• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Dalbo reber sejlene

Den sønderjyske fællesadministration Dalbo er inde i en periode med ekstraordinære udfordringer. Der er sket et skifte på direktørposten, samtidig med at en af de administrerede organisationer pønser på at træde ud, og en anden er trådt ud af den daglige drift.

Af Jørn Nyvang

Dalbos administrerende direktør, Jan Mortensen, er fratrådt på grund af stress. I stedet har Jonny Gjerlevsen påtaget sig stillingen i en periode. Han er 63 år og var ordførende forretningsfører for De Lokale Boliger, der har stiftet Dalbo i samarbejde med Alssund Boligadministration. "Ansættelsen er et led i den proces, der er igangsat sammen med Boligselskabernes Landsforenings Udviklingsafdeling, hvor slutmål er en tilretning og forbedring af den daglige administration," hedder det i en pressemeddelelse fra Dalbo. Samtidig har en strid om tilknytningen af Dalbo medført udskiftninger af bestyrelse i en af andelshaverne, ASBO, på det sydlige Als.

Ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde har ASBO valgt Kaj Petersen som formand. Han gik i sin tid som formand, fordi han var imod, at Alssund Boligadministration blev en del af Dalbo. Nu går han ind for, at ASBO, der har 585 boliger, får egen administration. "Vi skal have vores forretningsfører tilbage og ud at finde en inspektør," siger Kaj Petersen. Det Ærøske Boligselskab har valgt en mindre dramatisk løsning. Det er trådt ud af den daglige administration i Dalbo, men vil blive som andelshaver. "Baggrunden er de særlige fysiske forhold for os ude i Østersøen. Vi har brug for en periode, hvor vi får afklaret mulighederne," siger forretningsfører Hans Jørgen Hansen, Det Ærøske Boligselskab.

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. juli 2009
Senest opdateret: 13. august 2010