I front eller baghjul

Af Regnar M. Nielsen

Jorden sveder under stigende udledninger af CO2 og andre gassers drivhuseffekt. Danmark har over for EU forpligtet sig til at reducere sin udledning af CO2 år 2020. Spørgsmålet er, hvilken rolle den almene boligsektor skal spille i forhold til at opgradere den danske boligmasse til klimaforandringernes udfordring? På forvaltningskonferencen søgte man svaret hos eksperter og et panel af politikere.

Op ad bakke for den almene boligsektor
"Alle skal gøre en indsats for at nå målet. Der skal gang i frontløberprojekter, som alle kan hente erfaringer fra. Det gælder også den almene sektor. Men der er ingen krav om, at den almene boligsektor skal gå foran," forklarede Finn Lauritzen, der er direktør i Erhvervs og selskabsstyrelsen. "Vores foreløbige undersøgelser viser, at det på nuværende tidspunkt vil være 10-15 % dyrere at bygge efter de højere  energistandarder. Vi er bevidste om, at I står over for udfordringer med maksimumbeløb, at opførelsen af tykkere mure kan koste beboerne boligstøtte, fordi støtten beregnes på baggrund af bruttokvadratmeter og ikke nettokvadratmeter, og at beboerdemokratiet også kan være en hindring i forhold til at nå energibesparelser," fortsatte han. Chefkonsulent Peter Bach fra Energistyrelsen fandt at opgaven er oplagt for den almene boligsektor. "Den almene boligsektor har tidligere og er stadig leveringsdygtige i spydspidsprojekter. Derfor vil det være naturligt, hvis den almene boligsektor også i fremtiden vil være i front," sagde han.

Beboerdemokratiet pilles der ikke ved
Efter eksperterne overtog politikerne fra Folketingets Energiudvalg stafetten. "Det er klart, at en del forudsætninger må ændres, og barrierer må nedbrydes. Rammebeløbet skal ændres, så det bygger på en mere totaløkonomisk beregning. Man bør og kan sætte maksimumbeløbet højere, når energibesparelserne trækker huslejen ned. Det er en prop i flasken, at Landsbyggefonden har for få penge. Statens brug af penge fra fonden til at betale dens bidrag til nybyggeri må ophøre. Og det skal være betydeligt nemmere at få dispensation til at gennemføre forsøgsbyggerier", sagde Anne Grete Holmsgaard fra SF. Under debatten var det i særdeleshed et spørgsmål fra salen, som kom til at sætte den videre dagsorden. "Beboerdemokratiet er altså en betydelig barriere i forhold til at sætte gang i betydelige og navnlig bekostelige energibesparelser. Gennemsnitsbeboeren bor kun hos os i otte år og har interesse i den lavest mulige husleje. Og gennemsnitsindkomsten for vore beboere er så lav, at mange simpelthen er nødt til at stemme nej til forslag, som forøger deres udgifter, forklarede Steffen Boel Jørgensen, der er forretningsfører for Lejerbo København og udbad sig i samme moment panelets kommentar til det. "Hvad vil du selv gøre?" responderede Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne. "Jeg vil ikke være med til at begrænse beboerdemokratiet. Det er jeres opgave at overtale dem," supplerede Anne Grete Holmsgaard. Ordvekslingen blev fulgt op af et indlæg fra Arne Tollaksen fra AAB i Århus, der forklarede, at han havde lejere, som, på trods af at ejendommen var ny-renoveret og -isoleret, på grund af de stigende grønne afgifter og mangel på penge lukkede helt ned for varmen. "Det er klart, at vi som politikere vil arbejde for, at det bliver så nemt og billigt som muligt at gennemføre de nødvendige erfaringer," erklærede Mette Gjerskov som svar på indlægget. Et synspunkt alle tre politikere erklærede sig enige i. Jens Kirk fra Venstre, der er formand for Folketingets Boligudvalg, erklærede i den forbindelse, at det ville være rimeligt at kigge på de nuværende regler for beregning af boligstøtten. "Det er ikke rimeligt at lejerne desideret skal tabe penge på miljøforbedringer," sagde han.