100.000 flere unge ud på boligmarkedet

Af Jørn Nyvang

Om 10 år vil der være 100.000 flere unge, påviser AKF (Anvendt KommunalForskning) i sin nye rapport "Unge på boligmarkedet". De unge (i denne sammenhæng defineret som de 18-29- årige) er trængte på boligmarkedet:
• Mange af dem må hoppe mellem fremlejemål.
• Trods finanskrise kan de ikke hamle op med priserne på ejerboliger.
• Deres indkomster stiger mindre end andres.
• De flytter senere hjemmefra (piger typisk tre år før drenge).
• Deres uddannelser koncentreres i de største byer og varer længere.
• De har svært ved at finde en attraktiv almen bolig på grund af kort anciennitet på ventelisterne.
En større andel af dem vil efterspørge ungdomsboliger og familieboliger. I dag bor hver tiende af dem i en ungdomsbolig, mens hver sjette udeboende ung har en almen familiebolig. Boligen har spurgt politikere, fagfolk og forskere, hvad de unges boligønsker bliver, og hvordan de opfyldes.

SF-POLITIKEREN Nanna Westerby, formand for Folketingets boligudvalg

Vær fleksibel og skaf penge

"Der bliver brug for at bygge fleksibelt for at få plads til alle unge." Nanna Westerby mener, at denne fleksibilitet blandt andet kan opnås ved ikke at hænge sig i det traditionelle maksimum for ungdomsboliger på 50 kvadratmeter. "Ungdomsboligsituationen har været et glemt politisk emne i 10 år, og det medfører, at vi har en rigtig stor udfordring foran os. AKF-rapporten viser, at de unge lever på kanten af boligmarkeret." En af løsningerne er efter hendes opfattelse flere ungdomsboliger. Men ikke nok med det. Der skal i det hele taget bygges flere almene boliger. Derfor har SF stillet forslag om at bruge seks mia. kr. fordelt over tre år til nyt alment byggeri. Selv om det er mange penge, finder Nanna Westerby, at omkostningerne kan blive endnu større for samfundet, hvis det bare lader stå til. Samtidig erkender hun, at den nuværende andel af unge, der bor i ungdomsboliger (10 procent), ikke bliver større. Så meget stiger antallet af unge.

VENSTRE-POLITIKEREN Karsten Lauritzen, stedfortræder i Folketingets boligudvalg

Skab en campus-kultur

"Vi burde i højere grad sammentænke kollegier og universiteter. Det gør man i USA, og der er en enorm efterspørgsel på den campus-kultur, som er der." Karsten Lauritzen finder denne løsning central, fordi det er blevet et politisk mål, at halvdelen af en ungdomsårgang får en lang eller videregående uddannelse. I Århus har han oplevet lidt sammenhæng mellem universitet og kollegier, mens den totalt mangler i København, hvor universitet er spredt på en masse adresser. "De unge vil bo tæt på uddannelsesinstitutioner og offentlig transport. De krav lever en del af vore ungdomsboliger ikke op til i dag." Karsten Lauritzen finder det helt oplagt at skaffe flere ungdomsboliger. Dels gennem nybyggeri. Dels gennem ombygninger. Han synes allerede, at regeringen har skaffet flere ungdomsboliger. Nu må den blot gøre endnu mere ved det, mener Karsten Lauritzen, uden dog at stille flere penge i udsigt.

BYFORNYEREN Jette Søndergaard, afdelingsleder, Kuben Byfornyelse Danmark

Egen lejlighed, tak

"Det er absolut en præference hos unge mennesker at få sin egen lejlighed. Også blandt de, der flytter direkte hjemmefra." Jette Søndergaard har et indgående kendskab til AKFrapporten, idet Kuben har stået for dens kommune- analyse. Desuden har Kuben gennemført interviews med unge, som også danner baggrund for rapporten. "I universitetsbyerne vælger mange dog ungdomsboliger og kollegier. De udtrykker rimelig tilfredshed med dem, fordi de er billige og ses som en del af en livsstrategi. De ved godt, at det kun er en periode, at de skal bo i en bolig, der ikke lever op til alle deres ønsker." I flere kommuner matcher ungdomsboligerne ikke de unges ønsker med hensyn til kvalitet og beliggenhed. Desuden er de ofte blevet for små til at tiltrække målgruppen og i stedet blevet lagt sammen. Jette Søndergaard forudser, at denne løsning vil brede sig. I universitetsbyer som Århus og København må der ifølge Jette Søndergaard satses på at bygge egentlige ungdomsboliger. Det kræver flere penge fra det offentlige. Jette Søndergaard synes dog også, at der skal satses på at udvikle billigere byggeri. Her peger hun på KAB's initiativ til AlmenBolig+, hvor indflytterne får en råbolig og sparer 30 procent i forhold til normal husleje for nybyggeri.

FRE MTIDSFOR SKEREN Jesper Bo Jensen, forfatter og foredragsholder, Center for fremtidsforskning

Giv bymidterne til de unge

"Der er ikke andre befolkningsgrupper end de unge, der eksplicit ønsker at bo i bymidten. Vi kunne sagtens opfylde deres ønsker. Det kræver bare en anden måde at tænke på." Jesper Bo Jensen fastslår, at unge vil bo midt i byen eller tæt på uddannelsesstedet, hvis det er bynært. De vil bo så tæt som muligt på livet og udfordringerne. "De forventer mere plads. Et kollegieværelse på 11 kvadratmeter bliver noget lille for en ung, som er opvokset under helt andre betingelser. De vil have mere plads men synes, det er nok med en ungdomsbolig på 50 kvadratmeter og selv endda at skulle dele den med en anden." Den slags boliger er efter Jesper Bo Jensens mening let at opdrive midt i de store universitetsbyer, hvis samfundet håndterer udfordringen rigtigt. Dels gennem udfyldningsbyggeri. Dels ved at give bymidternes nuværende beboere mulighed for at flytte ud. "Lige så snart folk får børn, vil de gerne rykke ud. Man kan undre sig over, at Københavns Kommune er så forhippet på at tiltrække børnefamilier. Man skulle hellere lade politibetjenten og sygeplejersken flytte ud og i stedet gøre det let for dem at komme på arbejde."

BOLIGFORMIDLEREN Per Juulsen, direktør, Kollegiekontoret i Århus

Brug for uforpligtende fællesskab

"Vi ser en klar tendens: Langt hovedparten af de unge ønsker sig en lejlighed med mulighed for at bestemme over eget liv. Det vil sige en lejlighed med eget køkken. Der er faldende efterspørgsel efter værelser med fælleskøkken. Vi har for mange værelser i forhold til efterspørgslen." Per Juulsen finder det umuligt at forudsige, hvad de unge ønsker at bo i om 10 år. Til gengæld er han sikker på, at ændringen i efterspørgslen ikke er et tilfældigt udsving. "Der er stadig efterspørgsel efter fællesskab, men det skal være et uforpligtende fællesskab, hvor man ikke er afhængig af at lave mad sammen med andre. Tanken bag gangkollegier var forpligtende fællesskaber. Her er der opstået et mismatch." Per Juulsen fastslår, at ændringen i de unges boligønsker ikke skyldes, at de vil passe sig selv. De har masser af socialt liv. Boligen spiller bare ikke så meget ind i denne sammenhæng. "Men ungdomsboligområderne skal stadig indeholde muligheder for socialt samvær. Hvis man kun bygger små celler uden steder at samles, vil det heller ikke være en god løsning." Til gengæld skal der skaffes en masse ungdomsboliger i de store uddannelsesbyer. Per Juulsen peger på, at det ikke kun skal ske gennem nybyggeri. Det skal også ske gennem renovering. Blandt andet af gamle værelseskollegier.