Gadekæret

Af Regnar M. Nielsen

Udviklingen gik stærkt i 70'erne. Navnlig i de københavnske forstæder og i den almene boligsektor. Det fremgår tydeligt af bogen Gadekæret, som er skrevet af journalist og forfatter Erik Udsen i anledning af afdelingens 30- års fødselsdag. I Thorslunde Ishøj sogn boede der i begyndelsen af 1970 3.800 mennesker. I april 1971 var det tal steget til godt 8.000. I oktober var der 8.700 sjæle, og ved juletid rundede det lille samfund 10.000. Gårde blev købt op. Og landzone forvandlet til Ishøjplanen. Det nuværende Vejleåparken.

Beskyldt for hovedløs planlægning
Måske gik det hele også lidt for stærkt. Inflation og stigende byggerenter gjorde det svært at leje byggeriet ud. Det var lige så billigt at købe et parcelhus. Ishøjplanen blev et af mange symboler på en forfejlet boligpolitik, hvor man blandt andet hæftede sig ved, at de store lejligheder slet ikke passede til datidens familiestørrelser. Eksempelvis udtrykte Ishøjs tidligere borgmester, Per Madsen, det således: "Man skulle ikke tro politikerne læste aviser, for p-pillen var opfundet, så familier hverken fik tre eller fire børn mere. Og så byggede man alligevel lejligheder, der oversteg det reelle behov…"

En lille provinsby
Da man midt i 70'erne i Ishøj begyndte at udvikle projektet, der senere skulle blive til Gadekæret, gjorde man sig virkelig mange overvejelser om, hvordan man skulle undgå de svagheder, som de store montagebyggerier, herunder naboen Ishøjplanen, viste sig at indeholde. I stedet for langs kransporene at bygge - som arkitekten Le Corbusier udtrykte det - store maskiner til at bo i, valgte man i stedet, at forbilledet skulle være en lille provinsby. Blandt andet Dragør på Amager gav inspiration. Hvor monotonien og flade tage prægede datidens andre montagebyggerier, planlagede man her en by med krogede gader, vekslende højde på byggeriet og høje rejsninger. Man søgte nærmest at gøre alt anderledes.

Tænkte image ind i projektet
En anden lektie, planlæggerne havde lært, var, at et dårligt image kunne ødelægge et boligområdes image fra starten. Derfor satte de fra starten reklame-bureauet Morten Jersild i gang med at udvikle en kampagne, som kunne sikre, at byggeriet fra starten blev attraktivt. Og ikke mindst en plakat tegnet af Ib Spang Olsen sikrede opmærksomhed og endda international berømmelse. Blandt andet gennem gode forholdsregler har Gadekæret undgået mange af de store sociale problemer, andre byggerier har lidt under. Og dem, der har været, har boligområdet også været frontløbere i forhold til at løse. Eksempelvis ansatte boligområdet i 1993 en af landets første beboerrådgivere, der skulle koncentrere sig om at støtte og aktivere svage beboere. Det og meget mere om de særlige og i mange sammenhænge alternative beboere, står alt sammen i den velskrevne bog "Gadekæret".