Solvent konkurs
En betalingsstandsning i De Vanføres
Boligselskab, Greve, har ført til en absurd situation. På den ene
side vil kommunen lade det gå konkurs. På den anden side har
boligselskabets administration skaffet de penge, der mangler.
Af Jørn Nyvang
Greve Kommune og Boligkontoret Danmark
kommunikerer kun med hinanden gennem en advokat. Og når man gør det
på den måde, kan nogle vigtige oplysninger smutte. Det må være,
hvad der er sket i forbindelse med De Vanføres Boligselskab, Greve,
der administreres af Boligkontoret Danmark. 30. april vedtog et
enigt byråd at indgive konkursbegæring mod boligselskabet. Det fik
Boligkontoret Danmark ikke noget at vide om. 13. maj kunne dets
administrerende direktør, Michael Demsitz, fortælle, at der var
skaffet penge til at dække den manko, som har sendt boligselskabet
i betalingsstandsning. Det fik Greves borgmester, Hans Barlach (K),
kun noget at vide om, fordi Boligen foreholdt ham nyheden. Bortset
fra det ændrer nyheden ikke noget ved borgmesterens synspunkt: DVB
Greve, som boligselskabet kaldes lokalt, skal gå konkurs. Det er
ikke nok for borgmesteren, at boligselskabet ser ud til at have
fået løst sine akutte økonomiske problemer. Forude ser han nye
økonomiske problemer for DVB Greve. Mere om det senere.
Privat bygherre
Årsagen til balladen hedder Freyas Kvarter og ligger i Hundige.
Her havde kommunen et areal op ad s-banen, som den ønskede at få
bebygget med en blanding af almene boliger og private lejeboliger
samt et aktivitetshus for udviklingshæmmede. Kommunen sendte
projektet i udbud og fik syv tilbud på opgave og grund. Byrådet
valgte Correll Ejendomme som bygherre på det hele og ejer af de
private boliger, mens det nystiftede DVB Greve skulle være
driftsherre for de almene med Boligkontoret Danmark som
bygherrerådgiver og administrator. På den måde skulle der skabes 32
private boliger og 76 almene (38 ungdomsboliger og 38 ældreboliger
for psykisk syge, psykisk udviklingshæmmede og fysisk
handicappede).
Almen bygherre
Det begyndte at gå skævt, da en række forudsætninger viste sig
ikke at kunne indfries. Correll blev ikke bygherre for det hele.
Selskabet kunne ikke stille de nødvendige garantier, og så blev
boligselskabet nødt til at blive bygherre på sin egen del.
"Samtidig skete der det, at kommunen opdagede, at dens idé om at
lade boligselskabet opføre aktivitetshuset og siden lade den leje
det, var en Farum-model. Det måtte de ikke. Så skulle de i hvert
fald lægge de 10 mio. kr., aktivitetshuset kostede at opføre. I
stedet besluttede kommunen, at boligselskabet skulle opføre
aktivitetshuset og lade den købe det bagefter. Men boligselskabet
skulle have risikoen." fortæller Michael Demsitz, Boligkontoret
Danmark Dertil kom, at elementleverandøren rendte fra sit tilbud. I
stedet måtte boligselskabet vælge den næstbilligste leverandør, der
var 3 mio. kr. dyrere. Det medførte en forsinkelse. Det samme
gjorde en tvist mellem rådgiveren og kommunen. Derfor kom byggeriet
først i jorden i foråret 2006 i stedet for efteråret 2005.
Forsinkelsen skete i en periode, hvor alle priser steg. Michael
Demsitz mener, at den kostede 2-3 mio. kr., samtidig med at
byggelånsrenten steg 3 mio. kr.
Under max-beløbet
Boligkontoret Danmark frygtede allerede i forbindelse med
udbudsrunden, at grundprisen ville blive for høj og fik kommunen
til at reducere den med 5 mio. kr. til 21,4 mio. kr. Det private
selskab slap med en femtedel for sin grund, selv om de private
lejeboligers areal kom til at udgøre mere end en tredjedel af
projektets samlede antal etagemeter. Michael Demsitz er sikker på,
at DVB Greve har budt væsentligt mere end de andre
boligorganisationer for grunden, men mener ikke, at det er
problemet. Før overskridelserne kom ind i billedet, lå projektet
tre mio. kr. under maksimumsbeløbet for alment byggeri. Kommunen
gav sidste år endeligt nej til bare at lægge dette beløb ind i
byggeregnskabet. Samtidig afviste kommunen at overtage
aktivitetshuset, fordi den fandt det mangelfuldt. DVB Greve stod
med en overskridelse på 8,2 mio. kr., som ikke umiddelbart kunne
finansieres. Derfor kom det til en betalingsstandsning. Kassen blev
lukket 10. oktober 2007. Uheldigvis var næsten alle boliger blevet
beboet 40 dage før. Siden har beboerne måttet leve med ufærdige
omgivelser.
Byggeregnskabet på vej
Her i foråret er boligselskab og kommune nået frem til hver sin
løsning på situationen. Boligkontoret Danmark er klar til at sende
kommunen et byggeregnskab, der ikke overskrider budgettet.
Overskridelsen dækkes af den kreditgivende bank, Boligkontoret
Danmark og DVB Greves moderselskab og stifter, De Vanføre
Boligselskab, oplyser Michael Demsitz. Deres samlede bidrag er
noget større end overskridelsen, fordi der også skal dækkes et tab
i afdelingen fra betalingsstandsningen. Der er blandt andet tabt
penge, fordi kommunen ikke har givet tilladelse til at tage alle
boliger i brug. Samtidig har Boligkontoret Danmark valgt at se bort
fra sit byggesagshonorar på 1,2 mio. kr. Denne løsning vil holde
både beboere og kommune skadesløse.
Borgmesterens frygt for skader
Hvad Michael Demsitz ikke har fået at vide er, at
kommunen uger forinden er nået frem til en langt mere drastisk
løsning på et lukket byrådsmøde. "Det ender med, at vi erklærer dem
konkurs," siger borgmester Hans Barlach og oplyser, at et enigt
byråd står bag beslutningen. Den er truffet kort tid efter, at DVB
Greve har fået forlænget sin betalingsstandsning til midt i juni.
"Holder I fast ved beslutningen om konkurs, uanset om
byggeregnskabet opfylder jeres krav?" "Det tror jeg ikke på, at det
gør, for hvad med Byggeskadefondens rapport? Hvem udbedrer alle de
dårligdomme?" svarer borgmesteren. Hans Barlach er bekymret over
den 1-års rapport, der er kommet om Freyas Kvarter fra
Byggeskadefonden. Han er af den overbevisning, at byggeregnskabet
bør medtage de udgifter til udbedringer, som kan komme på tale i
kraft af rapporten. Borgmesteren skønner, at det vil koste 10 mio.
kr. at udbedre manglerne. "Hvis Byggeskadefonden går efter de
ansvarlige, er der kun én gruppe til at betale, og det er lejerne.
Så længe man vil tillægge boligselskabet ansvar, må man tage højde
for, at det ikke har nogen penge," udtaler borgmesteren.
Michael Demsitz' finder, at borgmesteren skyder over målet ved at
tale om udbedringer til 10. mio. kr. Boligkontoret Danmarks
teknikere skønner, at behovet kun ligger på en halv mio. kr. 1-års
rapporten placerer byggeriet under middel med hensyn til antallet
af tekniske svigt, men indeholder ingen drastiske konklusioner. På
en skala fra 1 til 5, som Byggeskadefonden bruger til at give de
forskellige bygningselementer karakter, er ingen i Freyas Kvarter
placeret i de to dårligste kategorier.
Brevet alligevel på vej
I Boligkontoret Danmark modtager Michael Demsitz meldingen fra
Greve-borgmesteren lettere chokeret: "Det er fantastisk, at
kommunalbestyrelsen i en sag, hvor der er betalingsstandsning,
begærer noget konkurs. Desuden er det uhørt, at det sker i en
situation, hvor vi ikke kan komme i direkte dialog med kommunen,
men må gå gennem dens advokat." Dertil kommer, at Michael Demsitz
anfægter kommunens ret til at indgive konkursbegæring.
Boligselskabet skylder nemlig kommunen mindre, end hvad det selv
har til gode ved salg af aktivitetshuset. Michael Demsitz
vælger derfor at sende byggeregnskabet frem.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. juni 2008 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |