Skattelettelser rammer skævt
Mens en akademikerfamilie kan se frem
til en vækst i indkomsten på 4,3 %, kan en familie på
overførselsindkomst kun se frem til en stigning på 1,5 %.
Af Regnar M. Nielsen
I 2009 kan danskerne se frem til
skattelettelser. Men der er enorm forskel på, hvor stor gavn
forskellige familietyper får af den nedsatte skat. Det fremgår af
en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mens en
akademikerfamilie får knap 17.000 kroner mere mellem hænderne i
2009 (Det svarer til en reel vækst på 4,3 %), så får en familie,
hvor de to forsørgere er medlem af eksempelvis 3F og HKhandel, kun
godt 6.000 svarende til en vækst på 2,4 %. Helt skidt ser det ud
for en enlig dagpengemodtager, som kun får 1.200 kroner ud af
skattelettelsen. Det svarer til en vækst på 1,5 %. Den ekstremt
store forskel på lønmodtagernes og dagpengemodtagernes gevinst
hænger sammen med, at folk på arbejdsmarkedet får glæde af
lønstigningerne, mens overførselsindkomsterne udvikler sig i takt
med satsreguleringen, der ikke er nær så stor som samfundets
generelle lønstigninger.
Markant lavere vækst for flekslånere
Det betyder ikke den store forskel på udviklingen, om man er lejer
eller ejer, udover at lejerne generelt er de familier med laveste
indtægter, og dermed også dem med de mindste reelle stigninger. Til
gengæld betyder det meget, hvis man er ejer, om man har
fastforrentede lån eller flekslån. Familier med fastforrentede lån
har mere end dobbelt så meget ud af skattelettelserne, som de
familier, der har finansieret deres hus med et flekslån.
Flekslåntagerne med de laveste indkomster har på trods af
skattelettelserne en decideret negativ indkomstudvikling.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. december 2008 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |