Tre gange bluff
Læserindlæg af
Henning Edvardsen · Hans Egedesvej 116 · 8200 Århus N.
I en serie af artikler har mange
velmenende personer givet deres mening til kende om den almene
bolig. Men ingen har formuleret en holdning, der tager udgangspunkt
i de mennesker, som bor i boligerne og deres drømme på for eksempel
det økonomiske område. Og der er heller ikke nogen, som forholder
sig til den proletarisering, der udvikler sig hastigt i disse
år.
De 1,3 millioner boligejere har i kraft af gunstige konjekturer
opnået en formueforøgelse på 214.000 kroner. De 1,2 millioner
lejere har opnået en formuedannelse på 18.000 kroner (kilde
Grundejerbladet).
Bluff nr.1 kommer fra venstresidenaf Folketinget. De svarer igen
med gamle kendte argumenter, om at vi skal øge andelen af de almene
boliger, og vi skal beskatte den private boligmasse. De må da tro,
at vi er dumme. Vi kan da ikke bytte disse tiltag til en sorgløs
alderdom med en bedre pension, der er finansieret af friværdien.
Man mener åbenbart, at vi ikke kan se forskel på boligsikring og
friværdi. Vi skal betale det samme som ejerne. Dog med den
undtagelse, at vi efter et livsforløb i en almen bolig sidder
tilbage med Sorteper i kraft af en ringere formue. Det er da ingen
hjælp for os, at man så vil beskatte boligejeren.
Bluffet blev så løftet op i anden potens af højresiden i
Folketinget. Her laver Venstre, der har parolen: Venstre ved
man, hvor man har", verdens største blålys af en lov, hvor beboerne
skulle overtage deres boliger, men ikke for at de svage skulle
kunne købe i fællesskab. nej nej..! Det var vel slet ikke meningen,
at der skulle ske noget som helst. Loven blev aldrig tænkt som
andet end en skueproces for at tækkes regerings-grundlaget. Det
måtte for alt i verden ikke være beboerne, der havde det endelige
ord. Et hav af smagsdommere skulle først spørges.
Intet fællesskab og Eva Kjer Hansen
udtrykte det således: "Andelsboligerne er for vanskelige at arbejde
med." Det var da godt, at det ikke var Venstre, der havde magten i
slutningen af 1800-tallet, da andels-foreningerne så dagens lys.
Havde de haft det, havde vi ikke haft et velfærdssamfund og en
sammenhængskraft i dette samfund. Denne udvikling skete i kraft af
blandt andet andelsforeninger og kooperationen.
Bluff nr. 3 kommer såmænd fra BL, der ikke stiller spørgsmålstegn
ved, at svaret på den øgede ulighed er et blindt forsvar af den
eksisterende struktur, som den almene bolig har.
Det at forsvare de svage er eviggyldigt,men metoden hvorved det
gøres, er den rigtig? Der var engang, hvor man forsvarede de svage
med fattiggård og asyl, en rigtig løsning til den bestemte tid, for
hvad var der ellers at tilbyde, den gang i 1800-tallet. I dag står
den kendte parcelhusejer Henning Kirk, formand for
Boligselskabernes Landsforening og beklager, at han tabte en
retssag om, hvem der skulle eje de danske almennyttige boliger. BL
og Henning Kirks holdning minder om den udtalelse, talsmanden for
de unge mennesker fra Jagtvej 69 kom med: "Man skal ikke være
sikker på, at man ejer noget, selv om man tilfældigvis står på
skødet." Men nu da dommen endelig er blevet afsagt i Højesteret, og
lovgivningen om salg blev frikendt, og skødet til boligerne ligger
i afdelingen, og afdelingen er den retmæssige ejer, så burde det
afstedkomme anderledes eftertanke.
Udover at vi kan glæde os over, at ejerskabet nu med sikkerhed
ligger i afdelingen, er der ikke andet at glæde sig over, da der så
sikkert som amen i kirken ikke kommer en anden kompetence-fordeling
i den kommende lovgivning. Der vil ikke blive rokket ved den
virkelige magt. Den er og vil forblive uden for beboernes
rækkevidde.
Boligorganisationerne er fuldstændig resistente over for
argumenter om, at skal vi overleve som ligeværdigt alternativ til
den private bolig og fortsat være en samfundsledende faktor, så
skal vi også tage del i en retfærdig fordeling af formue til de
svages fordel - også selv om den skulle gå ud over værditilvæksten
i boligselskaberne. Vi skal tage ansvar for en retfærdig fordeling
af formuen. Så glem dog alt om beboerne som klienter, der skal bebo
reservater, hvor samfundsøkonomien ikke må gælde.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. april 2008 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |