30.000 nye varmemålere skal aflaste administrationen

Af Samina Usman Foto: Ulrik Jantzen

Mange varmemestre eller ejendomsinspektører kan sikkert nikke genkendende til billedet af beboere, der årligt kommer traskende ind på kontoret med et selvaflæsningskort for varmemålere i hånden. I dette tilfælde et kort som FSBbolig troligt har sendt ud, og som beboerne pligtskyldigt har udfyldt ved at aflæse husstandens elektroniske varmemålere. Kortet er herefter blevet kontrolleret af varmemesteren eller ejendomsinspektøren, som har sendt det tilbage til hovedkontoret i FSBbolig, hvor alle selvaflæsningskort for samtlige 30.000 målere i Storkøbenhavn ender og bliver indtastet manuelt i et boligsystem for derefter at kulminere i et varmeregnskab for 8.000 husstande i 47 afdelinger. Men meget snart er æraen med at aflæse, kontrollere og indtaste forbi - i hvert fald hos FSBbolig. Boligselskabet har erkendt, at tiden er moden til at træde ind i den digitale tidsalder, hvor samtlige elektroniske varmemålere i løbet af 2009 skal erstattes med fjernaflæste målere. Hovedårsagen til, at boligselskabet gik i gang med at finde afløsere til de gamle varmemålere var, at det batteri, der sidder i målerne, kun holder i ti år. De gamle varmemålere blev monteret i 1999 og skulle derfor udskiftes i 2009. Inden udskiftningen af de mange varmemålere gik i gang, lavede boligselskabet i 2008 nogle "prøvemontager" i flere ejendomme for at finde ud af hvilke krav, der skulle stilles til de nye varmemålere. Blandt andet fandt man ud af, at hvis der skulle ydes en bedre service til beboerne og samtidig holde udgifterne nede, skulle de fremtidige varmemålere være fjernaflæste. Opgaven blev sendt i licitation, og boligselskabet valgte det billigste produkt på markedet til lidt over 12 millioner kroner.

Masser af fordele Meget tyder på, at livet bliver en del lettere for administrationen hos FSBbolig, ejendomsinspektørerne og beboerne efter million-investeringen. For de nye fjernaflæste varmemålere er baseret på et radiosystem, der kommunikerer med alle andre varmemålere på radiatorerne. Målerne sender signaler til en opsamlingsenhed der sidder ude på selve ejendommene. I opsamlingsenhed sidder et GSM-modul, som målerfirmaet ringer op til og henter data hjem fra. Typisk vil der hver 14. dag automatisk blive hevet data hjem til boligselskabet, der har adgang til oplysningerne via en hjemmeside. Projektleder Poul Thrane, FSBbolig, forklarer, at administrationen i FSBbolig ved et enkelt tryk på en knap kan opgøre det endelige varmeregnskab for de beboere, der flytter i løbet af regnskabsåret. Samme princip gælder, når der skal laves årsregnskaber for husstandene. "Beboerne og ejendomskontoret slipper for at blive blandet ind i aflæsningen af de nye fjernaflæste varmemåler fremover. Og i administrationen sparer vi en del arbejdstimer på indtastning af aflæsningerne samtidig med, at vi undgår at lave tastefejl, som jo kan ske, når man taster tal for 30.000 målere ind. I sidste ende får vi mere valide data og kan lave et mere fyldestgørende varmeregnskab," forklarer han. Han tilføjer, at der hidtil har været et forholdsvist omfattende kontrolapparat, hvor administrationen manuelt kontrollerede, hvis der var noget, der så mærkeligt ud i varmeregnskaberne. Også det bliver snart fortid.

Slipper for kontrol Kontrollen med de fjernaflæste varmemålere er lagt ud af huset. FSBbolig har tegnet en servicekontrakt med firmaet Varmekontrol, som overvåger samtlige målere. Falder en varmemåler af fra radiatoren, eller er der problemer med at få radiokontakt til varmemåleren, fordi en beboer eksempelvis har stillet et fjernsyn foran, tager firmaet kontakt til den pågældende beboer og løser problemet uden om boligselskabet. Inspektørerne skal altså ikke længere rende rundt i boligerne og tjekke varmemålerne og sørge for at få dem skiftet ud, hvis de går i stykker. "De gamle målere var en bekostelig affære at få skiftet ud, hvis de pludselig svigtede. Faktisk kostede det os 900 kroner pr. gang. Der var cirka en halv procent af de 30.000 målere, der svigtede hvert år, hvilket jo bliver til en del penge. Det var hovedsagelig varmemålerne i badeværelserne som holdt op med at virke på grund af det fugtige miljø. De penge, vi sparer på udskiftningen af målere, som svigter undervejs, kan bruges andre steder i afdelingen og kommer dermed beboerne til gode," siger Poul Thrane. Af udseende ligner de fjernaflæste varmemålere de elektroniske varmemålere, og begge har et display. Fejlprocenten på de fjernaflæste målere er nede på 0,2 promille om året, hvilket gør dem utroligt driftssikre.

Varmeregnskab på nettet Næste skridt i udviklingen er, at beboerne skal kunne se deres varmeregnskab over internettet. Beboerne skal selv tilmelde sig på en hjemmeside, hvor de får et log in. Har de ikke adgang til en computer, kan de gå ned på varmemesterkontoret og bede varmemesteren om at lave en udskrift over varmeregnskabet. Udskiftningen af varmemålerne er allerede godt i gang i de forskellige afdelinger. Poul Thrane regner med, at de sidste målere vil være skiftet ud i november 2009. "Efterhånden som afdelingerne har skæringsdato for varmeaflæsning, skifter Varmekontrol målerne og læser den gamle måler af. Det tal, vi får, skal dog en sidste gang tastes manuelt. Men i løbet af halvanden måned er det nye system aktivt, og vi kan hente data fra det," siger han.