Ghettoproblemerne breder sig

Af Regnar M. Nielsen

"Problemer … Det er i Vollsmose". Nogenlunde sådan har rygmarvsreaktionen i årevis lydt fra den fynske hovedstad. Hvor den udskældte forstad i vid udstrækning har måttet stå for skud, når lokalpolitikere og andre aktører har luftet deres frustrationer. Men nu er der nye melodier på repertoiret fra de syngende fynboer. Da Vollsmose 1. januar i år mistede sin status som kvarterløftsområde, lukkede også Vollsmose-sekretariatet, som havde været tovholder i den store indsats, der gennem de sidste syv år på mange planer har løftet den kendte bydel. - Det vil sige … Lukket er sekretariatet sådan set ikke. Det er flyttet fra Vollsmose ind på Odense Rådhus, hvor det nu har ændret navn til boligstrategisk enhed, og hvor det i stedet for kun at koncentrere sig om Vollsmose skal forestå boligsocial overvågning af alle kommunens almene boligafdelinger, som tilsammen udgør godt 25.000 boliger. I alt er der 95.000 boliger i kommunen.

Flere steder med hærværk og kriminalitet
"Vi har i længere tid bemærket, at der også er stigende problemer i andre bydele end Vollsmose. Områderne har indtjeningsmæssig social slagside, ved at der er en stadig større andel af beboerne, som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Der er social uro, som blandt andet udmønter sig i hærværk og kriminalitet. Også stadig flere skoler uden for Vollsmose får en skæv sammensætning af elever, ved at der bliver for mange med en anden etnisk baggrund end dansk," forklarer Leif Hansen, der er chef for borgmesterkontorets sekretariat hvorunder den boligstrategiske enhed er placeret. "Skrækscenariet er, at problemerne udvikler sig yderligere. Det vil sige, at andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet i de almene boligområder vokser yderligere. Derfor vedtog Odense byråd allerede sidste år, at indsatsen fra Vollsmose, skulle fortsætte når kvarterløftsperioden udløb. Og at indsatsen skal rette sig mod alle almene boligområder i byen," fortsætter han.

Et socialt atlas
Sekretariatets foreløbige målsætning er i første omgang at sikre sig overblik over den sociale situation i alle byens almene boligområder inden for det kommende år. "Vi satser på at udvikle et slags socialt atlas, så vi helt præcis ved, hvor vi skal sætte ind med en indsats. Indtil videre er der i samarbejde mellem kommune, boligorganisationer og Landsbyggefonden udarbejdet helhedsplaner for fire nye boligområder. Det er Påskeløkken, Dianavænget, Skt. Klemensparken og Højstrup. Men vi har en klar fornemmelse af, at der er flere områder, der bør holdes øje med, forklarer Leif Hansen." Og den opfattelse deles af byens boligorganisationer. "Ud over de fem områder, som har fået bevilget løft, er der andre steder, som også trænger. Og i flere af de nye områder, hvor man nu går i gang uden for Vollsmose, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om ikke også naboafdelingerne burde være omfattet af planerne," siger Lars Andersen, der er direktør i Odense Andelsboligforening. "Men vi kan jo kun hilse det velkommen, hvis der nu skabes klarhed over situationen i alle byens udsatte områder, så vi er da glade for initiativet med sekretariatet," fortsætter han.

På forkant med udviklingen
Der ligger fra kommunens side mere i initiativet end kun genopretning af udsatte boligområder. "Regeringens tværministerielle embedsmandsudvalg med deltagelse af Boligselskabernes Landsforening og Kommunernes Landsforening er jo på trapperne med en rapport, som vil anvise, hvordan den almene sektor skal udvikle sig i fremtiden. Og vandrørene fortæller, at der lægges op til mere og bredere samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer om både drift og løsninger af en masse problemer," siger Leif Hansen. "Den boligstrategiske enhed arbejder allerede tæt sammen med boligorganisationerne, og samarbejdet skal udvikles i fremtiden. Vi er simpelthen på forkant med den udvikling, som under alle omstændigheder kommer, når rapportens anbefalinger skal udmøntes gennem lovgivning og forordninger," fortsætter han.

Kontante løfter fra borgmester
I boligorganisationerne hilser man både sekretariat og samarbejde velkommen men udtrykker alligevel nogen forbeholdenhed. "Det er jo meget godt med samarbejde, men man kommer jo ikke ret langt, hvis ikke også der er nogle ressourcer til rådighed. Boligorganisationerne kan med hjælp fra Landsbyggefonden holde boliger og bygninger på et acceptabelt og attraktivt niveau. Men der er mange andre ting, som skal være i orden, før et boligområde for alvor kan løftes," siger Lars Andersen. "Eksempelvis skal skolerne, idrætsanlæg, pasningstilbud og meget andet være vedligeholdte og attraktive," siger Lars Andersen. Den øverste repræsentant for byens politiske flertal, som jo sidder inde med den afgørende indflydelse på kommunens budgetter og økonomi, den konservative borgmester, Jan Boye, er tilsyneladende bevidst om udfordringen. "Der venter os enorme udfordringer i byens almene boligområder. Og det er helt klart, at det bliver ressourcekrævende at løse opgaverne. Kommunen har sidste år fået 750 millioner kroner i kassen ved at sælge sin anpart af Odense Energi. Det er netop tanken, at de penge skal bruges til at forbedre de offentlige faciliteter i byens udkantsområder," siger Anker Boye. Og det vil også i vid udstrækning komme disse boligområder til gavn," fortsætter han. Borgmester Jan Boye udtrykker videre taknemmelighed over den støtte, boligorganisationen og byen kan hente fra Landsbyggefonden til de omfattende opgaver. Og adspurgt om hans holdning til statens konfiskering af midler til dækning af statens bidrag til alment nybyggeri er svaret: "Det er lejerne, som indbetaler pengene til Landsbyggefonden. Jeg mener, at pengene skal bruges på den måde, som sikrer indskyderne, det vil sige lejerne, mest mulig udbytte af dem."