Boliger for udadvendte beboere

Af Samina Usman

De er blevet døbt "Magnetboliger". Altså boliger for beboere, der vælger at slå sig ned i et område, hvor de aktivt har mulighed for at bidrage til den daglige trivsel og gøre en positiv forskel for nærmiljøet. Frederiksberg Forenede Boligselskaber, der administreres af KAB, har netop lagt første grundsten i byggeriet af 42 almene familieboliger ved Flintholm Station i Frederiksberg Kommune. Magnetboligerne kommer til at ligge i et område, hvor der hersker en meget stor social kontrast. I den ene del af Flintholm ligger således moderne og eksklusive ejerlejligheder. Mens den anden del består af kommunalt byggeri af ældre og mere slidt karakter. Midt i området bygger Frederiksberg Forenede Boligselskaber altså de såkaldte magnetboliger, som skal fungere som en slags bindeled mellem de to kvarterer.

Ikke for jetsetteren
Ifølge byggechef Rolf Andersson, KAB, ligger der grundige overvejelser bag konceptet med magnetboliger. I stedet for at følge en mavefornemmelse, for hvilke typer boliger, der kunne være interessante i bydelen, er Frederiksberg Forenede Boligselskaber gået mere videnskabeligt til værks. Således har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet været inde over projektet og har foretaget en scanning af bydelen. Blandt andet har SBi kortlagt, hvem der bor i området i forvejen, og hvad det er for en beboertype, der vil gøre et godt supplement for at øge chancerne for at få et bedre og mere velfungerende bykvarter. "Målgruppen i Flintholm er det segment, som vil gøre noget godt for deres boligområde. Vi taler ikke om de unge kreative eller om jetsetteren, som arbejder på design tegnestuer. Tit er de kun udadvendte i deres arbejdsliv og er meget private, når de kommer hjem. Vi er interesserede i nogle beboere, der kan se det fede i at engagere sig lokalt i et boligområde, hvor de velstående og de mindre velstående også kan blive en del af fællesskabet. Mennesker som i virkeligheden vender ryggen til hinanden og ikke vil have noget med hinanden at gøre," siger Rolf Andersson. Han forestiller sig, at magnetboligens beboere arrangerer fællesspisning eller en byttedag, hvor naboerne kommer slæbene med brugte ting og dermed får skabt et aktivt naboskab, som samtidig er en god undskyldning for at snakke sammen. For at "møderne" kan lade sig gøre, er der i bebyggelsens fysiske design taget højde for fællesskabet. Blandt andet er der et stort fælleslokale med store glaspartier, der vender ud mod gaden og åbner sig op mod gaderummet og dermed virker indbydende. Samtidig er der i lejlighederne indrettet fællesrum med glasfacader, hvor der er mulighed for at bruge lokalerne som hjemmearbejdspladser i dagstimerne. "I udlejningsøjemed fortæller vi meget omhyggeligt de mennesker, hvad intentionen har været med magnetboligerne. Og der bliver en interviewrunde. Folk skal kunne se musikken i at udnytte naboskabet, og vi går efter udadvendte aktive beboere. Boligerne er mindre attraktive for dem, der ønsker at bo privat og lukke sig inde. Vi går efter de fleksible udlejningsregler, hvor vi kan vælge folk fra og går ikke rigidt efter en venteliste." Rolf Andersson påpeger, at boligerne både kan søges af familier, seniorer og unge, så længe de er aktive og udadvendte og vil gøre en forskel for bydelen. Magnetboligerne ventes klar til november 2010, og huslejen kommer til at ligge på 8.900 om måneden for en bolig på 110 kvadratmeter.