Man leger ikke med husene

Af Gert Nielsen

"Man leger ikke med husene". Med dette citat af Steen Eiler Rasmussen (SER) indleder Olaf Lind sin store bog om den navnkundige arkitekturprofessor og debattør. Citatet er en omskrivning af barndommens formaning ved spisebordet: "Man leger ikke med maden", og det er karakteristisk for det syn på arkitektur, som SER havde. Arkitektur var noget, der skulle tages alvorligt: "For mig er arkitekturen først og fremmest en brugskunst, der skaber rum, som mennesker kan leve i," Det er ikke lige det, man kommer til at tænke på, når man ser nogle af de nye byggerier f.eks. i Ørestaden, hvor arkitekterne har leget med husene for at skabe form uden tanke på funktion og reel brugsmæssig kvalitet for de mennesker, som skal bo i husene. De letbenede modearkitekter, som skaber alle glaspaladserne med deres effektjagende og særprægede formsprog, har tydeligvis ikke gået til forelæsninger hos SER. Det kommer bl.a. til udtryk i Olaf Linds omtale af det almene boligbyggeri fra SER´s hånd, som Olaf Lind betegner som SER's bedste. Det er den beskedne bebyggelse Banehegnet opført i 1962 af Vridsløselille Andelsboligforening i Albertslund Kommune, som Olaf Lind også tidligere har anmeldt her i Boligen (nr.11/2007). Der er en verden til forskel mellem den stilfærdige og gennemførte reelle boligkvalitet, som denne bebyggelse udstråler, og så de effektjagende eksempler, vi ser i noget af det nye byggeri.

Et vidtspændende menneske
Men det er i øvrigt ikke det almene byggeri, som dominerer i Olaf Linds meget store og flotte bog om SER. SER var et utroligt vidtspændende menneske, som blandede sig i utroligt mange ting. Han var byplanlægger, og han og nogle af samtidens store planlæggere som Peter Bredsdorff m.fl. stod bl.a. bag den berømte Fingerplan fra 1947 om den fremtidige byudvikling i Storkøbenhavn, som blev fremlagt af Egnsplanudvalget. Han var også en særdeles skarp samfundsdebattør, og en meget stor del af SER´s kritik handlede om den manglende plan for Københavns byudvikling. Han var bl.a. en stærk kritiker af planerne om de såkaldte Amagerbyer i 60´erne. Men SER rummede meget mere. Han var en sprogets mester, formand for Rungstedlundfonden, var i en særlig åndelig forbindelse med forfatterinden Karen Blixen og var aktivt engageret i udviklingen af Brugsens brugskunst og møbler sammen med nogle af datidens store møbelarkitekter. SER var også en fremragende tegner, og i den rigt illustrerede bog findes også mange fornemme eksempler på SER´s tegninger med fyldepen under mange rejser til udlandet. Så var han endelig professor ved Kunstakademiet i København i en meget lang årrække, hvor han har stået for uddannelsen af et meget stort antal arkitekter, herunder forfatteren Olaf Lind.

Kun få almene byggerier
Udover den omtalte fremragende bebyggelse Banehegnet i Albertslund er det kun få almene bebyggelser, som SER har haft ansvaret for. Den mest kendte er givetvis Tingbjerg i København, som i dag desværre er mere kendt for sine sociale problemer end for sin arkitektur. Men mesterens fingeraftryk i Tingbjerg er ikke til at tage fejl af. Som med Banehegnet er der også her tale om en stilfærdig arkitektur i menneskelige dimensioner, når det drejer sig om de enkelte huse. Og sammen med havearkitekten C. Th. Sørensen blev der også skabt nogle meget flotte friarealer i de karreer, som Tingbjerg består af. Men hvor Banehegnet har 192 boliger, er der ca. 2.500 i Tingbjerg i en samlet bebyggelse kun bestående af almene boliger. Det skaber naturligvis helt andre forudsætninger, som kombineret med udviklingen i den kommunale anvisning og den generelle trend omkring beboersammensætningen i alment byggeri har skabt de nuværende problemer. Tingbjerg står i dag foran store problemer, senest illustreret med det tragiske mord på en indvandrer foran butikscentret i Ruten. Det er også det butikscenter, som lagde omgivelser til optagelserne af Per Flys berømte film "Bænken", der satte fokus på nogle af de skæbner, som også findes i områder som Tingbjerg. I denne lidt bedrøvelige situation er det dog også værd at erindre sig de meget gode og flotte sider af Tingbjerg. Ud over arkitekturen og en fantastisk flot skole tegnet af mesteren, der har sin buste stående inde i skolen, så er det også stedet, hvor skrammellegepladserne til børn blev opfundet, og hvor Dansk Legepladsselskab og mange fornemme fritidsaktiviteter blev skabt. Et andet meget flot alment byggeri er Skovgården i Middelfart, som er en berømmet bebyggelse med et oprindeligt meget flot murværk - igen i en stilfærdig og menneskelig dimension. Desværre har der også her været behov for en meget omfattende renovering med støtte fra Landsbyggefonden som følge af byggetekniske problemer med murværket. Men det er lykkedes at bevare meget af den oprindelige arkitektoniske kvalitet i renoveringen.

Fornem og grundig bog
Olaf Linds bog er ikke nogen let sag, som man lige skøjter henover. Der er tale om et særdeles omfattende og fornemt værk, og der har ligget meget omfattende og grundige kildestudier til grund for bogen. Det er også en meget flot illustreret bog, og der er meget omfattende og omhyggelige noter og kildehenvisninger. I den henseende er bogen ikke nogen let sag, der egner sig som mandelgave ved juletid. Men selv om den er præget af denne nærmest videnskabelige grundighed og arkitektfaglige høje kvalitet, så er det dog en bog skrevet i et jævnt og letforståeligt sprog.