Topscorer i tilskud og underskud

Af Jørn Nyvang Foto: Harry Nielsen

En af landets rigeste kommuner, Gentofte, har tilsyneladende gjort en god forretning på at skulle skaffe boliger til flygtninge. Men ikke når den selv skal forklare resultatet. Så bliver det til et tab. Fakta er, at Gentofte Kommune scorede næsten halvdelen af en statslig pulje til at fordele integrationsflygtninge og siden har videresolgt de boliger, den købte til formålet, for næsten de dobbelte priser. Umiddelbart en gevinst på 34 mio. kr. Kommunen derimod er nået frem til, at den har tabt 1,5 mio. kr. på at skulle boligplacere integrationsflygtninge. Men dette resultat bygger på kreativ omgang med låneomlægninger, forrentning af kommunale penge i nye almene boligbyggerier samt ikke mindst på, at kommunen har vist en usædvanlig evne til at tabe penge på at udleje til flygtninge. Hvis et boligselskab i Gentofte præsterede tilsvarende tab, ville kommunen som tilsynsmyndighed være forpligtet til omgående at tænde for blinkende røde lygter.

Penge mod skævhed
Forhistorien er den skæve fordeling af flygtninge, der tidligere var mellem kommunerne. Flygtningene blev indtil 1998 primært placeret i kommuner med mange almene boliger. Det gjorde den daværende Nyrup-regering noget ved med den såkaldte integrationslov. Alle kommuner skulle tage deres del af flygtningene. De konservative var blandt lovens modstandere men endte med at undlade af stemme, da den blev vedtaget i sommeren 1998. "Lokkemaden blev en særlig pulje, som blandt andet skulle gøre det lettere for den daværende konservative udlændingeordfører og senere partileder, Bendt Bendtsen, at formilde sin partifælle, Hans Toft, i Gentofte," skrev Berlingske i en analyse for tre år siden. Pengene skulle fordeles mellem kommunerne "ud fra en vurdering af det konkrete behov for boligplacering af flygtninge, som ikke kan boligplaceres i almennyttigt byggeri og private udlejningsejendomme," forklarede daværende indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) i Folketinget. Vurderingen endte sådan, at knap 14,5 af den 32 mio. kr. store pulje endte i Gentofte.

Køb, dom, salg
På den baggrund kunne Gentofte Kommune 1999-2001 købe 25 ejerlejligheder og tre flerfamiliesvillaer til flygtninge. Boligernes samlede pris var 22,5 mio. kr. Nu er de blevet solgt for i alt 42,5 mio. kr. Stigningen kan næppe skyldes forbedringer. Kun fire af boligerne har været igennem byggesager, fremgår det af Bygnings- og Boligregistret. Boligerne var undervejs genstand for en retssag, der endte med en dom, som fastslog, at det var ulovligt, at kommunen lod flygtningene bo på midlertidige lejekontrakter. Flygtningeboligerne var ikke "af en art, som sædvanligvis anvendes af kommuner til løsning af boligsociale opgaver," skriver Gentofte Kommune i en redegørelse til Boligen. Derfor foretrak kommunen tidsbegrænsede lejeaftaler, indtil den kunne tilbyde flere almene boliger gennem tre nybyggerier. Senest med Ørnegårdsparken (kendt for sin omstridte placering mellem motorveje). Af den grund begyndte kommunen i 2005 at sælge flygtningeboliger enkeltvis. Sidste år blev de sidste to tredjedele solgt i forbindelse med et samlet udbud. Alt i alt har kommunen hentet en merpris på knap 20 mio. kr. på flygtningeboligerne. Lægger man de knap 14,5 mio. kr. fra puljen til, ligner det den omtalte gevinst på 34 millioner. Men sådan hænger det ikke sammen, fastslår kommunens juridiske chef, Mette Mie Nielsen.

Alle boliger med
"Det er rigtigt, at vi ikke skal tilbagebetale tilskuddet, men vi har haft tab på driften af boligerne," siger Mette Mie Nielsen. Det dokumenterer hun med opgørelsen, der viser et nettotab på 1,5 mio. kr. Opgørelsen bygger på alle aktiviteter i forbindelse med kommunens boligplacering af integrationsflygtninge. Både udgifterne på de købte/solgte flygtningeboliger, på boligplaceringer i andre kommunale ejendomme og i forbindelse med de nye almene boligbyggerier. • Indtægterne: 14,5 mio. kr. fra puljen, 2,6 mio. kr. på forrentning af den og 1,9 mio. kr. som refusion på lejetab. • Udgifterne: 31,3 mio. kr. i tab på drift og vedligeholdelse, 3,4 mio. kr. i rentekompensation for førtidig indfrielse af lån og 2,3 mio. kr. i tabt renteindtægt i forbindelse med grundkapitallån i nye almene boliger. Hvad er rentekompensation for førtidig indfrielse af lån? "Dengang vi anskaffede ejendommene, finansierede vi dem med nogle lån, som viste sig at være økonomisk uhensigtsmæssige, og så indfriede vi dem. Og det kostede et beløb for at indfri dem før tid," forklarer Mette Mie Nielsen.

Tabte renter tæller
Den angivne tabte renteindtægt på grundkapitallån er afledt af det beløb, kommuner skal indbetale i Landsbyggefonden, når de giver tilsagn til alment boligbyggeri. Gentofte Kommune har indbetalt 20,5 mio. kr. i grundkapital til de tre omtalte almene nybyggerier, og det er den tabte forrentning af dette beløb i de mellemliggende år, som den har indregnet som en udgift. Udgiften gælder dog kun den andel af familieboliger i nybyggerierne, hvor kommunen har anvisningsret, anfører Mette Mie Nielsen. Kommunen har i de forløbne år haft anvisningsret til 90 procent af boligerne i de to byggerier og 25 procent i det tredje. Dens opgørelse synes her at bygge på, at integrationsflygtninge er den eneste slags boligsøgende, som den kan bruge anvisningsretten for. Endelig har Gentofte Kommune opgjort nettoindtægten på køb og salg af flygtningeboligerne (salgspris minus købspris og omkostninger) til 16,5 mio. kr. På den måde når kommunen frem til et rødt tal på bundlinjen: 1,5 mio. kr.

Påfaldende underskud

Gentofte Kommune har haft opsigtsvækkende store underskud på at udleje boliger til integrationsflygtninge. Mindst 29.445 kr. pr. bolig pr. år og sandsynligvis meget mere. Det når man frem til ved at analysere de tal, kommunen har udleveret. Kommunen angiver at have haft udgifter på 31,3 mio. kr. netto på drift og vedligehold i forbindelse med de 34 flygtningeboliger, den først købte og siden solgte, samt eksisterende kommunale ejendomme med i alt 114 boliger, den indimellem har placeret flygtninge i. Opgørelsen viser ikke, hvor meget de sidstnævnte boliger har været benyttet til integrationsflygtninge. Langt fra alle har været brugt til formålet. Men havde det været tilfældet, betød det et årligt tab på 29.445 kr. på hver bolig, der har været til rådighed. Hvis man derimod går ud fra, at hver fjerde bolig ud over de egentlige flygtningeboliger har været benyttet af flygtninge, er det årlige tab pr. lejemål 65.000 kr. Boligerne er på 64 kvadratmeter i gennemsnit.

Økonom: Forsøg på at sløre gevinst

Boligen har forelagt Gentofte Kommunes beregninger for vicedirektør Bent Madsen, Boligselskabernes Landsforening (BL), der er økonom. "Gentofte Kommunes beregninger er meget svært gennemskuelige. Det virker ikke som om, der har været en stor lyst til at fremlægge en klar dokumentation i sagen. Det virker som om, Gentofte Kommune prøver at få det til at se ud som om, der er et underskud på denne sag, som der, så vidt jeg kan se, umuligt kan være," siger Bent Madsen. "Der er i hvert fald to ting i Gentofte Kommune beregninger, som springer meget i øjnene." "Det ene er, at Gentofte Kommune medregner udgifter ved grundkapital til nogle almene byggerier, der er blevet opført. Det er jo udgifter, alle kommuner har, når de opfører almene boliger, og det kan man ikke specielt sige vedrører de flygtninge, der har været placeret i de kommunale boliger midlertidigt. Det er jo almene boliger, der i al almindelighed er til rådighed for Gentofte Kommunes borgere de næste mange år, og det er udgifter, som alle kommuner har. Det er simpelthen en fuldstændig misforståelse at henregne det som udgifter i den konkrete sag her." "Det andet er, at man postulerer nogle meget betydelige udgifter til drift og vedligehold i de kommunale boliger. Der er mange andre end de konkrete flygtninge, der har boet i disse boliger. Det er svært at se, hvor mange boliger det drejer sig om, men vi er oppe i beløb af en sådan størrelsesorden, at hvis der skulle være så store underskud ved at drive de her boliger, som postuleres af Gentofte Kommune, burde den dømmes efter tåbeparagraffen." "Så store udgifter er der da ingen normal husejer, der kunne få på at leje en bolig ud om året. Det mest sandsynlige scenarium er tab på over 60.000 kr. om året for en enkelt bolig. Det kan man da umuligt have som underskud. Har de glemt at opkræve husleje, eller hvad er forklaringen på dette vanvittige tal? "Dette her holder ikke en meter. Det er et forsøg på at sløre den kendsgerning, at Gentofte Kommune har scoret kassen på denne sag," slutter vicedirektør Bent Madsen, BL.