S og SF fandt sammen om fælles integrationsudspil

Af Michael Thorberg

Symbolværdien på det politiske plan kunne ikke overdrives, da socialdemokraterne - historisk uventet - lod formanden for SF dukke op til pressemødet på partiets sommergruppemøde i Silkeborg i midten af august. Signalet, man ville sende til omverden, var klart: Oppositionen står nu samlet - eller i hvert fald udtrykte det i avisen dagen efter sommergruppemødet. Og for at understrege pointen rejste den socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt sig efter pressemødet og gav håndslag til SF's Villy Søvndal i så lang tid, at halvsamlet, som Politiken  alle dét foto i kassen. Og som om det ikke var nok, brugte de to toppolitikere også dagen efter tid til at posere sammen på Christiansborg. Alt sammen for visuelt at understrege, at er der to i dansk politik, som nu står sammen, så er det Helle og Villy. Baggrunden for forbrødringen mellem S og SF var et fælles udspil fra de to partier. Et udspil med et forslag til en integrationsreform for Danmark under titlen "Plads til alle, der vil". Et udspil, som ifølge de to partiledere kun er starten på en række udspil fra S og SF på væsentlige områder i det danske samfund. Boligen har set på udspillet.

Bredt forslag - få midler
Forslaget til en integrationsreform er på seks A4-sider og kendetegnet ved, at det går meget bredt til værks. På den måde er forslaget nyskabende, da der sættes ord og hensigter på alt fra uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet, indvandring, sociale forhold, diskrimination, asylpolitik, foreningsliv, menneskehandel og naturligvis ghetto-problemer. Til gengæld er der ikke nævnt meget om, hvilke midler man vil tage i anvendelse for at nå de mål, der er ridset op i planen, som ved offentliggørelsen især blev omtalt for to forhold: 1. SF er fortsat ikke enige i 24-årsreglen og det såkaldte "tilknytningskrav", men SF'erne har i en større sags tjeneste valgt at parkere sin uenighed med socialdemokraterne på dette punkt. 2. Integrationsplanen indeholder på ghetto-området en formulering, hvor man sætter en grænse for, hvor mange procent socialt udsatte indvandrere, der må være i et boligområde. Procentsatsen er 30 ifølge integrationsudspillet. Disse to forhold - SF's parkerede modstand og de kontroversielle 30 % - kom til at præge debatten om integrationsudspillet. Boligen har talt med tre personer, der fra forskellige positioner har - eller har haft - arbejdet med integration tæt inde på livet.

Er det kun signal-politik?
Kay Jokil på Platangårdens Ungdomscenter i Vordingborg, der hører under Region Sjælland: "Det store spørgsmål er, om ikke der udelukkende er tale om signal-politik. Jeg spørger mig selv: Hvordan? Skal der kun bo 30 % af, hvad man kalder socialt udsatte indvandrere, så savner jeg at få at vide, hvordan man skal nå det mål? Og hvad mener man egentlig med "socialt udsatte"? Hvordan definerer man den gruppe? Det er spørgsmål, der skal afklares, før jeg vender tomlen op eller ned." "Der er efter min mening alt for megen fokus på ghettoproblemer og integrationspolitik. Problemerne bliver gjort langt større, end de er. Medierne kan gå i selvsving over det, men hvor mange mennesker handler det om? Det betyder dog ikke, at der ikke realistisk bud på, hvad man kan gøre ved dem - noget, der kan lade sig gøre, uden at man giver køb på menneskerettigheder eller anden lovgivning. Der er en tendens til at dele folk op i a-mennesker, b-mennesker og c-mennesker. Jeg vil ikke sige, at man ikke skal gøre det, men man skal tænke sig meget om, så man ikke kommer til at stå med et nyt sæt af problemer."

Ikke tilhænger af kvoter
Ole Pass for Foreningen af Socialchefer i Danmark: "At sætte et mål på 30 % er da en god tanke, jeg tror bare det er lidt naivt at tro, at man kan arbejde med kvoter. Min holdning er, at procenten ikke er afgørende, hvis folk fungerer sammen, så kan der for min skyld bo 70 % indvandrere og 30 % danskere. Jeg vil nødig være dén, der skal sige: du skal flytte væk forhold til de beboere, man til enhver tid har. Så må man lave aktiviteter, der er med til at nedbryde de barrierer, der måtte være. Det virker bedre end kvoter, og det siger jeg også med udgangspunkt i det boligsociale  arbejde i Rødovre Kommune, som jeg er en del af sammen med boligselskaberne. Der går vi jo heller ikke rundt og tæller." "Det, der er interessant, er, om folk trives, om man kan bremse hærværk, og om man kan bremse gennemstrømning. Det vil jeg hellere måle på end på beboersammensætning." "Selv om intentionerne er gode nok, så kan man risikere at fastholde ghetto-tanken, så man får en slags nederlagsfølelse, alene fordi der bor mange af anden etnisk herkomst i et område. Det kan give en selvforstærkende, negativ effekt."

Sorter ud fra social status
Jens Møller i Århus: "Grundlæggende er jeg jo glad for, at nogen bekymrer sig om det, som jeg vil kalde den største udfordring i det danske samfund, som er, at der er en stigende tendens til, at de ressourcesvage samles i bestemte områder - og tilsvarende at de ressourcestærke samles i andre områder. Vi lever mere og mere opdelt med de negative sociale konsekvenser, som det så har. Det er rigtig godt, at nogen tager fat på det grundlæggende problem. Oplægget skal nok sætte gang i debatten, og det er godt." "Men man kan også stille spørgsmål til oplægget. Socialt udsatte indvandrere - hvad er det? Det giver efter min mening slet ikke mening at sortere ud fra etnicitet. Man kan sortere ud fra social status, fx om man er på arbejdsmarkedet eller ej. Jeg havde fortrukket, at man havde talt om for bliver nødt til at gøre rent konkret. Man bliver nødt til at sortere på indkomst og beskæftigelsessituation, som det allerede sker i dag ved kombineret udlejning, hvor man holder folk på kontanthjælp eller introduktionsydelse ude fra bestemte områder, eller hvor man får folk i beskæftigelse eller under uddannelse forrest i køen - alt efter, hvad man vil sortere efter." "Desuden savner jeg svar på: Hvorfor lige 30 %? Der er ikke rigtigt nogen dokumentation for, hvorfor lige den grænse er valgt."