70 år og jubilæum
2009 har budt på to mærkedage for formanden for A/B Gudenå, Kurt
Timmermann Pedersen. 9. januar fyldte han 70 år.
Af Regnar M. Nielsen
Siden har repræsentantskabet for A/B Gudenå markeret, at han i år
har været medlem af organisationsbestyrelsen i 25 år. Her har han
de seneste 23 år været næstformand. Senest er der kommet endnu en
tillidspost til som medlem af repræsentantskabet for det nystiftede
administrationsselskab Randersbolig. Kurt magter både de nære og
overordnede opgaver. Han er meget huslig, og i hjemmet er det ham,
som står for både madlavning og havearbejde. Hvert år kan han stolt
fremvise sine nye Petuniaer og tomatplanter, ligesom han også gerne
forsyner sine bestyrelseskolleger med blomster til altankassen. Når
han ikke lige er optaget af det boligpolitiske arbejde, er han
meget benyttet som forfatter af festsange til enhver lejlighed.
Kurt har siden 1991 været fast repræsentant for kreds 10 i
Boligselskabernes Landsforening. Her repræsenterede han også
kredsen i mange år i det nu hedengangne fritidsudvalg.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. maj 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |