Socialt samarbejde og ansvar

Af Samina Usman

Boligselskaberne i Amsterdam har sadlet om. Fra kun at koncentrere sig om boliger og boligkvalitet er en del boligselskaber i 2007 begyndt at vise interesse for sociale tiltag. Boligselskabet Rochdale råder over 45.000 boliger i og uden for Amsterdam og er dermed et af de største boligselskaber i Holland. En stor del af Rochdales boliger ligger i områder, der kræver økonomisk og social investering blandt andet den hårdt prøvede bydel Slotervaart, hvor boligselskabet har cirka 1.250 boliger. "Allerede før urolighederne i Slotervaart har vi taget et større ansvar og samarbejder med kommunen om at få børnehaver, læger, skoler og butikker til boligområderne. For at tiltrække butikker til boligområderne er butikslejen eksempelvis sat relativt lav. Vi udlejer også lokaler til skolemøder til billige penge," forklarer John Van Nimwegen, direktør for Rochdale Amsterdam vest.

Intensiv proces
Samme holdning deler Gerard Anderiesen, direktør i "algemene woningbouw vereniging," der råder over 18.000 boliger i Amsterdam. Han mener, at boligselskabernes opgave ikke kun er at forbedre kvaliteten i boligerne, men også at være med til at skaffe faciliteter som teatre og museer for at tiltrække og fastholde lejere. Og dermed investere i de områder, der bliver dårligere. Han kalder processen for "intensiv og økonomisk krævende". Som eksempel på et frugtbart samarbejde mellem kommune og boligselskab nævner John Van Nimwegen fra Rochdale boligkvarteret Osdorp, der i en rum tid var plaget af unge, der konstant begik hærværk og malede graffiti. Boligselskabet tog en snak med kommunen og fik anskaffet en bus, hvor de unge kunne boltre sig, indtil der kom en mere permanent løsning. Regningen blev delt mellem kommunen og boligselskabet. "I sidste ende sparer vi penge. Udgifterne til en bus er meget lavere end at skaffe folk til at rydde op efter de unge," udtaler Monique Brewster, der er område-ansvarlig for Rochdale i Amsterdam vest.

For mange almene boliger
Hele 65 procent af boligerne i Amsterdam Vest, hvor Slotervaart ligger, er alment byggeri. 25 procent er ejerboliger, og resten er private udlejningsboliger. Boligselskaberne er enige om, at andelen af almene boliger er alt for høj. En del af Amsterdams politik har igennem de seneste fem år derfor været at nedrive en stor del almene boliger for at bygge nyt og bedre. Målet er, at 70 procent af de nye boliger dels skal være ejerlejligheder og boliger, der bliver udlejet til markedspris, mens resten forbliver alment byggeri. Undersøgelser viser, at 70 procent af befolkningen i Amsterdam har råd til at eje og leje, kun 30 procent af befolkningen har behov for en almen bolig. Alligevel sælger boligselskabet Rochdale nogle af ejerboligerne i deres konfliktramte områder relativt billigt for at tiltrække en blandet beboersammensætning.

Ballademagere skal isoleres
Både John Van Nimwegen fra Rochdale og Gerard Anderiesen fra algemene woningbouw vereniging er enige om, at en helt særlig person har haft en stor del af æren i at kvæle problemerne i boligkvartererne. Han er Hollands første muslimske borgmester i bydelen Slotervaart - 39-årige Ahmed Marcouch, der er født i Marokko. Godt halvdelen af Slotervaarts 45.000 indbyggere har anden etnisk baggrund end hollandsk, primært af marokkansk og tyrkisk oprindelse. Da optøjerne var på sit højeste, indledte Ahmed Marcouch en kampagne for at oplyse tosprogede beboere om, hvad der i grunden var hændt på politistationen - vel at mærke på deres respektive sprog. "Den ældre generation har svært ved det hollandske sprog, og mange følger ikke med i nyhederne af samme grund. For at undgå at de blev misinformeret, blandt andet fra deres egne børn, var det vigtigt at forklare, hvad der præcist var sket. Mange familier troede, at der lå racistiske motiver bag skyderiet på den unge marokkanske mand, og der florerede forskellige versioner af historien," oplyser Ahmed Marcouch, der er tidligere politimand. På samme tidspunkt allierede Ahmed Marcouch sig med den lokale imam og arrangerede møder i boligforeningens beboerlokaler for igen at forklare beboerne, hvad der var sket, og hvordan borgmesteren og imamen forholdt sig til situationen. Lejerne fik mulighed for at stille spørgsmål og få svar med det samme. "En lille gruppe på omkring 20-30 unge stod bag balladen. Vi ville signalere over for uromagerne, at de ikke nød opbakning og støtte fra deres egne, og at de skulle straffes på grund af deres kriminelle aktiviteter," fastholder Ahmed Marcouch.

Samarbejde gav resultater
Kort efter tog en marokkansk og en hollandsk mor i boligområdet initiativ til en fælles marokkansk-hollandsk demonstration og meldte ud at de som mødre var ansvarlige for deres børn og ikke accepterede kriminel aktivitet. Medierne blev flittigt brugt til at få budskabet igennem. "Vi fik boligselskabet, regeringen, politiet og frivillige organisationer til at samarbejde. Og det lykkedes politiet at fange et par af lømlerne og få skabt ro i boligkvarterne. For nogle dage siden besøgte jeg bydelen og kan konstatere, at situationen ser meget bedre ud i dag. Politiets indsats i området er for eksempel styrket med 25 procent. Skraldet er væk, og de unge går ikke længere rundt i store grupper. Skal man finde løsninger, er det nødvendigt med et bredt samarbejde. Men fokus ligger også på at forbedre boligerne, skolerne og skabe muligheder for at få de unge ind på jobmarkedet," påpeger Ahmed Marcouch.