Kontanthjælpsmodtagere tvinges på gaden

Af Regnar M. Nielsen

20 procent af de par, der som konsekvens af den såkaldte 300-timers-regel frakendes den enes kontanthjælp, har inden for de sidste tre måneder ikke været i stand til at betale deres husleje. Det fremgår af rapporten "Betydningen af 300-timers-reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere", som er udarbejdet af socialforskningsinstituttet. Og det er ikke kun par på kontanthjælp, som er ramt af 300-timers-reglen, der har problemer med at lægge fra til huslejen. 10 procent af de par, som er på kontanthjælp, men ikke er ramt af 300-timersreglen, har ligeledes inden for de seneste tre måneder været ude af stand til at betale deres husleje. Og når så mange af 300-timersreglen både ramte og ikke ramte trods alt får skrabet sammen til huslejen, hænger det muligvis sammen med, at de inden for de seneste tre måneder har lånt penge af familie og venner.

Øger antallet af udsættelser
300-timers-reglen har længe været mistænkt for at presse det i forvejen stærkt stigende antal af udsættelser af lejere, der ikke kan betale husleje, i vejret. "Da der for nogle år siden begyndte at komme fokus på, at antallet af udsættelser steg, tænkte jeg, at det ikke i særlig høj grad havde noget med fattigdom at gøre. Det kan være, at mange blev sat ud, fordi de i en måned ikke havde betalt husleje. Men jeg tænkte, at boligorganisationerne og andre udlejere sikkert bare brugte det som et påskud for at slippe af med lejere, de bare ikke kunne lide," siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte Preben Brandt, til Boligen. "Nu har jeg fuldstændig ændret opfattelse. Det kan godt være, at det, jeg tænkte dengang, stadig spiller en rolle. Men det er fattigdommen, der i dag spiller den største rolle. Personer på kontanthjælp lever i forvejen på et minimum. Og når man fra familier tager en væsentlig del af indtægten, kan det ikke andet end at gå galt. Og nu presses de oven i købet yderligere af stærkt stigende fødevarepriser," fortsætter han. Synspunktet fra formanden for rådet for socialt udsatte bakkes i høj grad op af en undersøgelse, Socialforskningsinstituttet i foråret lavede omkring udsættelser. Af den fremgik det, at 30 procent af alle husstande, der med bohave, børn og kæledyr sættes ud af deres lejlighed, fordi de ikke kan betale husleje, er på kontanthjælp. Hvilket er en stærk overrepræsentation, da det er mindre end fem procent af alle lejere, som er på kontanthjælp.

Loven går efter indvandrere
Undersøgelsen fra SFI fortæller desuden med al tydelighed, at de, der rammes af 300-timers-reglen, er de absolut dårligst stillede i forhold til at kunne træde ind på arbejdsmarkedet. 95 procent af dem, der har fået frakendt kontanthjælpen, er ikke født i Danmark. Og over en tredjedel taler slet ikke eller kun i ringe omfang dansk. 70 procent har da heller ingen dansk skolegang bag sig overhovedet. Mindre end to procent har det, der svarer til en studentereksamen. Knap 40 procent har gået mindre end seks år i et udenlandsk uddannelsessystem. "300-timers-reglen er i uhyggelig og sjælden grad med til at marginalisere en bestemt befolkningsgruppe. Og den er lavet med henblik på målrettet at ramme en helt bestemt befolkningsgruppe - de svage indvandrere," siger Preben Brandt. "Regeringen råber på integration. Men med det her opnår vi det diametralt modsatte. Den levefod, 300-timers-reglen efterlader folk med, giver ingen mulighed for integration. Der er ikke til lommepenge til børnene. Ingen mulighed for at holde avis eller andet, som kan give et indblik i, hvad der sker i Danmark. I stedet for integration presser det folk ud i desperation. Det kan ikke udelukkes, at det tvinger nogen ud i kriminalitet i kampen for at få mad sidst på måneden og kampen for at bevare deres hjem, fortsætter han.

Forstår ikke reglen
At det virkelig er de svageste indvandrere, der rammes af 300-timers-reglen, bekræftes af undersøgelsen fra SFI. Halvdelen af alle par, som mister den ene kontanthjælp, er placeret i den såkaldte matchgruppe fire. I definitionen for matchgruppe fire hedder det, at den anvendes, når den ledige vil kunne varetage jobfunktioner på nedsat tid og/eller med begrænsede krav til kvalifikationer. Det kan være ufaglærte job, rengøringsjob, forskellige servicefunktioner i virksomheder på nedsat tid for eksempel kopierings- og serveringsopgaver. Målet med 300-timers-reglen var officielt at presse kontanthjælpsmodtagerne ud på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen fra SFI viser, at 33 procent af dem, der mister kontanthjælpen på grund af reglen, er kommet i arbejde et halvt år efter. Det kan dog kun i begrænset omfang tilskrives 300-timers-reglen. Ved at også 25% af dem, reglen ikke har ramt i tilsvarende periode er begyndt at arbejde. Af interviewundersøgelsen fremgår det endvidere, at 30 % af de par, der mister den ene kontanthjælp via 300-timersreglen, slet ikke forstår reglen. De ved bogstaveligt talt ikke, hvad der har ramt dem.

Om undersøgelsen
Cirka 2.000 par, hvor begge var på kontanthjælp er kontaktet af Socialforskningsinstituttet med henblik på gennemførelse af et interview. 1.124 lod sig interview Det er en svarprocent på 56 % i undersøgelsen.

Fakta om 300-timers-reglen
De nye regler gælder for ægtepar, som har modtaget kontanthjælp i sammenlagt to år, og hvor den ene eller begge modtager kontanthjælp. En ægtefælles kontanthjælp falder bort, hvis ikke begge ægtefæller har haft mindst 150 timers almindeligt arbejde inden for de sidste 12 måneder. Fra 1. april 2008 skal hver ægtefælle have haft 300 timers almindeligt arbejde indenfor de sidste 24 måneder. Der skal være tale om almindeligt lønnet arbejde uden løntilskud. Hvis hverken den ene eller den anden ægtefælle lever op til kravene, vil der stadig blive beregnet én kontanthjælp til den af ægtefællerne.