• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Boligforening et år på bussen

Arbejdernes Andels-Boligforening i Vejle er særligt godt kørende det kommende år. Når turen slutter, skal der gerne have bredt sig en bevidsthed om, at almene boliger og især AAB's er et godt alternativ, når man søger et sted at bo i byen.

Af Jørn Nyvang

AAB Vejle har ofret en kvart mio. kr. på at få en bybus pakket ind i folie med det glade budskab. Fra 1. december 2008 og 12 måneder frem kører linje 10 rundt med slogans som "Kom frem i køen", "AAB - så standser bussen lige ved døren", "AAB er fleksible lejeboliger med sikker økonomi" og "Få lejlighed til at nyde". Formanden for AAB Vejle, Hans Helge Andersen, peger på, at boligforeningen især under finanskrisen er et godt alternativ. Udlejningschef Tommy Mølgaard formulerer det sådan: "Det har i forvejen været billigere at bo hos os end i sammenlignelige ejerboliger, fordi Vejle-området generelt har høje huspriser. Nu har vi et endnu bedre budskab om, at man kan undgå at stifte gæld ved at satse på en almen bolig, som man oven i købet kan slippe af med inden for tre måneder. AAB Vejle har gjort meget ud af at give kampagnen nogle slogans, som boligforeningen kan stå inde for, påpeger informationsmedarbejder Hanne Bredahl. Derfor hedder det blandt andet "Kom frem i køen", så boligsøgende ikke forledes til at tro, at de kan flytte ind hvor som helst uden at være skrevet op nogen tid først. Når folien pilles af linje 10, vil AAB Vejle undersøge effekten af kampagnen.

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. januar 2009
Senest opdateret: 13. august 2010