Nej til mere varierede boligstørrelser

Af Jørn Nyvang

Det sociale Boligselskab Brøndbyparkens afdeling 3 får i den grad brug for sit motto, "Vi kan, vi vil og vi skal", hvis den skal føre sin seneste hjertesag ud i livet. Beboerne siger både "vil" og "skal" til at få sammenlagt lejligheder, så der kan blive mere varierede boligstørrelser. Men kommunen siger ikke "kan". Derimod har den afvist ønsket hele to gange. Beslutningen vækker forundring i afdelingen, der af adskillige togrejsende er kendt som de fine røde blokke på sydsiden af Brøndbyøster Station. Afdelingens og boligselskabets formand, Freddy Rasmussen, ser projektet som et klassisk eksempel på en tiltrængt udvikling af en ældre afdeling.´

En hel etage for sig selv
Afdeling 3 består af otte blokke i otte etager omkring Brøndbyøster Torv, tegnet af Kay Fisker og bygget i 1957. De rummer 492 boliger. Heriblandt 221 på ét og to rum. Det var alt for mange små boliger, mente afdelingsbestyrelsen og fik opbakning fra beboerne til en løsning. Den gik ud på at sammenlægge 24 ét-værelses boliger med to-værelses boliger. Det skulle ske på tredje, fjerde og femte sal i en gavl-opgang af hver blok. De sammenlagte lejligheder ville blive på tre værelser og være på 110 kvadratmeter. Sammenlægningerne skulle ske i forbindelse med fraflytninger fra de små boliger og være frivillige for de berørte naboer. Brøndbyparken ville selv finansiere ændringerne. Huslejen i de sammenlagte lejligheder ville blive 5.647 kr./måned eller 616 kr./kvadratmeter/år. "Begge lejligheder, vi vil sammenlægge, er dårligt indrettede. Ved en sammenlægning ville man få en hel etage for sig selv," fortæller Freddy Rasmussen. Boligselskabet blev blankt afvist af Brøndby kommunalbestyrelse (bortset fra en enkelt, som dog undlod at stemme), da det søgte om tilladelse til sammenlægningen. Kommunen henviste til almenboliglovens bestemmelser om, at lejligheder kun må nedlægges, hvis der tages hensyn til søgningen efter dem. Og der var fire-fem års ventetid til afdelingens boliger på ét værelse. Søgningen var vokset, efter at der er nedlagt hybler i Brøndby Strand.

Overtrumfet af almenboligloven
Det fik ikke boligselskabet til at opgive. "Er det rimeligt, at vi på Brøndbyøster Torv skal løse Brøndby Strands boligproblemer over for alle de unge mennesker, der skal til at stifte bolig?" spurgte det i en ny ansøgning. Her påviste boligselskabet, at afdeling 3 havde en usædvanlig høj andel af ét- og toværelses lejligheder, og at den endda stadig ville have det efter de ønskede sammenlægninger. Og så spillede boligselskabet noget, der lignede et trumfkort: Boligreguleringsloven sagde, at kommunen ikke kunne nægte sammenlægning af lejligheder, hvis der var opfyldt visse betingelser (såsom at ingen af de sammenlagte lejligheder kom på over 130 kvadratmeter). Disse betingelser opfyldte afdelingen. Det hjalp dog ikke. Kommunen fik at vide i Velfærdsministeriet, at almenboligloven overtrumfede boligreguleringsloven og gentog afvisningen. Denne gang var der dog støtte fra fire medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Om igen
Den kommunale forvaltning anbefalede kommunalbestyrelsen at sige nej blandt andet med den begrundelse, at treværelses boliger i området ikke var attraktive for børnefamilier. Men her modsagde den sig selv, anfører Brøndbyparkens forretningsfører, Esbern Ott: "Det er klart nok, at de små tre-værelses ikke er attraktive for en familie med børn. Men de sammenlagte lejligheder ville netop blive store." Faktisk ville de sammenlagte lejligheder i praksis kunne blive fire-værelses. Nemlig hvis beboerne brugte råderetten og opsatte en let væg i den største stue. Boligen har foreholdt dette for kommunens boligjurist, Bent Myhre, som anbefalede afvisningen. Han henholder sig til, at erfaringen hos kommunens boligkontor er, at treværelses lejligheder i området ikke er attraktive. "Under alle omstændigheder ville det være på bekostning af ungdomsboliger. Det er en af de varer, der er størst mangel på," siger Bent Myhre. Brøndbyparken har oven på dette forløb valgt at søge om tilladelse til sammenlægningerne en tredje gang. Måske kan det blive lykkens gang.