Notabene og kort nyt
Et kendt ansigt blandt boligfolk, Knud Spangsø, som er formand
for A/B Gudenå i Randers, fylder den 23. oktober 70 år.
Knud er nærmest født ind i den almene boligbevægelse. Han har
siden sit 4. år boet alment - kun afbrudt af logi hos Forsvaret -
bl.a. på Cypern. Knud har sat sine fingeraftryk på arbejdet i
boligforeningen. Han startede i afdelingsbestyrelsen i 1970 og blev
valgt ind i organisationsbestyrelsen i 1974 og har siden 1986 været
formand. Denne post har ført til formandskabet i flere perioder i
administrationsselskabet Fælleskontoret A.m.b.A. Ved fusionen
mellem Boligselskabet i Langå og A/B Gudenå og ved Fælleskontorets
indtræden i Randersbolig har man trukket på Knuds erfaring og
pædagogiske evner. Fødselaren har mange interesser. Her kan nævnes
slægtsforskning, teaterture , FN Museet i Frøslev (hvor han er
kustodechef), Foreningen Niels Ebbesens Venner. Og så er der
familien - ikke mindst børnebørnene! På arbejdsmarkedet har Knud
sidst været beskæftiget som ITmedarbejder. Som pensionist er han -
som hidtil - altid klar med rådgivning i PC spørgsmål. De mange
udadvendte aktiviteter lader sig tidsmæssigt gøre, fordi Knud bl.a.
kun i begrænset omfang lader sig distrahere af den daglige hjemlige
husholdning. Hjemmefronten overlader han generøst til fru Karins
flittige og kyndige hænder.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. oktober 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |