Maksimumbeløbet på kollisionskurs

Af Regnar M. Nielsen

"Den økonomiske politik må ikke blokere for langtsigtede rentable og politiske ønskværdige indsatser på energi og klimaområdet. Eksempler på dette er generelle sparekrav, anlægsstop, lånebegrænsninger og regler, der modvirker nye former for styring og finansiering af indsatsen." Så klar er anbefalingen i rapporten "Klimarigtigt byggeri, Vi kan hvis vi vil", som er udarbejdet af et ekspertpanel, Teknologirådet har nedsat til at vise vejen til et mere miljørigtigt og klimabevarende byggeri i Danmark.

Fleksibilitet ønskes
I stedet for den regelstyrede finansieringspolitik, som blandt andet den almene sektor i dag er underlagt med eksempelvis maksimumbeløbet, anbefaler rapporten fra Teknologirådet et regelsæt for finansiering af byggeri, der bygger på totaløkonomiske beregninger. "Det skal være muligt at  konvertere dokumenterede fremtidige energi- og driftsbesparelser til forøgede anlægsinvesteringer i det offentlige og offentligt støttede byggeri," forklares det blandt andet i rapporten. "Der tages i rapporten ikke stilling til, om maksimumbeløbet skal eksistere eller afskaffes. Men gennem denne formulering anbefales, at reglen skal gøres betydeligt mere fleksibel, end det er tilfældet i dag. Eksempelvis skal det være muligt at kapitalisere fremtidige energibesparelser til anlægskroner," forklarer Palle Jørgensen, der er medlem af Teknologirådets ekspertpanel og til dagligt er direktør for Boligforeningen Ringgården i Århus. "Og hvis det gør regelændringen mere spiselig, kan det jo tilføjes, at ændringer i maksimumbeløbet fortsat for beboerne skal være neutrale, hvad angår størrelsen på huslejen," fortsætter han.

Direkte subsidiering
Ud over ændringer af barriereskabende regler som eksempelvis maksimumbeløbet anbefaler rapporten fra Teknologirådet, at der skal iværksættes flere frontløberprojekter, som kan bibringe både byggebranche og bygherrer mere erfaring. For at sikre dette skal der indføres økonomiske incitamenter. Konkret foreslås det i den sammenhæng, at der skal gennemføres et energimærkningssystem, som blandt andet skal bruges til at nedsætte ejendomsskatten i takt med, at en given ejendoms miljømærke forbedres. Desuden anbefales det at give direkte offentlige tilskud til nybyggeri og renovering, der er mindst en klasse bedre, end bygningsreglementet kræver. Endelig foreslås det også at skærpe bygningsreglementet betydeligt hurtigere, end det allerede er planlagt på politisk hold. Overgangen til lavenergiklasse 1 bør fremrykkes med fem år, så den træder i kraft i år 2010. Der er planlagt en mere gradvis overgang: 25 procents reduktion i år 2010 og yderligere 25 procent i år 2015 og 2020. Men lavenergiklasse 1 svarer bedre til den bedste byggeskik i dag også i forhold til vore nabolande. Ved at indføre krav om lavenergiklasse 1 bliver de nye bygningers energiforbrug og udslip begrænset i hele deres levetid, og dansk byggeri får et incitament til at forbedre sin konkurrenceevne.