Regeringen kom under pres efter samråd

Af Michael Thorberg og Regnar M. Nielsen

Alle med interesse i den almene boligsektor fulgte spændt med, da velfærdsminister Karen Jespersen den 15. januar var kaldt i samråd i Folketingets Boligudvalg. Her skulle hun nemlig over for oppositionen redegøre for sine tanker i forhold til at sætte gang i byggeriet af almene boliger. Resultatet af samrådet var en massiv skuffelse for den almene sektor - ikke mindst set i lyset af de signaler som både Karen Jespersen og statsminister Anders Fogh Rasmussen var kommet med under valgkampen. Karen Jespersen ville kun kigge på maksimumbeløbet for plejeboliger, alt andet skulle der ikke røres ved foreløbigt. Men i den efterfølgende uge gjorde både massivt pres fra partier uden for regeringen og fra interesseorganisationer sin virkning. Så mens ministeren offentligt forsvarede og gentog den meget afvisende holdning i aviser og tv, var hendes embedsmænd i gang med sonderinger og forhandlinger. Det førte til, at der kort før Boligens deadline kom en nok så væsentlig forbedring af den melding, som Karen Jespersen havde med på samrådet ugen før: Regeringen er nu også parat til at kigge på maksimumbeløbet for ældreboliger. Boligen har fulgt sagen fra samrådet i Folketinget frem til den ny boligpolitiske udmelding fra regeringen.

Nødvendigt med en pause
Baggrunden for samrådet var de dystre tal: I 2006 blev der givet tilsagn til 9.909 boliger. I 2007 var det tal faldet til kun 362 boliger - først og fremmest på grund af maksimumbeløb og stigende priser. Under samrådet forklarede velfærdsministeren, at regeringen forhandlede med kommunerne om at hæve rammebeløbet, men kun når det gjaldt byggeriet af plejeboliger. Hun oplyste også, at der ikke var planer om at gøre noget tilsvarende i forhold til de almene familie- ungdoms-, og ældreboliger. "Jeg synes, at almene boliger er utroligt vigtige. Og de almene boligselskaber gør utroligt meget for at skaffe folk med almindelige indtægter et godt sted at bo. Jeg synes også, det er vigtigt, at den fortsatte forsyning af almene boliger opretholdes. Men lige nu må vi passe på. Der er et hensyn at tage til den generelle samfundsøkonomi. Den må ikke blive overophedet. Derfor er det nødvendigt at holde en lille pause," forklarede Karen Jespersen under samrådet. Hun henviste i den forbindelse til erfaringerne fra midten af firserne, hvor netop overophedning i byggeriet, der på det tidspunkt oplevede lønstigninger på over ti procent, havde kvalt et begyndende opsving for dansk økonomi.

Lille åbning
Velfærdsministeren understregede dog, at hun ikke var en stor tilhænger af maksimumbeløbet, som hun i mange sammenhænge fandt problematisk, blandt andet fordi der er store regionale forskelle på bygge- og anlægspriser. "I øjeblikket arbejder et tværministerielt udvalg med deltagelse af blandt andre Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening med fremtidsudvikling af den almene boligsektor. Jeg vil simpelthen gøre det til en del af udvalgets kommissorium at finde på andre virkemidler end maksimumbeløbet. Men det skal sikre samme reguleringsmuligheder som maksimumbeløbet, herunder at huslejen ikke bliver for dyr," understregede Karen Jespersen. Socialdemokraternes boligpolitiske ordfører, Sophie Hæstorp Andersen, spurgte, om man kunne forestille sig, at kommuner fremover klausulerede grunde til eksempelvis alment boligbyggeri. Et tiltag, som vil få markedsprisen på den pågældende grund til at falde til gunstigere niveau, og en manøvre, der eventuelt kan overflødiggøre de princip-fastlåste diskussioner om, hvorvidt kommuner skal kunne sælge byggegrunde til under markedspris. "Jeg erkender, at de høje grundpriser er en del af problemet. Men sælges grunde under markedspris, er det konkurrenceforvridning, uanset om det sker på den ene eller den anden måde. Men jeg vil lade det være åbent for det tværministerielle udvalg at kigge på det," sagde Karen Jespersen som svar til Sophie Hæstorp Andersen. Udvalgets medlemmer fra SF og Socialdemokraterne ønskede også at få regeringens bud på en finansieringsreform for den almene sektor, men også her henviste ministeren til det tværministerielle udvalg.

Skuffelse og vantro
I dagene efter samrådet i Boligudvalget varierede reaktionerne blandt oppositionspolitikere, folk i den almene sektor, i kommunerne og i en række interesseorganisationer fra skuffelse til vantro. Ikke mindst det faktum, at regeringen kun var parat til at kigge maksimumbeløbet for pleje- og ikke ældreboliger vakte harme. Et af de steder, hvor man var rigtigt kede af det var i Ældre Sagen. "Der er ikke kun brug for flere plejeboliger. Der er behov for - vel at mærke ældreboliger, hvor standarden forbedres. Skal nye ældreboliger fremtidssikres, er det eksempelvis på tide at tage et opgør med arealnormen på de 65 kvadratmeter, som er dikteret af boligstøtteloven," siger Margrethe Kähler, som er boligpolitisk konsulent i Ældre Sagen. "Det er da i øvrigt heller ikke godt for de plejeboliger, som skal opføres, at de ikke kan opføres sammen med ældreboliger og for den sags skyld familieboliger og ungdomsboliger. Hvis plejeboliger ligger isoleret og ikke længere er en del af det almindelige liv og samfund, får det jo virkelig præg af, at være den mange flere ældreboliger sidste bolig ," siger hun.

Kom med en meget god forklaring
Også hos regeringens egne forligspartier på det boligpolitiske område - Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre - var begejstringen til at overse. Dansk Folkeparti slog straks fast, at det ikke var godt nok kun at lempe maksimumbeløbet for plejeboliger. Ældreboligerne skulle også med: "Velfærdsministeren må i forbindelse med de kommende forhandlinger komme med en meget god forklaring på, hvorfor der kun skal bygges plejeboliger og ikke også flere almene ældreboliger. Og det skal være en forklaring," siger Christian H. Hansen, som er socialpolitisk ordfører i Folketinget for Dansk Folkeparti. Han er ligeledes formand for Folketingets Socialudvalg. "Jeg synes, det er dybt kritisabelt, at en gruppe som deældre, der har slidt og slæbt for at skabe velfærdssamfundet uden på nogen overdreven måde at have deltaget i forbrugsfesten, nu er dem, meget god som skal holde for, når økonomien skal slankes," siger Christian H. Hansen. Dansk Folkeparti er helt på linje med Ældre Sagen. Partiet vil ikke kun have flere ældreboliger. Det skal også være ordentlige boliger. "Der vil i de kommende år blive flere og flere ældre. Og standarden i de eksisterende ældreboliger er ikke tidssvarende. Maksimumbeløbet udgør klart et problem. Dels fordi det hindrer den nødvendige forsyning af flere boliger. Og dels fordi det forhindrer den nødvendige fremtidssikring af kvaliteten. Jeg er i begyndelsen af 40'erne. Og skal måske en dag have en af de boliger, som opføres nu. Og jeg forventer da, at den til den tid fortsat er tidssvarende," siger Christian H. Hansen.

Handler ikke kun om ældreboliger
Hos det andet forligsparti er tonen den samme, men Det Radikale Venstre vil ikke alene have flere ældreboliger: "Der er behov for flere almene boliger i det hele taget. Det gælder ungdomsboliger, familieboliger, pleje- og ældreboliger. Og jeg tror ikke, det er nok kun at hæve maksimumbeløbet. Der skal flere redskaber til," siger Bente Dahl, der er boligpolitisk ordfører for Det Radikale Venstre. Hun bad derfor Karen Jespersen om at sammenkalde forligspartierne for en bred drøftelse af problemerne med at bygge alment. Hos den øvrige del af oppositionen, der er uden for forligskredsen, er der stor harme. "Jeg synes simpelthen, det er så ærgerligt. Og det er et klart løftebrud oven på en valgkamp, hvor regeringen næsten ikke kunne love nok initiativer, som skulle sætte gang i det almene byggeri," siger Sophie Hæstorp Andersen. "Og lejeboligmarkedet for almindelige mennesker med almindelige indtægter er i forvejen ekstremt presset. Efter at andelsboliger nærmest er blevet lige så dyre som ejerlejligheder, er der ikke andet end lejeboliger tilbage for de fleste," fortsætter hun.

En ren tilståelsessag
Uden for Christiansborg var utilfredsheden lige så markant. Fra vidt forskelligt hold blev der givet udtryk for, at maksimumbeløbet både er for lavt sat - og i øvrigt en håbløs måde at styre det almene byggeri på. Afdelingschef i Dansk Byggeri Vibeke Gaardsholt er i hvert fald ikke i tvivl om, hvad hun mener: "Det er dybt beklageligt, at det almene byggeri niveaumæssigt og antalsmæssigt er kommet betydeligt bagud på grund af maksimumbeløbet." I det daglige arbejder Vibeke Gaardsholt blandt andet med konjunkturanalyse, og det er blandt andet på den baggrund, at hun ikke kun er kritisk over for regeringens melding om det almene byggeri. Hun er i høj grad også kritisk over for den begrundelse  for at bremse op, som Karen Jespersen gav på samrådet: "Det er jo problematisk, at der ikke længere bygges boliger til mennesker med almindelige indtægter. Og endnu mere problematisk, at der ikke kan bygges tidssvarende ældreboliger. De eksisterende ældreboliger er, som det tydeligt er fremgået, ofte for ringe. Og navnlig når vi alle ved, der bliver mange flere ældre i de kommende år er de for få." "Det er en ren tilståelsessag for regeringen, hvis den pludselig synes, den står i konjunkturproblemer og føler sig nødsaget til at bremse op på dette område. Det burde regeringen have forudset og derfor langt tidligere have sat gang i endnu flere projekter, før det nu tilsyneladende er for sent," siger hun. Dansk Byggeri er ligeledes bekymret ved udsigten til, at de igangværende almene byggerier færdiggøres. "Det er klart, at det kan mærkes på branchen, når man i snit har skullet bygge over 6.000 almene boliger om året, og det pludselig bliver under 1.000. Men vi må vel forstå velfærdsministerens forsikring om, at det kun er for at undgå overophedning, således at der bliver åbnet op, hvis der pludselig bliver ledige bygningshåndværkere eller kraner," siger Vibeke Gaardsholt.

Fabrin: Irriterende regulering
Også i Kommunernes Landsforening er man alt andet end begejstret for maksimumbeløbet. Og man er endnu mindre begejstret ved udsigten til, at beløbet ikke hæves. "Maksimumbeløbet er et eksempel på irriterende detailregulering, som hæmmer kommuner og boligorganisationer i at løse helt nødvendige opgaver. En styring af byggepriser er nok nødvendig. Men det er min klareste overbevisning, at det kan kommunerne og de almene boligorganisationer sagtens klare selv gennem aftaler," siger formanden for Kommunernes Landsforening, Venstre-manden Erik Fabrin, der er borgmester i Rudersdal Kommune. "Det er i øjeblikket mest presserende, at maksimumbeløbet hæves i forhold til plejeboliger, hvis vi skal have en chance for at leve op til regeringens plejeboliggaranti. Men der er også behov for flere ældreboliger og familieboliger," siger Erik Fabrin og lægger sig dermed helt på linje med stort set alle kilder, som Boligen talte med i dagene efter samrådet den 15. januar.

Nu også med ældreboliger
Præcis en uge efter samrådet kom så en - for den almene sektor - mere opløftende melding fra Velfærdsministeriet. Ifølge Boligens kilder havde især presset fra Dansk Folkeparti gjort indtryk i regeringen, så man nu også erklærede sig parat til at justere maksimumbeløbet for ældreboliger i opadgående retning - mens der stadig ikke rokkes på grænsen for familie- og ungdomsboliger. Ved Boligens deadline tydede meldinger fra kilder tæt på regeringen på: - at maksimumbeløbet for både plejeboliger og ældreboliger justeres op i hovedstaden med 2.560 kroner, - og at maksimumbeløbet for både plejeboliger og ældreboliger justeres op i Århus, Skanderborg, Odder, Holbæk, Ringsted, Slagelse, Sorø, Næstved og Faxe med 2.210 kroner.