To dages jagt på den gode historie

Af Michael Thorberg, Samina Usman,
Regnar M. Nielsen og Jørn Nyvang

Over 1100 mennesker havde sat hinandenstævne i to dage i august i Odensemed det erklærede formål at finde dengode historie - eller måske mere korrekt"de gode historier" - som kan fortællesom den almene sektor.Som man kunne læse i introduktionsteksteni programmet, så varden ambition begrundet i to formål:Dels kan den almene sektorjo byde på andet og mere endnegativ omtale af problemer ogbyggeskader. Dels måtte placeringeni Odense - H.C. Andersensfødeby - nødvendigvisindbyde til en mere eventyrligtilgang til diskussion omsektorens fremtid.Alene det faktum, at såmange mennesker - fortrinsvisbeboervalgte- brugte en hel fredagog en hel lørdagog engagerede sig dybt og levende iforedrag, workshops og diskussioner, erjo set med den almene sektors briller engod historie. Så god, at vi i Boligen derfor ofrer hele ni sider på dækningen afde Almene Boligdage i et forsøg på atgengive den entusiasme og fremtidstro,som herskede blandt deltagerne.Og skønt de 15 ekskursioner og 37workshops i høj grad var problem orienterede, så var oplæg og debatter hvert enkeltsted meget fokuseret på løsninger ogerfaringer fra steder, hvor man har fåetting til at ske og områder til at fungere.Det endte som en næsten kakofoniskgengivelse af små og store "gode historier"om livet i almene boliger.

God eller dårlig historie?
Men … for der var så absolut et"men" … når den gode almenehistorie møder virkelighedeni form af mediernesubarmhjertige sorteringsmekanismer,såændres billedetnemt. I kampmed gængsenyhedskriterier drukner vellykkede integrationsprojekterog andre succeshistorier let i kampenimod skimmelsvamp, terrorsager og mafialignendenedskydninger.Flere af oplægsholderne på konferencenmed rødder i pressen måtte med beklagelsefortælle, at sådan forholdt detsig bare. Uafhængigt af hinanden formuleredeto chefredaktørernæsten ordretdilemmaetpå sammemåde. EkstraBladets BentFalbert forklarededet sådan:"Nu er detjo sådan, at dendårlige historieofte er den godehistorie på avisen."Og at det ikke kun er en tankegang,som gælder i formiddagspressen, kunneLisbeth Knudsen fra Berlingske Tidendebekræfte. Hun sagde:"Den gode historie - er overskriften påprogrammet for disse Almene Boligdage.I medierne vil vi gerne fortælle den godehistorie, men den gode historie er somregel dårlig. Den er som regel negativ ogikke positiv. Ikke for ingenting kan mansom regel sige: At den, der stadig smiler,har endnu ikke hørt de seneste nyheder."Velfærdsminister Karen Jespersen harogså en fortid som journalist. Også hunvar godt klar over, at den almene sektorikke altid har det image, den fortjener.Men i modsætning til Lisbeth Knudsenvar hun mere optimistisk med hensyntil, at det rent faktisk godt kan lade siggøre at fortælle - om ikke eventyr - såmere glade historier i offentligheden:"Bliver der fortalt en dårlig historie iden almene sektor, så bliver det til en historiefor hele Danmark. Bliver derfortalt en god historie i den almenesektor, så bliver det ogsåen historie for hele Danmark,"sagde ministeren optimistisk.Og at det måske ikke er helt umuligt,at selv Ekstra Bladet også kan fortælleden positive historie, blev klart, da chefredaktørBent Falbert i workshoppen"Bål og brand i gaderne - hvorforbrændte det" sluttede af med at opfordretilhørerne til også at fortælle succeshistoriernetil Ekstra Bladet.

Afskaf jer selv
Skulle nogen derefter henfalde til alt foroptimistiske drømme om den almenesektors fremtid, så var der i hvert fald alvorligealarmklokker fra to foredragsholderei den store plenumsal.Flimselskabet Zentropas direktør, PeterAalbæk Jensen - også kendtsom slet og ret Ålen -holdt et oplæg omsin egen virksomhed udfra devisen,at "det er ihvert falden god historie".Blandt andetomhvordantilkomstenaf etfancy filmselskabi et belastetområde i sig selver en så god historie,at den erblevet fortaltigen og igen til glædefor det førhen knaptså hippe AvedøreStationsby, der nu om tales som Danmarks Hollywood. Men da Aalbæk Jensen til sidst i sit foredragnåede til den almene sektor, var hans konklusion, at man burde gåendnu mere drastisk til værks - end dahan flyttede sit filmselskab fra Østerbrotil Hvidovre Kommune:"Boligselskaberne er dinosaurer. Dekan ikke fornys. Det hele bør sprængestil atomer. Opløs alt og start forfra. Detville jeg gøre. Sig: Det har haftsin tid. Hvorfor klynge sig tilen ide, som var god for 50 årsiden? Det kunne væresjovt at se, hvad der skete,hvis man opløste lortet.Så kunne det være, atborgerne tog stilling tildet og sagde, det vil vi have igen. Så var detpludselig et folkekrav,og så bliverdet sexet at være der. Så afskaf jer selv,det er mit bedste råd."

Det gælder aktiv handling
Knapt så flyvsk var chefredaktør LisbethKnudsen, der omhyggeligt redegjordefor, hvordan vi i Danmark - og en stordel af resten af verden - er på vej ind i enepoke præget af "civil handlekraft":"Vi gider ikke vente længere på, at politikernesnakker, eller på at mediernebruger alle deres kræfter på at dissekere,hvad det er, politikerne mon mener, nårde taler. Eller på at store tunge organisationerbliver enige om at flytte sigfra en gammel position til en ny. Enepoke hvor spin og taktik er ude, oghvor aktiv handling er populær."Lisbeth Knudsen gav herefter eksemplerpå, hvordan ikke mindstnettet og den ustyrlige og lynhurtigekommunikation mellemmennesker dér har kortsluttet degænges informationskanaler ogbeslutningsprocesser, og hunkonkluderer:"Når man iagttager indholdet afden folkelige mobilisering, dersker på internettet, har den ikkenogen bestemt politisk retning.Der er noget for alle synspunkterbåde til højre, til venstre og i midten.Den eneste fælles retning er opgøretmed flere af de gamle autoriteter ogmagtbaser i samfundet, og jeg tror, jegmå bedrøve jer med, at I trods den demokratiskeog folkelige tradition også eren af disse gamle autoriteter, der måforny sig."