• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Sprotoften vil vende negativ udvikling

Andelsboligforeningen Sprotoften i Nyborg har sine udfordringer at kæmpe med.

Af Samina Usman

Op mod 50 procent af beboerne er uden for arbejdsstyrken sammenlignet med omkring 33 procent for hele Nyborg Kommune. Gennemsnitsindkomsten er derfor betydeligt lavere end i resten af kommunen. Over halvdelen af foreningens 880 beboere er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Det skriver Fyns Amts Avis.

For at undgå at områdets sociale skævhed forstærkes, er boligforeningen i gang med en række tiltag, der skal vende udviklingen. Blandt andet bliver en del af områdets bygninger renoveret og moderniseret. Men også en målrettet indsats skal afhjælpe de sociale udfordringer, som den skæve beboersammensætning medfører. "Vi har en del børn, der ikke får så meget hjælp i hjemmet til skolearbejdet for eksempel. Så er der flere forskellige grupper indvandrere, som vi gerne vil hjælpe med at blive bedre integreret, og en del ældre, som er meget isolerede," siger Anna Harholm, der er boligforeningens daglige leder.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. marts 2008
Senest opdateret: 13. august 2010