Renovering og huslejenedsættelser giver tilfredse beboere

Af Regnar M. Nielsen

Økonomisk støtte til renovering og huslejenedsættelse har gjort beboere mere tilfredse med deres almene bolig. Det viser en undersøgelse Socialforskningsinstituttet har gennemført af effekten af omprioriteringsloven 2000. Loven gav en række almene boligområder mulighed for at investere i fysiske forbedringer og huslejenedsættelser.

Tilfredshed men fortsat stor utryghed
Renovering fremmer ifølge beboerne boligområdets omdømme. Før renoveringerne var der 55 procent af beboerne, som har deltaget i undersøgelsen, der mente, at deres boligområde havde et dårligt omdømme, efter indsatsen er det tal faldet til 42 procent. Beboerne udtrykker i undersøgelsen stor tilfredshed over deres boligområde. Bemærkelsesværdigt nok er cirka 90 procent af beboerne enten ret tilfredse eller meget tilfredse med boligområdet både før og efter undersøgelsen. Det er med andre ord især forbedringen af boligområdets omdømme og den nedsatte husleje, der er baggrunden for, at antallet af beboere, der ønsker at flytte fra deres boligområde, er faldet med 10 procent. Både fysisk renovering og huslejenedsættelse har betydet, at beboerne ikke i så høj grad som tidligere mener, at der er brug for fysiske forbedringer af deres egen bolig. De mener heller ikke i samme grad, at huslejen er for høj, eller at der er brug for sociale initiativer i boligområdet. Og beboerne deltager i flere sociale aktiviteter i deres boligområde end før - måske fordi det har givet dem bedre råd. I forhold til beboernes tryghed ved at færdes i bebyggelsen om aftenen og antal venner i bebyggelsen, har hverken huslejenedsættelse eller renovering haft nogen positiv effekt.

Behov for bredere indsats
"Det er glædeligt, at der er så mange beboere, der både før og efter indsatsen er glade for at bo i de almene boligområder. Og det er også glædeligt, at indsatsen har forbedret boligområdernes dårlige image, ligesom det er positivt, at beboerne er blevet mere motiverede i forhold til at blive boende. Vi har at gøre med boligområder, der har været på vej ned. Indsatserne, som blev gennemført via omprioriteringsloven, har ikke bare bremset de nedadgående spiraler, de har også sikret mærkbare forbedringer," siger Jesper Nygård, der er formand for Landsbyggefonden. "Men tallene viser jo ganske klart, at der er mange problemer, som der fortsat skal tages hånd om. Der er blandt andet stadig for mange, der er utrygge, ligesom der skal tages bedre hånd om imageproblemerne. Indsatserne har været nødvendige og virkningsfulde. Men de skal i fremtiden være bredere. Den seneste tids uroligheder i mange almene boligområder viser med al tydelighed, at der ud over de boligforbedrende tiltag også må gøres en stærkere indsats for at løse de sociale problemer, som mange af vore beboere lever under. Og det er ligeledes nødvendigt, at der gøres ekstraordinære indsatser i forhold til at forbygge dannelsen af de etniske parallelsamfund," fortsætter Jesper Nygård. Formanden for Landsbyggefonden tilføjer, at Landbyggefondens projekter siden omprioriteringsloven i år 2000 er gået op i et højere gear, men hvis vi for alvor skal ændre forholdene og forebygge, at nye boligområder får tilsvarende problemer, så skal indsatsen markant udvides - og det skal ikke alene være en indsats, Landsbyggefonden finansierer. Statskassen skal også medvirke i en central indsats for velfærd og trivsel.

Om undersøgelsen
undersøgelser. Den første blev udført i 2003, hvor 1.036 tilfældigt udvalgte beboere i 10 udvalgte boligområder blev udspurgt, før indsatserne finansieret af omprioriteringsloven blev igangsat. Den anden gennemførtes i efteråret 2007, hvor indsatserne var fuldført i de ti områder. Her deltog 577 beboere, hvoraf 299 var gengangere fra undersøgelsen i 2003. SFI har gennemført undersøgelsen på anmodning fra Landsbyggefonden. Fonden ønskede at få belyst virkningen af de forskellige typer af indsatser for integration og beboernes overordnede tilfredshed med deres boligområde. Det skulle med andre ord undersøges, om bebyggelsen i beboernes øjne var mere konkurrencedygtig efter indsatsen. Om indsatsen rent faktisk har ændret på beboersammensætningen i forhold til eksempelvis beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomstforhold og etniske baggrund fremgår ikke af undersøgelsen.

Omprioriteringsloven 2000
Formålet med omprioriteringsloven var at skaffe midler til afdelinger, hvor der var et klart misforhold mellem pris og kvalitet. Målet var på den baggrund at tiltrække mere ressourcestærke tilflyttere, så man på den måde kunne sikre en mere afbalanceret beboersammensætning. Støtten blev, som navnet på loven antyder, givet i form af omprioritering af eksisterende lån, hvor beboerbetalingen nedsættes med forskellen mellem ydelsen på det indfriede lån og ydelsen på det nye 30-årige lån, der blev optaget. I alt fik 102 boligafdelinger med tilsammen 23.000 boliger tilsagn om støtte. 70 procent af de bevilligede penge blev investeret i fysisk renovering. 30 procent gik til huslejenedsættelse.