Tvivlsom gave fra regeringen til de hjemløse

Af Regnar M. Nielsen

Regeringen har siden sidste år profileret sig på, at den vil afskaffe den ufrivillige hjemløshed i Danmark. Med en halv milliard vil den finansiere det, den selv kalder regeringens hjemløsestrategi. Ifølge et ministerielt bilag skal knap halvdelen af pengene sikre opførelse af nye boliger. Magasinet Boligen er dykket ned i forløbet af planens tilblivelse og har sat fokus på, hvad regeringen med dens nye strategi reelt vil gøre for at sætte gang i byggeriet af skæve boliger, der i de sidste år reelt er gået i stå.

Det begyndte på Kultorvet
København gør sig fra sin absolut bedste side. For første gang i lang tid er det strålende solskin. Det er eftermiddag den 14. august 2007. Ved en opstillet café på Kultorvet i hjertet af København står regeringens socialminister struttende af sundhed og vilje. Foran cirka 20 inviterede hjemløse og 15 journalister fremlægger hun regeringens hjemløsestrategi. Forinden har Socialforskningsinstituttet, SFI, offentliggjort resultatet af den første officielle folketælling af hjemløse. Der er mindst 5.253. Center for Alternativ Social Analyse har også netop fortalt, at regeringen har bedt dem kortlægge behovet for ekstra boliger. De mener, problemerne kan løses med 1.050 boliger. Af dem skal mindst 253 være såkaldte skæve boliger. Nu er ordet socialministerens: "Noget af det vigtigste i socialpolitikken er, hvordan de svageste har det. Og det er indlysende, at det at have et hjem - sit helt eget sted - er vigtigt for alle mennesker. Derfor er det her et meget vigtigt område for regeringen. Vores mål er at afskaffe den ufrivillige hjemløshed," siger Eva Kjer Hansen under det flot iscenesatte arrangement. "Jeg vil forsøge at få Folketingets partier til at tilslutte sig et forslag om, at der over fire år tages 600 millioner kroner fra satspuljen til at gennemføre hjemløsestrategien," fortsætter hun løfterigt.

Aftale om 500 millioner
Nu lader vi tidsmaskinen køre frem. Undervejs bliver Socialministeriet til Velfærdsministeriet og socialminister Eva Kjer Hansen til velfærdsminister Karen Jespersen. Vi stopper den 25. februar i år. Om eftermiddagen udsender velfærdsministeriet en pressemeddelelse med overskriften: "Aftale om satspuljen på det sociale område". Nede i teksten kommer et afsnit, der hedder "Hjemløsestrategi". Her hedder det: "Satspuljepartierne er enige om at styrke indsatsen for at fjerne hjemløshed. Formålet med indsatsen er, at ingen borgere skal leve et liv på gaden." "Satspuljepartierne er enige om at afsætte 500 millioner kroner over fire år. Midlerne anvendes til etablering af boliger og socialpædagogiske indsatser for målgruppen. Udviklingen i hjemløsheden følges lokalt og på landsplan i perioden. Næste nationale hjemløsetælling finder sted i 2009." Og i de efterfølgende dage er der i medierne blandt andet fokus på, at der nu kan bygges flere skæve huse til mennesker, der ikke magter at bo i en almindelig bolig. Umiddelbart kunne der være grobund for optimisme for de mange hundrede, der venter på en sådan bolig. For i et bilag udarbejdet af Velfærdsministeriet "Model for resultatorienteret udmøntning af midlerne til hjemløsestrategien", der kort fortalt handler om, hvad de mange penge skal bruges til, fremgår det blandt andet, at ambitionen er, at der over de næste fire år skal opføres 250 skæve boliger. Regeringen ville afsætte 600 millioner til bekæmpelse af hjemløshed. De fik 500 millioner. Et tilsyneladende flot resultat, selvom det ikke lever op til løfterne fra den strålende solskinsdag tilbage i august, og det er da også en glædestrålende formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, der i medierne i dagene efter forligets indgåelse tilkendegiver stor tilfredshed med resultatet. "Jeg er meget glad. Man kan altid diskutere, om det er penge nok, men det er i hvert fald positivt, at der nu bliver brugt flere kræfter på de hjemløse," siger han. Spørgsmålet er, om der nu også gør det.

Reelt kun en fortsættelse af eksisterende indsats
Af bilaget fra Velfærdsministeriet fremgår det, at sammenlagt 48 millioner kroner i de næste fire år skal bruges som tilskud til byggeri af nye skæve boliger. Så langt, så godt. Men i en vedhæftet bemærkning står der, at summen blandt andet skal bruges på at permanentgøre den hidtidige hjemmel til skæve boliger. Pengene skal med andre ord bruges på at erstatte en tidligere tilskudsordning. Den hidtidige hjemmel for skæve boliger er en forsøgslov, som er vedtaget i 1999. I 2007 har den eksempelvis givet staten mulighed for at udbetale 10 millioner kroner i støtte til finansiering af nybyggeri af skæve boliger. Den nye ordning gør det muligt at give støtte for 12 millioner om året. Kontorchef i Velfærdsministeriets kontor for udsatte grupper, Peter Juhl, erkender, at de 48 millioner kroner til skæve boliger reelt er en fortsættelse af en gammel ordning. Nu er den dog permanent lovfæstet, ligesom tilskudsrammen for de enkelte boligenheder er hævet fra maksimalt 250.000 til 300.000 kroner.

30 millioner er gamle bevillinger
Man kan ikke tro andet af aftaleteksten mellem partierne bag satspuljeforliget, end at der er tale om 500 millioner nye bevilligede kroner: "Satspuljepartierne er enige om at afsætte 500 millioner kroner over fire år," hedder det helt præcist i den skriftlige aftale. Men sådan er det altså ikke. Peter Juhl erkender, at de 30 millioner af de 48 millioner, som er afsat til skæve boliger i den såkaldte nye 500 millioner kroners pulje reelt er penge, som allerede har været bevilget til støtte til skæve boliger tidligere år, men som der bare ikke er blevet ansøgt om. "Det er korrekt, at det ikke er 125 millioner kroner, som satspuljen årligt over de næste fire år bruger på bekæmpelse af hjemløsheden. Det er kun 117,5 millioner, fordi der indgår 30 millioner, som tidligere er bevilliget til opførelse af skæve boliger men endnu ikke brugt," siger Peter Juhl.

Uduelig ordning
Når der de seneste år stort set ikke har været brugt af pengene, hænger det ifølge Peter Juhl sammen med flere forhold. Mange kommuner har alvorlige problemer med at finde egnede grunde, hvor projektet ikke drukner i naboprotester. Dertil kommer, at det er vanskeligt at bygge boligerne inden for den eksisterende finansieringsramme. Huslejen for den færdige bolig må ikke overstige 2.600 kroner om måneden. Og hidtil er der kun fra offentlig side ydet et kontant tilskud på 250.000 kroner pr. bolig. Administrerende direktør i KAB, Jesper Nygård, forklarer: "Vi har i mange år i samarbejde med Københavns Kommune forsøgt et få et projekt op at stå, som skulle målrettes grønlandske mænd med store sociale problemer. For nogle år siden fandt vi en egnet grund i Husum ved København. Og det lykkedes at få vedtaget en lokalplan, der gjorde det muligt at hjælpe disse hjemløse mænd. Vi lavede et projekt for opførelse af 12 boliger, der hver skulle være 30 kvadratmeter." Men på trods af, at kommunen stillede grunden gratis til rådighed, og at KAB lidt mod alle erfaringer planlagde byggeriet som rækkehuse for at spare facadebeklædninger og ydermure, så kunne KAB slet ikke få prisen til at hænge sammen inden for den givne ramme. "Skulle det hænge sammen, så huslejen på trods af tilskud fra stat og gratis grund fra kommunen ikke oversteg de 2.600 kroner, måtte byggeriet af de 12 boliger ikke overstige 4,3 millioner kroner. Efter alle beregninger ville den billigst mulige anlægssum med de nuværende byggepriser udgøre 6,4 millioner kroner. Det vil sige cirka. 2,1 millioner kroner eller næsten 50 procent for meget. Derfor besluttede Samvirkende Boligselskaber (som hører under KAB, red.) sig for at kaste håndklædet," siger Jesper Nygård.

Nødvendigt med styrket ordning
"Vi har efterhånden forskellige erfaringer med det andre kalder skæve, vi foretrækker at kalde gode boliger til gæve eksistenser. Hvis vi bygger for billigt, får vi meget store problemer med den efterfølgende drift. Det er helt nødvendigt, at vi får bedre vilkår til at løse denne opgave. Alle de implicerede bidrager med penge, og det er sager, som kræver ufatteligt megen tid og mange møder. Dertil kommer, at små boliger til hjemløse ikke er så billige, som man skulle tro. Det dyre ved alle boliger er køkken og toilet. Og sådan et skal der være uanset størrelse, og uanset om det er til gæve eksistenser. Dertil kommer, at materialerne skal være betydeligt mere robuste og hårdføre end ellers. Simpelthen fordi de skal kunne tåle, at beboerne ganske ofte, om jeg så må sige, rammer ved siden af." "Hvis regeringen reelt ønsker at løse denne vigtige opgave, så er der behov for en styrket støtteordning og ikke blot en fortsættelse af det gamle system. Der er brug for et gearskifte. KAB og de boligorganisationer vi administrerer vil gerne hjælpe med at løse denne opgave. Men det vil kræve flere penge på bordet," fortsætter han. Jesper Nygård understreger videre, at som han umiddelbart kan gennemskue regeringens udspil, vil det fortsat ikke være muligt at realisere det opgivne projekt - og slet ikke i København. Ifølge Socialforskningsinstituttets optælling rummer netop København en tredjedel af alle Danmarks hjemløse. "Det er på kanten af god moral, at regeringen får dette til at fremstå som en massiv opprioritering af området," siger Jesper Nygård, der samtidig slår fast, at hvis regeringens eneste initiativ vedrørende byggeri af skæve boliger er at hæve det kontante tilskud med 50.000 kroner, så er det nærmest urealistisk at forestille sig, at der om fire år er bygget 250 nye gode boliger til gæve eksistenser.

De fattige betaler

Det er meget svært at få øje på den reelle gave for dem, der mangler en skæv bolig i den planlagte udmøntning af det, der i hvert fald er 30 millioner kroner mindre end 500 millioner kroner. For det tilfælde at der er mere realitet i andre af de planlagte aktiviteter, er der alligevel ikke tale om nogen gave til de hjemløse fra statens årlige bugnende budgetoverskud. Der er tværtimod tale om en gave til de hjemløse fra Danmarks kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, folkepensionister og andre på overførselsindkomst. Midlerne i satspuljen stammer nemlig fra en årlig nedregulering af statens udgifter til de samlede overførselsindkomster. Hvert år dyrtidsreguleres samfundets overførselsindkomster, så de nogenlunde følger de almindelige løn- og prisstigninger. Det besluttede Folketinget så i 1991 med loven om satspuljen, at de ikke skulle helt. Hvert år skal de afsatte beløb til overførselsindkomsterne afkræves en sats, der reguleres afhængig af, hvor stor dyrtidsreguleringen er. Beløbet indbetales til satspuljen. I realiteten betaler borgerne på overførselsindkomst mellem en halv og en hel milliard om året til satspuljen. Formålet med denne pulje var i 1991, at der kunne søges penge til alternative sociale projekter, som kom de socialt svageste til gode. Men i de senere år har satspuljen eksempelvis også dækket statens forøgede udgifter til førtidspension. Nu dækker det så også statens udgifter til støtte til skæve boliger.

Der mangler mindst 400 skæve boliger

I sidste nummer af Boligen kunne man i synspunktet, der var skrevet af formanden for Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro, Gert Vestergaard, læse, at boligorganisationerne også ønsker sig flere skæve boliger. Simpelthen fordi de, der bør bo i en skæv bolig, ellers kommer ind i en almindelig afdeling, hvor de ofte er til enorm belastning for både naboer og bolig. Men værst er det for de mange hundreder, der må fortsætte deres liv på gaden, fordi der ikke er en egnet bolig til dem. Ifølge formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, er behovet endda betydeligt højere end de 250, der meget naivt i udmøntningsplanen for satspuljemidlerne er lagt op til, der kan bygges. "Jeg har en stærk fornemmelse af, at der er behov for mindst 400 skæve boliger. Måske endda det dobbelte," siger Preben Brandt til Boligen.