Dansk Folkeparti grundigt snydt med plejebolig-garanti

Af Regnar M. Nielsen

I 2005 forlod Dansk Folkeparti finanslovsforhandlingerne hos daværende finansminister Thor Pedersen med smil, der gik fra væg til væg. De havde opnået en kæmpe indrømmelse til de ældre, som er partiets vigtigste vælgersegment. For at sikre sig de vigtige stemmer fra Dansk Folkeparti havde regeringen garanteret, at ingen ældre i Danmark efter 1. januar 2009 ville komme til at vente mere end maksimalt to måneder på at få en plejebolig efter, at de var visiteret til en sådan. Den 10. april 2006 blev det meddelt i Statstidende, at garantien var vedtaget ved lov. Få dage før den 1. januar 2009 ligger det ifølge en undersøgelse foretaget af Berlingske Research fast, at garantien knapt er det papir værd, den er skrevet på. I næsten halvdelen af landets kommuner kan de ældre ikke få en plejebolig inden for to måneder, som regeringen ellers har garanteret. I tilgift viser en omfattende undersøgelse foretaget af Velfærdsministeriet for Ældreboligrådet, at mange af de eksisterende ældre plejeboliger er i skandaløs dårlig forfatning. Flere tusinde gamle bor under stærkt kritisable forhold på offentlige plejehjem i helt små værelser. Ofte uden eget toilet og bad.

Uacceptabelt
Dansk Folkeparti, der i 2005 kunne strække hænderne triumferende mod himlen efter at have opnået indrømmelsen, har da i dag også svært ved at genfinde glæden fra dengang. "Når Dansk Folkeparti stiller garantier, skal man kunne stole på dem. Den her er tydeligvis ikke indfriet. Der er for få plejeboliger. Og en del af dem er tydeligvis i for dårlig stand. Det er uacceptabelt, at ældre mennesker ikke har deres eget toilet, at de må byde gæster sengekanten, fordi der ikke plads til andre møbler," siger Renè Christensen, der er socialpolitisk ordfører for Dansk Folkeparti. "Vi skal have garantien til at virke. Vi vil først finde ud af, hvad årsagen er til, at garantien ikke er blevet indfriet. Om det er kommunerne, der ikke har gjort deres, eller om de ikke har haft ordentlige forudsætninger for at få løst problemet. Dernæst skal vi dels gøre det muligt at renovere de plejeboliger, som er utidssvarende til en moderne og ordentlig standard. Dels skal vi sikre, at der bliver bygget tilstrækkeligt mange nye plejeboliger til, at vi kan opfylde den garanti, vi ellers havde sikret de ældre til indfrielse den første januar 2009," fortsætter han.

Klare løfter
Og René Christensen understreger, at Dansk Folkeparti ikke har ideologiske barrierer, der står i vejen for opgavens løsning. "Hvis det er nødvendigt, at maksimumbeløbet sættes op, før vi kan få bygget de nødvendige boliger, så skal det sættes op. Og kan de nødvendige boliger kun bygges, hvis kommunerne sælger grunde til byggeriet til en pris under markedsprisen, så kan det også være, at det er løsningen," siger René Christensen. Den socialpolitiske ordfører for Dansk Folkeparti understreger dog, at der også vil blive kigget på prisudviklingen i byggeriet, som grundet finanskrisen godt kan være på vej ned.

Om undersøgelserne

Undersøgelsen fra Berlingske Research viser, at 11 af landets 98 kommuner direkte erkender, at de ikke kan overholde garantien, fordi de har få plejeboliger. I yderligere 28 kommuner mener man, at man som udgangspunkt kan indfri garantien. Men i disse kommuner er hovedparten af de ældre parkeret på en særlig venteliste til specifikke plejehjem og er derfor ifølge de pågældende kommuner ikke omfattet af garantien. I 36 kommuner meddeler man, at garantien kan opfyldes uden forbehold. I fem kommuner har man ikke ønsket at svare på spørgsmålene. Undersøgelsen fra Ældreboligrådet er foretaget af Kommunernes Landsforening og ministeriet i fællesskab. Og den er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, som har været udsendt til alle landet kommuner. Konkret viser undersøgelsen, at 1.424 plejehjemsboliger, svarende til 14 procent af bestanden, er uacceptabelt mangelfulde. Eksempelvis er 466 boliger utilgængelige med kørestol uden hjælp. 563 boliger er mindre end 15 kvadratmeter, og ikke færre end 753 boliger mangler eget toilet eller bad.

Ældrebomben tikker

Mens den almene sektor kæmper for betingelser under hvilke, der kan bygges nye boliger til bare at dække det aktuelle behov, tikker nedtællingen til ældrebomben ufortrødent videre. Ifølge den seneste befolkningsopgørelse fra Danmarks Statistik er de store årgange fra 40'erne nu fyldt 60 år. Det betyder, at der pr. 1. januar i år var 374.291 personer i aldersgruppen 60 til 64 år. Det er det højeste antal nogensinde og 51 procent flere end for 10 år siden. Den eksplosive stigning i antallet af ældre er i øvrigt sket uden, befolkningen som helhed er vokset mere end 3,4 procent i de samme 10 år. Gruppen af 60 til 64-årige er eksempelvis betydeligt større end gruppen af 20 til 24- årige. Dem er der kun lidt over trehundredetusinde af. Den største gruppe er de 40 til 44-årige, dem er der 428.922 af.