Boligselskaber må selv betale for tordenskyl og nye kloakker
Det bliver den, der har regnvandet på
sin grund, som fremover må betale for klimaforandringen, siger
Aalborg-ingeniør bag kloak-rapport.
Af Birgit Rostrup
Vi skal i de kommende år forberede os på 30 procent mere regn. Og
den vil komme i færre og stadigt heftigere regnskyl. Det kan mange
af de nuværende kloakker slet ikke klare. De er simpelthen
dimensioneret for småt. Kloaksystemet er den tredjestørste værdi i
samfundet. Den er kun overgået af jorden og husene på den. Det
bliver derfor dyrt at få det enorme net under jorden dimensioneret
rigtigt. Og spørgsmålet er, hvem der skal være med til at betale.
"Boligselskaberne og andre husejere må vænne sig til, at de kommer
til at betale for det vand, der falder på deres grund." Ordene
kommer fra Bo Laden. Han er afdelingsingeniør i kloaksystemer i
Aalborg Kommune og ved godt, at han bevæger sig ud i et frækt og
farligt synspunkt. Han er medforfatter på en Rapport om
klimaforandringernes betydning for kloakforsyningerne, der laves
for Danva, Dansk Vand- og Spildevandsforening. Rapporten, der
bliver færdig til efteråret, udarbejdes af Aalborg Kommune i
samarbejde med ingeniørfirmaet, Envi-Dan, og den skal munde ud i
klare retningslinjer og gerne en ny lovgivning om fremtidens
håndtering af regnvandet.
Forurening bliver dyr
Det er ikke kun mængden og bortskaffelsen af regnvand,
som vil påføre boligorganisationer og andre husejere store
ekstraudgifter. Ifølge Bo Laden vil den kommende rapport også
anbefale, at det pålægges grundejerne at sikre, vandet er rent, når
det sendes ud i det offentlige net. Regnvand kan have spor fra
8.000 forskellige stoffer for eksempel fra benzin, maling eller
sæbevand. "Det kommer forureneren fremover selv til at betale for,
uanset om vi eller EU's Vandrammedirektiv skal bestemme det. Men
foreløbig er det mest mængden af regnvand, vi taler om," siger
afdelingsingeniøren i Aalborg Kommune. I dag tænker vi mest på, at
der skal betales for at komme af med det vand, vi står og bruger i
køkkenet eller badeværelset. Fremover skal vi også tænke på, at der
skal betales for at komme af med al det vand, der falder på
boligorganisationens grund. "Kommunen etablerer jo
transportsystemer for at skaffe grundejerne af med det vand. Den
drift vil vi have betaling for nu. Vi har hidtil alle sammen troet,
at sne, is, blæst og vand er noget, der tilhører kommunen, og at
den alene har ansvaret for følgevirkningerne, siger Bo Laden.
Milliarder af kroner
Når kommunen ikke længere vil stå alene med udgifterne
hænger det blandt andet sammen med størrelsen på de udgifter, der
kan forudses. "Alene i Aalborg Kommune ville det koste 10
milliarder kroner at udskifte kloakkerne. Så velpolstret er
kommunekassen hverken i Aalborg eller andre steder. Derfor skal
udgiften og ansvaret nu lægges ud. Vores forslag er, at vandet skal
fordeles noget bedre, og det behøver ikke at koste en bondegård med
voldsomme huslejestigninger for en boligorganisation.
Organisationerne skal bare erkende problemet og gå i dialog med
kommunen, siger Bo Laden. "Vi sidder i klemme mellem dem, vi leder
ud til og dem, vandet kommer fra. Derfor skal boligselskaber til at
tænke anderledes. Hvis der bygges nyt, skal der laves opsamling på
grunden. Det kan være en lille sø, en vandkunst eller tanke i
jorden. Vi kan godt leve med, at det tager nogen tid, men vi kan
ikke i alle tilfælde garantere, at en boligorganisation får flere
årtier til at henlægge penge til et nyt kloaksystem," fortsætter
han. Bo Laden er dog villig til at sikre boligorganisationerne
lempelser, der skal virke som en gulerod. "De boligorganisationer,
der selv arbejder for løsninger, bør i fremtiden kunne få nedsat
takst for det vand, de leder væk," siger han.
Boligselskaberne kan ikke redde verden
De lempelser vil Ole Nielsen, forretningsfører i
Himmerland Andelsboligforening, se, før han tror på det. "Hvis der
spares på vandafledningen, er det sjældent, boligorganisationen,
der får del i den besparelse, siger han. Og som overordnet
kommentar til indholdet i den kommende rapport siger han: "Vi vil
gerne redde verden, men vi kan ikke gøre det alene. Ole Nielsen har
prøvet at tage telefonen og høre, at 22 af hans boliger stod under
vand, fordi kloakkerne ikke kunne modstå regnskyllet. "Vandet var
kommet, om så vi havde lavet en hel sø. Nu har vi etableret et
pumpeanlæg, siger Ole Nielsen. Han går ind for, at der skal gøres
noget for at modstå de ekstraordinært store regnskyl, der er
bebudet af klimaforskerne, men han tror ikke på, at det kan lade
sig gøre uden en overordnet plan fra staten. Anlægsinvesteringerne
bliver for store og ikke altid retfærdige, hvis der ikke er klare
retningslinjer.
Naivt
Himmerland Andelsboligforening har allerede flere
afdelinger, hvor man frivilligt har renoveret, så spildevand
separeres fra kloakvand. "Men i langt de fleste tilfælde løber
vandet i samme hul, når vi bliver sluttet til kommunens anlæg, og
så er vi lige vidt. Det er altså svært at få boligselskaberne med i
den her plan, hvis kommunerne ikke selv er klar til at håndtere
vandet," siger Ole Nielsen. Nogle beboere har også svært ved at se
gevinsten på længere sigt, når man skal overtale dem til at bruge
huslejestigninger på kloakker i stedet for nye komfurer og
badeværelser. Kloakplaner vil ikke kunne lade sig gøre uden
betydelige lejestigninger. Og kun de lejere, der har stået i vand
til haserne, vil - måske - være indstillet på at betale mere for
kloakkerne. "Det er naivt at tro, at boligselskaberne kan redde det
her alene. Der skal en national spildevandsplan til. Og så skal der
meldes ud i så god tid, at vi kan henlægge penge til
kloakrenoveringer," siger forretningsføreren i Himmerland
Andelsboligforening.
En flodbølge i Aalborg
"Det var nærmest en flodbølge, der kom mod mit hus, og
jeg tænkte: "Det er sådan noget, der sker i Japan. Ikke her i
Aalborg." Dagplejemoderen, Gitte Kaptain, havde lige puttet fem
børn til middagssøvnen, da tordenskyllet ramte afdeling 40 i
Himmerland Andelsboligforening på Fredrik Bajers Vej i
Aalborg. På få minutter fossede vandet ind ad alle sprækker i døre
og vinduer hos hende og 22 andre lejere i afdelingen. Det var den
15. august i 2006, og hun glemmer aldrig den dag. "Det var
uvirkeligt, og jeg tænkte kun på at få børnene reddet ovenpå i en
fart, for jeg havde jo heldigvis en etage mere," siger Gitte
Kaptain. Gårdmændene kæmpede for at få dækslerne af, og der kom
pumper til. "Både kommunens og boligforeningens folk var der med
det samme. Det var en fantastisk indsats," fortsætter hun. Næste
dag blev gulvene brækket op, og dagplejemoderen og "hendes" fem
børn blev genhuset i det nærliggende aktivitetshus i otte uger
efter flodbølgen. I den tid kørte tørrepumperne konstant i hendes
rækkehus. Senere fik hun nyt gulv og nyt tapet. "Jeg var nok mest
ærgerlig over, at jeg lige havde brugt sommerferien til at
tapetsere og male. jeg havde ikke så mange møbler eller andre
værdier nede i stuen, for her havde jeg alle børnene. Men de fleste
andre beboere skulle have udskiftet møbler og inventar. En havde
lige lagt alle feriebilleder ud på gulvet, da det skete. "Gitte
Kaptain er altid lidt nervøs, når det har regnet i nogle dage. Og
hun vil i hvert fald gerne være med til at betale mere i husleje,
hvis det gælder nye kloakker," siger hun.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. maj 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |