I Holland brænder de også bilerne af

Af Samina Usman
 
Ser man billeder fra Slotervaart fra oktober sidste år, så ligner scenariet til forveksling det, som vi så i Danmark i februar måned, hvor containere, biler og sågar skoler blev sat i brand af vrede unge med anden etnisk baggrund end dansk. Men hvor vi i Danmark stadig ikke er sikre på, hvad der præcist var årsagen til urolighederne, så stod det anderledes klart, hvad der var den udløsende faktor i de hollandske uroligheder sidste efterår. Gnisten, der antændte vreden hos unge med minoritetsbaggrund, var en episode på en politistation i bydelen Slotervaart, hvor en 22-årig mand af marokkansk afstamning troppede op bevæbnet med en kniv. Han angreb to politimænd, stak dem med kniven før han selv blev skudt og dræbt. Hændelsen rystede og ophidsede en gruppe unge hollandsk-marokkanere så meget, at de blandt andet brændte biler, smadrede vinduer og gik til angreb på en politistation i området. Fælles for urolighederne i de to lande er, at de unge har følt sig som ofre og uretfærdigt behandlet. De har dannet fælles front for at vise sympati og være solidariske med deres "egne", hvorefter aggressionerne har fået frit løb. Men her hører lighederne også op. For mens vi i Danmark stadig søger efter årsager og løsninger oven på de voldsomme begivenheder, så har hollænderne med et halvt års forspring fundet måder at komme videre på. Og beboerne i de hærgede områder kan melde om mindre uro, mindre vold og en langt bedre stemning end før. Boligen har besøgt en række nøglepersoner i Holland heriblandt boligselskaber, en muslimsk borgmester og den tidligere statsminister Wim Kok for at se, om vi kan finde inspiration til danske løsninger på tilsvarende problemer.