Betjenten og sygeplejersken bør leje – ikke eje
Magasinet "Penge & privatøkonomi" har lavet en analyse af,
hvordan en familie bestående af fx en betjent og en sygeplejerske
bør agere, hvis man er på jagt efter en bolig i enten
Københavnsområdet eller i Århus.
Af Michael Thorberg
De faldende boligpriser har muliggjort det for to offentligt
ansatte med mellemindkomst at købe ejerboliger i disse ellers
hidtil uopnåelige områder, men det fraråder Penge &
privatøkonomi. Usikkerheden er stadig stor på boligområdet, så
alene omkostningerne ved et køb samt risikoen for, at prisen på
boliger ikke stiger foreløbig, gør det tvivlsomt at købe. Derfor
anbefaler bladet i stedet betjenten og sygeplejersken at finde en
passende lejebolig og bladet har i fire tilfældet, hentet fra
København og Århus regnet dem kontante økonomiske fordel ud ved at
leje sin bolig, blandt andet kan man i kanalkvarteret på
Sluseholmen i Københavns Sydhavn spare 2303 kr. om måneden ved at
leje sig ind hos Lejerbo frem for at købe en helt tilsvarende bolig
samme sted. Penge & privatøkonomi opregner fem gode grunde
til at leje frem for at købe lige nu:
• Stort udvalg af lejeboliger på det private marked
• Ingen eller kort ventetid på nybyggede almene boliger
• Du slipper for transaktionsomkostninger på cirka 10 %
• Du påtager dig en lavere risiko, og
• Du har lettere ved at skifte til en ny bolig.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. september 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |