• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Lejerne er vilde med at bo i alment byggeri

Lejere hos almene boligselskaber er langt mere tilfredse med at bo til leje end lejere hos private udlejere.

Af Michael Thorberg

Lejere, der bor hos private udlejere, vil for en stor dels vedkommende hellere have boet alment, ligesom at tilfredsheden med serviceniveauet hos lejere i almene bebyggelser er en del større end hos lejere i private udlejningsejendomme. Disse konklusioner kan man blandt andet læse ud af en rapport fra analyseog rådgivningsfirmaet sermo, som blandt har et internet-baseret forbrugerpanel. Panelet er jævnt fordelt på køn, alder og geografi og består af 800 forbrugere. I en undersøgelse foretaget i midten af marts blev panelets medlemmer også spurgt om deres boligforhold, og knapt halvdelen af panelets medlemmer viste sig at bo til leje - fordelt med nogenlunde lige mange lejere hos private udlejere og hos almene boligselskaber.

Nul utilfredshed
Lejerne blev blandt andet spurgt: Hvis du selv kunne vælge, ville du så foretrække, at din nuværende bolig blev udlejet af en almen boligforening eller en privat udlejer? Og skønt der var stort set lige mange, der som udgangspunkt boede henholdsvis privat og alment, så svarede hele 55 %, at de foretrak, at deres bolig var almen, mens kun 12 % helst ville bo hos en privat udlejer. 21 % mente, at det var lige meget, mens 12 % svarede "ved ikke". Forklaringen på den overvejende positive holdning blandt internetpanelets deltagere kan findes i deres holdning til den service, de oplever hos deres respektive udlejere. Som det fremgår af graferne, er der større tilfredshed blandt de almene lejere i forhold til de private lejere både med hensyn til hurtigheden i tilfælde af, at der skal foretages reparationer samt med hensyn til, hvor let det er at komme i kontakt med udlejeren. Samlet set erklærer 0 (nul) % af lejerne i de almene boliger sig enten meget utilfreds eller utilfreds med den service, de modtager, mens det tilsvarende tal for lejere hos private udlejere er 19 %. Panelundersøgelsen har endelig også spurgt til, om man går ind for, at der skal bygges flere almene boliger, end tilfældet er i dag. Her erklærer hele 64 %, at der skal bygges flere, mens kun 2 % mener, der skal bygges færre.

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. maj 2008
Senest opdateret: 13. august 2010