Boligselskaber overvejer ægteskab
To store boligforeninger i Nyborg, Holmegården og Sprotoften,
har i en tid snakket om at smede sig sammen. Men også Ullerslev
Boligforening har snakket om at være med. Og nu ser det ud til, at
fusionen bliver en realitet, hvilket betyder, at 2.000 boliger
kommer under samme paraply. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Af Samina Usman
Holmegården har for nylig sendt breve ud til alle sine lejere om en
ekstraordinær generalforsamling i april. Og det er her, medlemmerne
enten skal takke ja eller nej til udvidelsen. "Vi er tre
velfungerende boligforeninger, men det er jo tre foreninger med tre
administrationer. Og administration er dyrt. Vi har store
udfordringer foran os, og der er ingen tvivl om, at vi kan løse dem
bedre ved at være én stor forening," siger Max Rasmussen, formand
for Andelsboligforeningen Holmegården til avisen.
I Sprotoften er formand Flemming
Nielsen ikke i tvivl om, at der er stemning for en sammensmeltning
med de to andre boligforeninger. "Vi er en 100 procent enig
bestyrelse, og vi har flere gange orienteret repræsentantskabet om,
at det her er på vej. Én stor, samlet forening bliver jo en bedre
samarbejdspartner over for kommunen," siger han.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. maj 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |