Så gode venner var de ikke

Af Jørn Nyvang

Det gav genlyd i den almene boligsektor, da en af dens kendteste skikkelser blev fyret for otte år siden. Nemlig da FSBbolig i København gjorde sin administrerende direktør, Troels Behr, forhenværende. Den slags begivenheder plejer boligorganisationer ikke at lave det store reklamenummer ud af. Men nu fortæller FSB selv detaljer om dramaet. Det indgår i en bog i forbindelse med boligorganisationens 75 års jubilæum 30. august 2008. Formålet er ikke at rippe op i en gammel personsag, men at sætte perspektiv på beboerdemokratiets forholdsvis korte historie. Den første beboer i FSB's bestyrelse blev valgt så sent som i 1963. Det var Arne West, der længe før tog initiativ til det, som blev til Fællesorganisationen af Beboerforeninger i FSB (FO), og som i mange år kom til at virke som en intern parallelorganisation. FO fik i 1981 sit eget sekretariat på Bellahøj og fik ekstra gang i sine aktiviteter, da det senere fik den unge studerende Michael Demsitz som leder.

Demokratiet skakmat
Sekretariatet havde sin storhedstid, samtidig med at beboerne fik flertal i FSB's bestyrelse. Denne struktur var ingen gevinst for beboerdemokratiet. FO-folkene og de direkte valgte beboere i bestyrelsen havde tit helt forskellige indfaldsvinkler. "Beboernes flertal i bestyrelsen var med andre ord ikke nødvendigvis et reelt flertal i alle situationer. Det gav den administrative ledelse mulighed for at sætte beboerdemokratiet skakmat," skriver historiker og ph.d. Søren Federspiel, som har forfattet fem historiske kapitler i bogen og ligefrem lader skeletterne vælte ud af spalterne. Ivar Løndahl havde i mange år været administrerende direktør. "Selv efter 1985 var der ingen i den nye bestyrelse med beboerflertal, der var i stand til eller ønskede at anfægte hans autoritet," beretter Federspiel og citerer den nuværende formand, Birthe Qasem: "Jeg kan stadig huske mit første bestyrelsesmøde, der osede af en nedladende holdning til beboerrepræsentanterne."

Sofistikerede midler
Da Troels Behr blev ansat som ung jurist i 1973, slog det ham, at FSB virkede som et højkonservativt foretagende og samtidig var knyttet til arbejderbevægelsen. Han ville det anderledes, da han overtog Løndahls stilling i 1987. Men ifølge bogen videreførte han blot traditionerne "med mere sofistikerede midler". Efter en tid med splittelse i FO forlod Michael Demsitz jobbet på Bellahøj i 1989. Samtidig foreslog han FO nedlagt i sin eksisterende form, og at sekretariatet skulle servicere beboerflertallet i FSB's bestyrelse. Behr sørgede i de følgende år for, at FO blev amputeret. Det gav i praksis mindre magt til bestyrelsen og mere til administrationen.

Strid i direktionen
Først med den nye lov om almene boliger i 1997 blev der ændret "afgørende på de vante forestillinger om beboerdemokratiet i FSB". Der kom nye vedtægter, som sikrede beboerne det absolutte flertal i bestyrelsen. "Den nye lov havde hugget dobbeltstrukturens gordiske knude over, og i marts 1997 blev FO nedlagt." Til gengæld var der opstået en magtkamp mellem Troels Behr og forvaltningsdirektør Per Yderholm, der havde samlet en række centrale funktioner under sig. "Det kunne være endt med, at begge direktører havde fået silkesnoren." Sådan endte det også. Men ikke på én gang. Yderholm blev afskediget i sommeren 1998 og Behr i efteråret 2000.

Langt slutspil
Mellem de to fyringer udspandt der sig en ny magtkamp. Nu mellem den administrative ledelse og bestyrelsen. Et seminar i 1999 skulle få parterne til at nærme sig hinanden men havde den modsatte virkning. Helt galt gik det, da der blev ansat en ny udlejningschef uden om bestyrelsen. Behr oplevede, at den blandede sig i "driftsmæssige petitesser" og afleverede et brev fra ledergruppen til bestyrelsen med en klage over formanden. 6. september 2000 kl. 15 orienterede han en række udvalgte medarbejdere om, at han ventede at blive fyret. Og kort før midnat var det en kendsgerning. Beslutningen var ikke enstemmig. Fire bestyrelsesmedlemmer, to repræsentanter for medarbejderne og to for omegnsselskaberne stemte imod.

Langt efterspil
Fyringen kom som et chok for mange boligfolk. Troels Behr var formand for Landsbyggefonden og havde adskillige støtter uden for FSB. Ikke bare blandt sine københavnske kolleger. "Direktørerne satte alt i spil for at hjælpe Troels Behr, og de kommunale topembedsmænd, der var en del af netværket, blev også aktiveret," lyder bogens beretning fra Bent Frederiksen, der blev konstitueret som direktør efter fyringen. Ekstra Bladet fik fat i sagen og citerede en kilde for, at Birthe Qasem var "en DDRkommissær, et typisk magtmenneske". Avisen forudså, at hun selv ville blive fyret ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Så galt gik det ikke. Ved repræsentantskabsmødet fik bestyrelsen støtte til sin linje, mens 71 stemte imod og fem stemte blank. Til gengæld betød forløbet, at fire omegnsselskaber opsagde deres administrationsaftaler med FSB.

Underholdende hjemmeside
Efter de mange dramatiske år valgte FSB at komme videre gennem et udviklingsprojekt i samarbejde med eksterne konsulenter. Det skulle omdanne FSB fra en "traditionel almen driftsorganisation til en moderne serviceorganisation." Ny administrerende direktør blev Søren Peter Jensen, som blev hentet i AKB. Herfra havde han i forvejen kunnet følge dramaet hos FSB. "Det første jeg gjorde i de dage, når jeg mødte på arbejde i AKB, var at gå ind på FSB's hjemmeside og følge med i den seneste udvikling," siger Søren Peter Jensen i bogen. "Det var underholdende, men også helt utilstedeligt".