Boligselskaber må selv betale for tordenskyl og nye kloakker

Af Birgit Rostrup

Vi skal i de kommende år forberede os på 30 procent mere regn. Og den vil komme i færre og stadigt heftigere regnskyl. Det kan mange af de nuværende kloakker slet ikke klare. De er simpelthen dimensioneret for småt. Kloaksystemet er den tredjestørste værdi i samfundet. Den er kun overgået af jorden og husene på den. Det bliver derfor dyrt at få det enorme net under jorden dimensioneret rigtigt. Og spørgsmålet er, hvem der skal være med til at betale. "Boligselskaberne og andre husejere må vænne sig til, at de kommer til at betale for det vand, der falder på deres grund." Ordene kommer fra Bo Laden. Han er afdelingsingeniør i kloaksystemer i Aalborg Kommune og ved godt, at han bevæger sig ud i et frækt og farligt synspunkt. Han er medforfatter på en Rapport om klimaforandringernes betydning for kloakforsyningerne, der laves for Danva, Dansk Vand- og Spildevandsforening. Rapporten, der bliver færdig til efteråret, udarbejdes af Aalborg Kommune i samarbejde med ingeniørfirmaet, Envi-Dan, og den skal munde ud i klare retningslinjer og gerne en ny lovgivning om fremtidens håndtering af regnvandet.

Forurening bliver dyr
Det er ikke kun mængden og bortskaffelsen af regnvand, som vil påføre boligorganisationer og andre husejere store ekstraudgifter. Ifølge Bo Laden vil den kommende rapport også anbefale, at det pålægges grundejerne at sikre, vandet er rent, når det sendes ud i det offentlige net. Regnvand kan have spor fra 8.000 forskellige stoffer for eksempel fra benzin, maling eller sæbevand. "Det kommer forureneren fremover selv til at betale for, uanset om vi eller EU's Vandrammedirektiv skal bestemme det. Men foreløbig er det mest mængden af regnvand, vi taler om," siger afdelingsingeniøren i Aalborg Kommune. I dag tænker vi mest på, at der skal betales for at komme af med det vand, vi står og bruger i køkkenet eller badeværelset. Fremover skal vi også tænke på, at der skal betales for at komme af med al det vand, der falder på boligorganisationens grund. "Kommunen etablerer jo transportsystemer for at skaffe grundejerne af med det vand. Den drift vil vi have betaling for nu. Vi har hidtil alle sammen troet, at sne, is, blæst og vand er noget, der tilhører kommunen, og at den alene har ansvaret for følgevirkningerne, siger Bo Laden.

Milliarder af kroner
Når kommunen ikke længere vil stå alene med udgifterne hænger det blandt andet sammen med størrelsen på de udgifter, der kan forudses. "Alene i Aalborg Kommune ville det koste 10 milliarder kroner at udskifte kloakkerne. Så velpolstret er kommunekassen hverken i Aalborg eller andre steder. Derfor skal udgiften og ansvaret nu lægges ud. Vores forslag er, at vandet skal fordeles noget bedre, og det behøver ikke at koste en bondegård med voldsomme huslejestigninger for en boligorganisation. Organisationerne skal bare erkende problemet og gå i dialog med kommunen, siger Bo Laden. "Vi sidder i klemme mellem dem, vi leder ud til og dem, vandet kommer fra. Derfor skal boligselskaber til at tænke anderledes. Hvis der bygges nyt, skal der laves opsamling på grunden. Det kan være en lille sø, en vandkunst eller tanke i jorden. Vi kan godt leve med, at det tager nogen tid, men vi kan ikke i alle tilfælde garantere, at en boligorganisation får flere årtier til at henlægge penge til et nyt kloaksystem," fortsætter han. Bo Laden er dog villig til at sikre boligorganisationerne lempelser, der skal virke som en gulerod. "De boligorganisationer, der selv arbejder for løsninger, bør i fremtiden kunne få nedsat takst for det vand, de leder væk," siger han.

Boligselskaberne kan ikke redde verden
De lempelser vil Ole Nielsen, forretningsfører i Himmerland Andelsboligforening, se, før han tror på det. "Hvis der spares på vandafledningen, er det sjældent, boligorganisationen, der får del i den besparelse, siger han. Og som overordnet kommentar til indholdet i den kommende rapport siger han: "Vi vil gerne redde verden, men vi kan ikke gøre det alene. Ole Nielsen har prøvet at tage telefonen og høre, at 22 af hans boliger stod under vand, fordi kloakkerne ikke kunne modstå regnskyllet. "Vandet var kommet, om så vi havde lavet en hel sø. Nu har vi etableret et pumpeanlæg, siger Ole Nielsen. Han går ind for, at der skal gøres noget for at modstå de ekstraordinært store regnskyl, der er bebudet af klimaforskerne, men han tror ikke på, at det kan lade sig gøre uden en overordnet plan fra staten. Anlægsinvesteringerne bliver for store og ikke altid retfærdige, hvis der ikke er klare retningslinjer.

Naivt
Himmerland Andelsboligforening har allerede flere afdelinger, hvor man frivilligt har renoveret, så spildevand separeres fra kloakvand. "Men i langt de fleste tilfælde løber vandet i samme hul, når vi bliver sluttet til kommunens anlæg, og så er vi lige vidt. Det er altså svært at få boligselskaberne med i den her plan, hvis kommunerne ikke selv er klar til at håndtere vandet," siger Ole Nielsen. Nogle beboere har også svært ved at se gevinsten på længere sigt, når man skal overtale dem til at bruge huslejestigninger på kloakker i stedet for nye komfurer og badeværelser. Kloakplaner vil ikke kunne lade sig gøre uden betydelige lejestigninger. Og kun de lejere, der har stået i vand til haserne, vil - måske - være indstillet på at betale mere for kloakkerne. "Det er naivt at tro, at boligselskaberne kan redde det her alene. Der skal en national spildevandsplan til. Og så skal der meldes ud i så god tid, at vi kan henlægge penge til kloakrenoveringer," siger forretningsføreren i Himmerland Andelsboligforening.

En flodbølge i Aalborg
"Det var nærmest en flodbølge, der kom mod mit hus, og jeg tænkte: "Det er sådan noget, der sker i Japan. Ikke her i Aalborg." Dagplejemoderen, Gitte Kaptain, havde lige puttet fem børn til middagssøvnen, da tordenskyllet ramte afdeling 40 i Himmerland Andelsboligforening på Fredrik Bajers Vej i Aalborg. På få minutter fossede vandet ind ad alle sprækker i døre og vinduer hos hende og 22 andre lejere i afdelingen. Det var den 15. august i 2006, og hun glemmer aldrig den dag. "Det var uvirkeligt, og jeg tænkte kun på at få børnene reddet ovenpå i en fart, for jeg havde jo heldigvis en etage mere," siger Gitte Kaptain. Gårdmændene kæmpede for at få dækslerne af, og der kom pumper til. "Både kommunens og boligforeningens folk var der med det samme. Det var en fantastisk indsats," fortsætter hun. Næste dag blev gulvene brækket op, og dagplejemoderen og "hendes" fem børn blev genhuset i det nærliggende aktivitetshus i otte uger efter flodbølgen. I den tid kørte tørrepumperne konstant i hendes rækkehus. Senere fik hun nyt gulv og nyt tapet. "Jeg var nok mest ærgerlig over, at jeg lige havde brugt sommerferien til at tapetsere og male. jeg havde ikke så mange møbler eller andre værdier nede i stuen, for her havde jeg alle børnene. Men de fleste andre beboere skulle have udskiftet møbler og inventar. En havde lige lagt alle feriebilleder ud på gulvet, da det skete. "Gitte Kaptain er altid lidt nervøs, når det har regnet i nogle dage. Og hun vil i hvert fald gerne være med til at betale mere i husleje, hvis det gælder nye kloakker," siger hun.