Stigende interesse for at få anerkendt fælles husstand

Af Michael Thorberg

Flere og flere ringer til KAB's udlejningsmedarbejdere for at forhøre sig, om det kan anerkendes, om de har fælles husstand. Det stigende antal henvendelser er en direkte konsekvens af en sag, hvor en oldemor fik Østre Landsrets ord for, at hun var i sin gode ret til at få anerkendt det som værende en "fælles husstand", at hun bor sammen med sit barne- og oldebarn i en større almen lejlighed i Herlev. "Vi har fået rigtig mange henvendelser fra beboere - også fra venner - der vil bo sammen, og som nu mener, vi nu blot skal acceptere dette. Det gør vi dog ikke. Det er jo stadig sådan, at de skal være i familie i lige linje, hvis der skal være tale om fælles husstand. Ellers er der tale om en delfremleje," fortæller Jesper Nygård, administrerende direktør i KAB. Han er ikke i tvivl om, at det er omtalen af sagen fra Herlev, som har skabt en øget interesse for reglerne om fælles husstand, og den stigende interesse har også ført til, at man i KAB i flere tilfælde end tidligere har givet lov til overdragelse af lejemål. Og dommen har også haft den konsekvens, at man hos KAB har større fokus på reglerne og har gjort sagsbehandlingen mere individuel. "Vi har skærpet vores agtpågivenhed i at sikre tilstrækkelig individuel sagsbehandling. Men kan nok sige, at dommen gør det en lille smule lettere at få fælles husstand end tidligere, og derfor skal vores sagsbehandling også tilpasses det." Hvad afgør, om I vil anerkende, at der er tale om en fælles husstand? "Folk skal sandsynliggøre, at de lever i en fælles husstand og ikke bare deler en fælles adresse. Det kan man jo gøre på mange måder: Ved den måde man organiserer sin fastnettelefon på, den måde man har sin avis på, eller den måde man betaler tvabonnement på. Men først og fremmest skal man sandsynliggøre, at man i forhold til husstandsbegrebet bruger boligen som én husstand og ikke har delt den op i to, hvor man blot lever sammen inden for det samme boliglejemål som adskilte familier." Er det især i de mest attraktive almene boligområder, der nu kommer henvendelser om at få anerkendt fælles husstand? "Det kan jeg ikke sige så klart. Men det er klart, at går man efter mormors bolig på en irregulær måde, så går man mere efter mormors attraktive bolig end efter mormors uattraktive bolig." Jesper Nygård slår dog fast, at der er masser af mennesker, som benytter reglerne fuldstændigt legalt: "Dét, som vi skal have fokus på, det er dem, som forsøger at få en bolig, hvor det er på kanten - eller ud over kanten - af loven. Vi skal forhindre, at nogle bliver snydt på ventelisten. Vi skal balancere interesserne mellem ventelisten og dem med en legitim interesse i at bruge husstandsbegrebet."

Oldemor, barnebarn og oldebarn vandt i retten

Da en 83-årig dame i april 2006 skrev til boligselskabet KAB for at meddele, at hendes barnebarn og oldebarn var flyttet ind hos hende i hendes store attraktive bolig i Herlev, blev det starten på et sagsforløb, som er kommet til at betyde, at der er blevet en fornyet interesse efter at arve eller overtage et alment lejemål efter reglerne om fælles husstand. I brevet til KAB gjorde den ældre dame nemlig gældende, at hun nu havde fælles husstand med sit barnebarn - en 33-årig kvinde og dennes søn. Det ville KAB ikke umiddelbart anerkende, og i et brev tilbage bad man lejeren om at lovliggøre forholdet ved snarest at søge om delfremleje af boligen. Den ældre dame nægtede at følge selskabets anmodning, og sagen endte i byretten i Glostrup. Her blev der afgivet vidneforklaringer af både lejlighedens beboere og KAB, og med dommerstemmerne 2-1 fik KAB medhold i en dom afsagt i september 2007. KAB kunne i et nyhedsbrev meddele, at man nu havde rettens ord for, at i "den konkrete situation" var barnebarn og oldebarn ikke omfattet af begrebet "fælles husstand". Men dermed var sagen ikke slut, idet den ældre dame ankede afgørelsen til landsretten, og sagen blev taget til behandling i Østre Landsret i foråret 2008. Her nåede dommerne enstemmigt frem til den stik modsatte konklusion: De tre landsdommere var nemlig enige om at konkludere, at den måde, som damen levede sammen med sit barne- og oldebarn på, betød, at det var rimeligt at tale om, at de boede i en fælles husstand. KAB blev derfor dømt til at anerkende forholdet og betale sagens omkostninger. På grund af sagens principielle karakter ønskede KAB at få en såkaldt 3. instansbevilling og føre sagen videre til Højesteret men blev afvist.

Om retten til fremleje
Lejeren har ret til at fremleje højst halvdelen af boligens beboelsesrum til beboelse. Det samlede antal personer, der bor i boligen, må ikke overstige antallet af beboelsesrum. Lejeren har ret til at fremleje boligen i indtil to år, når lejerens fravær er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende. Se Lov om leje af almene boliger § 64 og 65.

Om fælles husstand
Dør lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte lejeforholdet. Dør lejeren uden at efterlade sig en ægtefælle, har en anden person, der i en periode på mindst to år umiddelbart forud for dødsfaldet har haft fælles husstand med lejeren, ret til at fortsætte lejeforholdet. Udlejeren kan i særlige tilfælde tillade, at den anden person fortsætter lejeforholdet, selv om husstandsfællesskabet har varet under to år. Se Lov om leje af almene boliger § 71.