Da Belvederevej ramte forsiden

Af Regnar M. Nielsen & Ib Hagner

I slutningen af august kom der igen fokus på de almene boligorganisationers manglende muligheder for inden for en acceptabel tidsgrænse at kunne ophæve lejemålet i forhold til beboere, der med deres adfærd udgør en trussel for deres naboers sikkerhed. En grotesk sag i Helsingør kastede så meget fokus på problemstillingen, at indenrigs- og socialminister Karen Ellemann og justitsminister Brian Mikkelsen nu drøfter muligheden for at reformere systemet, så der ikke sker gentagelser.

Masseslagsmål
Mandag den 24. august gik det hedt for sig på græsplænen mellem to blokke i Lejerbos afdeling på Belvederevej i Helsingør. Et regulært masseslagsmål udspillede sig med medlemmer af en stærkt utilpasset familie som den ene part og afdelingens øvrige beboere som den anden. Ifølge medierne gik det hårdt for sig med slag, kvælertag og mindst en trukket kniv. En enkelt blev anholdt. Det var kulminationen på en konflikt mellem den ene familie og de øvrige beboere, som havde accelereret, siden familien flyttede ind i boligen ti måneder før. En konflikt, der blandt andet indebar, at politiet mindst ni gange i perioden havde rykket ud til afdelingen for at standse skærmydsler mellem familiens medlemmer og afdelingens øvrige beboere. Næste morgen kunne man i enkelte af landets aviser læse, at Lejerbo nu tilbød 23 ud af afdelingens 24 husstande en alternativ bolig for at beskytte dem mod den ene familie. Lejerbos argumentation for det drastiske skridt var, at boligorganisationen forudså, at det - på trods af at familien allerede ugen før masseslagsmålet var sagt op - måske ville tage flere år, inden udsættelsen kunne effektueres på grund af blandt andet de forskellige retsinstansers langsommelighed.

Politikerne byder ind
Den udmelding fra Lejerbo fik mediernes interesse for sagen til at eksplodere. Alene den 27. august var der ifølge infomedia ikke mindre end 186 artikler i de danske medier, der indeholdt navnet Belvederevej, som lagde adresse til de dramatiske begivenheder. Med mediernes interesse fulgte også andres. Mange af artiklerne indeholdt udtalelser fra politikere, som nu stod i kø for at mene noget om sagen på Belvederevej. Dansk Folkepartis medlem af Folketingets retsudvalg, Marlene Harpsøe, udtalte, at det var vanvittigt, at 23 familier må flytte på grund af en enkelt families terror. SF's boligpolitiske ordfører, Nanna Westerby, krævede mulighed for ekspresbehandling af den slags sager, så de kan undgås i fremtiden. Socialdemokraterne boligpolitiske ordfører, Thomas Jensen, ville tage sagen op med justitsminister Brian Mikkelsen, og det var han ikke alene om. Ud på eftermiddagen er der så megen opmærksomhed omkring sagen, at statsminister Lars Løkke Rasmussen via Ritzau meldte ud, at han med sit sparsomme kendskab til sagen fandt det urimeligt, at de 23 familier skal flytte, og at han derfor havde bedt både justitsminister og indenrigsog socialminister om en orientering om sagen. Den store opmærksomhed fra både medier og politikere satte fart i sagen fra Belvederevej. Samme dag kan Helsingør Kommune meddele, at sagen er løst ved, at familien har indvilliget i at flytte frivilligt til en af kommunen ny anvist bolig. Og at den allerede er ved at gøre det. Tilbage står nu spørgsmålet, om justitsminister Brian Mikkelsen og indenrigs- og socialminister Karen Ellemanns interne drøftelser vil medføre forbedringer, der sikrer, at tilsvarende sager fremover kan løses hurtigere, så de ikke også ender i masseslagsmål.

 

Hurtigere rettergang til de få sager

Boligen har spurgt en række boligorganisationer, om de har haft sager som den i Helsingør. De ser heldigvis ud til at være sjældne. Og i de fleste tilfælde løses de, inden at de behøver at komme igennem retssystemet. Men på trods af retssystemets træghed stiller ingen af de adspurgte repræsentanter for boligorganisationerne spørgsmålstegn ved, at sagerne af hensyn til lejernes retssikkerhed må gennem retten. I stedet efterlyses mere fart og handling i retssystemet, så de relativt få sager kan behandles hurtigere.

Lejerbo, Holbæk, forretningsfører James Gauger:
"Nogle familier har det svært og gør det også svært for andre. Der er altid forskellige balladesager, men i mine ti år som forretningsfører har jeg kun haft 3-4 sager, der tangerer sagen fra Helsingør." "Vi havde en psykisk syg mand, der terroriserede de øvrige beboere i opgangen. Han smed eksempelvis brændende cigaretskod ind gennem brevsprækken, han truede med kniv og smed ting efter folk, og nogle af beboerne ringede hertil og græd i telefonen. Det fik lov til at løbe alt for længe, fordi vi kæmpede mod et trægt system. Det er meget drastisk at sætte en person eller familie på gaden, og der skal være meget vægtige grunde. Men vi mangler et værktøj til at klare de her meget få dybt alvorlige sager. Men Jeg har altså kun haft de her 3-4 sager, hvor jeg ville ønske, jeg kunne gribe hurtigt ind."

Dansk Almennyttigt Boligselskab, Dennis Christensen, kontorchef for beboerservice:
"Alle større boligselskaber har chikanesager, men vi har ingen, der i grovhed nærmer sig sagen fra Helsingør. Vi har en del sager, som ikke bliver til egentlige klagesager, og vi har en konfliktmægler, som vi kan bruge, når der er nabostridigheder. Derudover har vi en lind strøm af egentlige overtrædelser af lejeloven, der ender i retten."

Arbejdernes Andels Boligforening, Århus, direktør Anders Rønnebro:
"Vi kan genkende, at nogle familier agerer på en måde, der gør det mindre sjovt at være nabo. Og så går der alt for lang tid, inden problemerne bliver løst - i værste fald op til 2½-3 år, og det kan virke som en krænkelse af retsbevidstheden. Men der skal falde en dom, før man kan smide folk ud. Løsningen er et mere ekspedit retssystem."

Fællesorganisationens Boligforening, Slagelse, direktør Jørgen Mejlgaard:
"Vi havde en opgang, hvor der boede en rockerlignende type. Han fik ofte besøg af støjende kammerater, der spillede høj musik natten lang. Politiet kom nogle gange og fik dæmpet musikken, men når de kørte, blev der skruet op igen... En ung studerende blev træt af det. Hun gik rundt med en protestskrivelse og samlede fire underskrifter. Vi sendte straks en skarp advarsel til manden, og han flyttede med det samme. Og det var heldigt, for med den nye retsreform er der endnu længere ekspeditionstid, og den nye politireform har heller ikke gjort det nemmere. Der er behov for nogle nye og navnlig hurtigere retsprocedurer."

Himmerland Andelsboligforening, Aalborg, forvaltningschef Gunhild Bjørn:
"Vi har nogle sager. Eksempelvis havde vi en familie med fem børn, hvor børnene tyranniserede og raserede området. Det var en typisk sag, hvor forældrene ikke havde styr på børnene, og der var masser af larm og ballade. Mange beboere klagede, og vi opsagde lejemålet med tre måneders varsel, men allerede efter to måneder flyttede familien selv. Og det er ofte sådan, at problemfamilierne flytter af sig selv. Det er anderledes i Aalborg end i stort set resten af landet, for her er det nemt at få en ny bolig."

Boligforeningen Højstrup, Odense, direktør Henning Kirk:
"Sagen i Helsingør er ret typisk, og vi kender selvfølgelig problemet... Almindelige mennesker kan ikke forstå, at der skal gå så lang tid, inden problemerne bliver løst. De mener, at når der er klaget tre gange, så må det være nok, og så siger de, at vi er ligeglade. Der er ingen tvivl om, at retssikkerheden for den enkelte beboer skal fastholdes. Men retssystemet skal sættes op i gear. Sagerne skal behandles hurtigere."

Boligforeningen Ungdomsbo, Esbjerg, inspektør Erik Boyschau:
"Der har været episoder, hvor beboerne føler sig sat under pres, men vi oplever ikke decideret chikane. Vi har boligsociale medarbejdere ude i områderne, og vi er hurtigt ude, når noget er under opsejling. Jeg føler, at vi har tiltag, der modvirker alvorlige problemer. Vi har selvfølgelig oplevet containerbrande, men det er sjældent mere end det."

Boligforeningen SØBO, Sønderborg, direktør Jonny Gjerlevsen:
"Vi havde en psykisk syg mand, der satte ild til naboens lejlighed, og noget af huset brændte af. Gennem beboerklagenævnet fik vi ham opsagt, men ellers har vi ikke sager, der kan måle sig med den fra Helsingør. Vi prøver altid at løse konflikterne i mindelighed og søger at få naboerne til at snakke sammen. Hvis det ikke lykkes, går sagen i beboerklagenævnet. Jeg kan ikke huske, at vi har opsagt nogen."

Odense AndelsBoligforening, direktør Lars Andersen:
"Vi har ikke oplevet noget rigtig voldsomt, men vi har da beboere, der er til gene for andre. Jeg husker ikke lige på stående fod en af historierne, men i den slags sager sender vi først en henstilling, og hvis generne ikke ophører, sender vi en opsigelse."

 

BL forsvarer lejernes retssikkerhed

 

Men kræver langt hurtigere retsprocedurer

Boligselskabernes Landsforening har i anledning af, at indenrigs- og socialminister Karen Ellemann og justitsminister Brian Mikkelsen nu drøfter, hvordan ventetiden ved opsigelsessager kan nedbringes, sendt et brev til begge ministre med landsforeningens synspunkter. I brevet slås det fast, at BL er tilhænger af lejernes krav på retsbeskyttelse, da en udsættelse fra boligen jo er et uhyre stærkt indgreb i forhold til den enkelte. Men det slås samtidig fast, at sagerne ved retsinstanserne må afgøres meget hurtigere, end det er tilfældet i dag. I brevet kritiseres det i særlig grad, at det i dag kun meget sjældent lykkes at få en sag afgjort ved fogedretten, hvorfor der selv i yderst grove tilfælde kan gå meget lang tid, inden sagen så behandles ved boligretten. BL skriver, at det er helt nødvendigt, at fogedretten i højere grad kan gå ind at stadfæste ophævelser af lejemålet, når der for eksempel har været tale om vold, alvorlige trusler, væbnet røveri eller lignende grove overtrædelser. BL skriver videre, at det også er nødvendigt, at sagsbehandlingstiden nedsættes, når det gælder de sager, der ikke afgøres i fogedretten men i boligretten og landsretten. Herunder i øvrigt også sager der omhandler huslejerestancer, hvor den lange ventetid tit påfører boligorganisationen og dermed de øvrige lejere store tab og ofte sætter den pågældende lejer i en bundløs og livslang gæld.

 

Fakta om retspraksis i forbindelse med udsættelser

Ifølge grundloven er boligen ukrænkelig. Dermed ikke sagt, at man ikke kan opsige lejere eller ophæve deres lejemål, hvis lejemålet misligholdes, eller man bryder husordenen. Men lejeren er sikret forskellige juridiske rettigheder, som giver ham eller hende flere retsinstanser til at vurdere, om forholdene nu også er af en sådan karakter, at en opsigelse eller ophævelse af lejemålet er acceptabel. Der er forskel på, om man opsiger eller hæver lejemålet. Opsigelser benyttes oftest ved alvorlige men ikke ekstreme sager. En opsigelse giver lejeren en fornuftig periode til at pakke og flytte. Hvis lejeren modsætter sig opsigelsen, kan boligorganisationen gå i boligretten med den. Hvis lejeren heller ikke accepterer den afgørelse, kan det blive nødvendigt at gå i landsretten med sagen. Turen gennem de to instanser kan vare mere end to år. Ophævelse af lejemålet bruges i ekstreme sager. Hvor udlejeren mener, at overtrædelsen af regler eller andet retfærdiggør, at lejer skal flytte med dags varsel. Nægter lejeren at flytte, kan udlejeren ved en ophævelse af lejemålet i løbet af ganske få dage indbringe sagen for fogedretten. Får man medhold i fogedretten, kan lejeren derefter med fogedens hjælp sættes ud. Fogedretten kræver dog ret stikfaste beviser for de udsattes forseelser, da det ikke som sådan er en retssal, hvor der gennemføres vidneafhøringer med mere. Findes der ikke sådanne beviser, afvises sagen ofte. Og boligorganisationen må gennem rumlen med boligretten og måske endda i nogle tilfælde anken til Landsretten.