Natteravne pynter på hærværkskontoen

Af Samina Usman Foto: Harry Nielsen

"Vi ønsker at gøre gavn i det samfund, som vi lever i," siger 31-årige Lara El-Hassan med en vis stolthed i stemmen. Engagementet og viljen stråler ud af hende, mens hun med fægtende armbevægelser fortæller, at det er første gang, at danske kvinder med minoritetsbaggrund har iført sig de karakteristiske gule natteravne jakker. Klokken er lidt over tre denne torsdag eftermiddag i Mjølnerparken på Nørrebro. Side om side går tre kvinder rundt og observerer stort som småt.

Børnelokkere
Børnene fra kvarteret har lige fået fri fra skole. Med tunge skoletasker på ryggen slæber de sig hjemad. Øjnene lyser op, da de ser kvinderne. Børnene ved nemlig, at natteravnene også deler fyldte bolsjer og gule balloner ud. "Vi er de eneste officielle børnelokkere," griner Gül Aydin, integrationskonsulent i Landssekretariatet for Natteravne. Og fortsætter med alvor i stemmen: "Formålet med natteravnene er at skabe tryghed og omsorg i kvarteret for børn og unge imellem ved at være synlige i gadebilledet. Vi fungerer ikke som politi eller vagtværn, men er forældrenes forlængede arm. De unge har en vis respekt for os. Er de i gang med at lave hærværk og får øje på os, så stopper de. Dels vil de ikke have vidner, og dels er de klar over, at vi ringer til politiet."

Hærværkskonto mere end halveret
I boligselskabet AKB, Lundtoftegade, vil ejendomsleder Adam Vangtorp nødigt undvære den frivillige indsats. "Natteravnene har en væsentlig andel i at holde hærværkskontoen nede. Før de startede med at patruljere for otte år siden, lå hærværkskontoen på en million kroner. Nu ligger vi og roder nede ved en 300.000- 400.000 kroner om året. Tallet har været stabilt i de sidste mange år. Her bor omkring 2.000 mennesker, så det er et tal, som vi kan leve med," konstaterer han.

Lufter alvorlige emner
Arbejdet som natteravn består også i at tage en snak med de unge. Og der bliver snakket om alt mellem himmel og jord. Kæresteproblemer, forældre der skændes, mobning og selvmordstanker er nogle af de alvorlige emner, der bliver luftet. "Vi er ikke professionelle. Men vi taler med de unge, som vi ville tale med vores egne børn. I lommen har vi forskellige kontaktnumre, så vi kan hjælpe dem videre i systemet," fortæller Gül Aydin, der har været med til at etablere det første hold natteravne, der består af etniske kvinder. Som noget nyt går gruppen kun om eftermiddagen. Landssekretariatet for natteravne har konstateret, at der også er et behov for at gå på gaden, når børnene har fri fra skole.

Udveksler erfaringer
For boligorganisationerne er tilbagemeldingerne fra livet på gaden guld værd. Natteravnene har en fingerspidsfornemmelse for, hvad der foregår blandt de unge. På Lundtoftegade indgår natteravnene i en særlig bekymringsgruppe, hvor politiet, SSP og boligorganisationerne blandt andet deltager. En gang om måneden mødes gruppen for at udveksle erfaringer. "Vi ville miste en vigtig informationskilde, hvis natteravnene holdt op med at patruljere på gaden. De er med til at sætte en stopper for konflikter og hærværk, som de tager i opløbet. Desuden har de den vigtige kontakt til de unge, som de kan indgå i dialog med," siger ejendomsleder Adam Vangtorp.

Lara El-Hassan, 31 år, er palæstinenser fra Libanon og bor i Mjølnerparken. Hun er i gang med en handelsuddannelse. "Jeg elsker at være natteravn og har anbefalet det til mine veninder. Mest af alt glæder det mig at kunne være der for børnene og løse deres problemer. Jeg har selv små børn og ønsker, at de skal vokse op i et trygt miljø. Min tid som natteravn er givet godt ud, selv om jeg har et travlt liv. Når jeg er færdig med min vagt, skal jeg over at hente mine børn i børnehaven.

Rana Elhajj, 27 år, er palæstinenser fra Libanon og bor på Aldersrogade. Til daglig er hun praktikant i en frisørsalon. "Som natteravn er jeg med til at gøre noget godt for samfundet, og det glæder mig. Arbejdet med børn og unge fænger mig også. På gaden oplyser vi de unge om forskellige fritidsaktiviteter, som de kan deltage i frem for at rende rundt på gaden. Mit mål er at holde børn og unge væk fra kriminalitet og brugen af stoffer. Har de brug for en snak, så ved de, at vi er her til at tale om tingene. Kunne jeg få mine børn passet, ville jeg også gå om natten.

Mange års nordisk erfaring

Natteravnene er udviklet af Natteravnenes Landsekretariat på baggrund af mange års erfaringer fra Sverige og Norge. De første natteravne etablerede sig i 1998 i Helsingør og Randers. I dag er der mere end 7.000 frivillige natteravne fordelt på 196 foreninger i hele landet. I starten af november kom det seneste skud på stammen med frivillige etniske kvinder. En gang om ugen går de en runde i Mjølnerparken og på Tagensvej fra klokken 14.00-16.00.