikke sundt for nogen familie, at man skal bo
langt fra hinanden. Alternativet ville være, at jeg skulle pendle
to timer hver vej," fortæller Anders Sørensen. Han ville ikke bare
nøjes med at købe et hus, selv om han havde mulighed for det. "Der
går en rum tid, når man kommer til en ny egn, før man finder ud af,
hvor man vil foretrække at bo." Derfor tog Anders Sørensen imod et
tilbud om at flytte ind i boligforeningens nye boliger i det
såkaldte Solo-byggeri ved Sønderborg Havn. Hvis det ikke havde
været muligt, havde han valgt at tage tilbage til Århus, hvor
familien havde sin omgangskreds og netværk, og finde et job dér. I
stedet valgte han at blive i Sønderborg. Og i mellemtiden fik han
et andet job i området. Som lufthavnschef. "For mig har det betydet
alt. Det har betydet, at jeg er blevet sønderborgenser."
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. oktober 2008 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |