Lær af andre boligorganisationers renoveringer

Af Samina Usman

Hold jer fra billige materialer og læg penge til side til fremtidige vedligeholdelser. Sådan lyder nogle af anbefalingerne i en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. En stor del af den almene boligmasse fra efterkrigstiden lever ikke op til dagens standarder. Disse trænger til at blive grundigt renoveret, hvis det igen skal blive attraktivt at bo alment. Mange boligorganisationer er allerede gået i gang med at investere i større renoveringer og moderniseringer af bygninger, boliger og udearealer med støtte fra Landsbyggefonden. For at opsamle erfaringer til kommende renoveringer har Landsbyggefonden bedt SBi om at evaluere nogle af de gennemførte renoveringer. Ti almene bebyggelser i hele landet er blevet udvalgt til formålet og er blevet undersøgt af Claus Bech-Danielsen, forskningschef i SBi. Han har kortlagt situationen før og efter renoveringerne i henholdsvis 2004 og i 2007.

Banal besked
En af hovedkonklusionerne er, at beslutningstagere bør undlade køb af billige materialer, som ofte er en dyr måde at spare penge på, fordi det hele i sidste ende måske skal laves om. "Det lyder som en banal besked. Men vi har set det om og om igen, at boligselskaberne renoverer hvert 15. år, fordi materialerne ikke har været købt med omtanke. Renoveringerne er tit blevet gennemført for hastigt og med billige materialer. Resultatet er, at bygningerne hurtigt er blevet nedslidte og grimme at se på. Og det giver bagslag, fordi boligområderne får et dårligt image," forklarer Claus Bech-Danielsen.

En ommer
Et skræmme-eksempel på valg af uhensigtsmæssige materialer, der udover at være en bekostelig affære også trækker områdets renomme i bund, er Ridderborgparken i Nakskov. Bebyggelsen har tidligere gennemgået en omfattende renovering med hvide plader på facaden og glasinddækning af altaner. Efter 15 år var de hvide plader overdækket af store algedannelser, som fik hele bygningen til at se trist ud. "Boligselskabet blev nødt til at renovere igen, men denne gang faldt valget på en god olieholdig træsort for at skabe et blødere og et mere humant indtryk af bebyggelsen. Og det er en god investering, fordi træ bliver smukkere med tiden, tåler vind og vejr og patinerer godt."

Stram økonomi
Byggechef Klaus Andersen fra Lejerbo mener ikke, at der altid er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Men er enig i, at man bør holde sig fra ringe materialer. "Dilemmaet er bare, at vi har stor fokus på at holde priserne nede, så det ikke ender i huslejestigninger for beboerne. Og det betyder, at vi kan være nødt til at acceptere en ringere kvalitet, end vi ellers ville. Renoveringerne skal foregå inden for en stram økonomi. Vi føler os bundet på arme og ben og er nødt til at tage renoveringer pø om pø, når der er råd til arbejdet," forklarer Klaus Andersen. Et andet faktum er, at boligorganisationerne er forpligtede til at sende renoveringsarbejdet i udbudskonkurrencer, hvilket betyder, at entreprenøren ofte er den endelige beslutningstager, hvad angår valg af materialer. "Boligorganisationerne må ikke beskrive det færdige produkt. Beder vi eksempelvis om et bøgetræsparketgulv, har vi ikke friheden til at bestemme, hvilken kvalitet og hvilket mærke vi gerne vil have entreprenøren bruger. Det er helt op til entreprenøren at beslutte, som jo i sidste ende også skal tjene penge," forklarer Claus Andersen. Rapporten "Renoveringer af almene bebyggelser 2004- 2007" kan læses på SBi's hjemmeside under boligforhold og boligområder på følgende link: http://www.sbi.dk/boligforhold/boligområder.

Derfor renoverer mange boligselskaber
Omprioriteringsloven fra år 2000 åbnede op for, at almene bebyggelser kunne omprioritere indestående lån, så det økonomisk blev muligt for flere at iværksætte fysiske renoveringer.