En balanceret boligpolitik: Et sjældent godt tilbud om hjælp
Ikke et ord om hvad man ikke kan. I stedet sætter den almene
boligsektor fokus på, hvad den kan.
Af Regnar M. Nielsen
Den offensive stil er kernen i det boligpolitiske udspil: "En
balanceret boligpolitik," som Boligselskabernes Landsforening har
udgivet. Og det, boligorganisationerne kan, er ikke mindst at
hjælpe regeringen. Gives der bedre muligheder for renoveringer og
moderniseres reglerne for nybyggeri, så kan den almene boligsektor
yde et væsentligt og helt nødvendigt bidrag til regeringens nye
vision, hvor Danmark skal være i verdenseliten, når det gælder grøn
klimapolitik. Regeringen har for tre år siden udstukket en
plejeboliggaranti. Den kan de almene boligorganisationer opfylde,
hvis bare reglerne om nybyggeri gøres tidssvarende. Den almene
boligsektor kan ligeledes yde en væsentlig indsats i kampen mod
social polarisering og de utrygge forhold med bilafbrændinger og
sågar skyderier, der er opstået i mange boligområder. Men det vil
kræve, at staten og regeringen er villig til at gå foran med en
bred indsats og udviser samarbejdsvilje. Endelig kan de almene
boligorganisationer gøre det, de er allerbedst til. De kan selv i
de større byer tilbyde alle slags mennesker en god lejebolig til en
overkommelig husleje, hvis altså bare planloven moderniseres lidt.
Boligen har plukket i oplægget:
Vi kan opfylde plejeboliggarantien
Den 1. januar træder regeringens plejeboliggaranti i kraft.
Halvdelen af landets kommuner har allerede meldt ud, at de ikke kan
opfylde den, fordi de har for få boliger, og de boliger, kommunerne
har, er for en stor dels vedkommende stærkt utidssvarende. Der
mangler tilsvarende i tusindvis af ordentlige boliger til
handicappede. De almene boligorganisationer kan levere det,
regeringen har lovet, hvis maksimumbeløbet afskaffes, og der bliver
givet adgang til en mere gunstig finansiering, som kan sikre
overkommelige huslejer. Tusindvis af ældres indflytning i en
plejebolig kan i øvrigt udsættes betydeligt, hvis investeringerne i
tilgængelighed styrkes. Landsbyggefonden skal have lov til at øge
sin ramme for investeringer i tilgængelighed. Ligesom staten også
selv bør bidrage med penge.
Trygheden tilbage i udsatte boligområder
De almene boliger er et tilbud om gode boliger til alle - også
de familier, der ikke kan finde en bolig på anden måde. I bestemte
boligområder er balancen mellem velfungerende og svage beboere
tippet. Velfungerende ressourcestærke familier flytter væk, og ikke
så ressourcestærke flytter ind. Ofte er urolighederne i
boligområderne en konsekvens af, at boligområdet er for socialt
belastet. Regeringen har lovet, at den vil komme beboerne i de
udsatte områder til undsætning. De almene boligorganisationer kan
støtte den indsats. Men det kræver, at staten går i spidsen med en
ny og målrettet strategisk indsats. En indsats, der skal sikre, at
de mange uden for erhverv kommer i arbejde. Tilsvarende skal der
opbygges et bredere elevgrundlag i de udsatte boligområders
folkeskoler. Det er i det hele taget de mange udviklingstruede
børn, der skal gøres en særlig indsats for at få samlet op.
Gode og tidssvarende boliger til en overkommelig husleje
til alle
Alment byggeri er indbegrebet af noget solidt og vedligeholdt.
Der bliver taget hånd om huse og friarealer. Men en kombination af
almindeligt slid, ælde, øgede krav til boligens kvalitet og sociale
problemer gør, at mange boligområder i dag ikke længere er
attraktive. Hvis ikke der sker den nødvendige modernisering, som
svarer til moderne menneskers krav, så vil boligområderne miste
endnu mere konkurrenceevne, og den sociale polarisering vil fortsat
vokse. De almene boligorganisationer kan også i fremtiden sikre
alle en god og tidssvarende bolig til en overkommelig husleje, hvis
Landsbyggefonden får lov til mindst at fordoble rammen for
renoveringsstøtte, der i dag er på årligt 2,4 milliarder kroner.
Det vil sikre de nødvendige penge til forbedring af både boligernes
fysiske fremtoning, sundhedstilstand og energiforbrug. Omfanget af
opgaven er så stor, at staten skal engagere sig aktivt i
renoveringen og fornyelsen af den almene boligsektor, så det ikke
er de almene beboere, som alene skal løfte denne væsentlige opgave
i velfærdssamfundet. Mange steder er der stor boligmangel. Her er
det ikke nok at hæve maksimumbeløbet. Huslejen bliver stadig for
høj. Her er regeringen nødt til at gøre planloven mere smidig, så
det eksempelvis bliver muligt for kommunerne at sælge grunde til en
pris, som gør det muligt at opføre boliger til boligsociale
formål.
Den almene boligsektor kan gøre regeringens klimapolitik
til virkelighed
Energiforbruget i de over 550.000 almene boliger kan og skal
nedbringes markant. Der er i den almene sektor en lang tradition
for at have mod og lyst til at eksperimentere. Og den
velorganiserede almene sektor kan meget effektivt omsætte en ekstra
indsats i store energibesparelser. En ekstra indsat kan dog
desværre ikke komme ud af ingenting. Det kan ikke lade sig gøre at
bygge miljørigtigt nybyggeri inden for maksimumbeløbet. Det skal
afskaffes og erstattes af en styring, der bygger på et
totaløkonomisk princip. Byggesummen skal fortsat beregnes efter, at
huslejen ikke må blive for høj. Til gengæld skal blandt andet de
besparelser, der senere kommer i forholdt til energiforbruget, også
medregnes. Allerede i dag går mere end en tredjedel af
Landsbyggefondens renoveringsstøtte til forbedrede klimaskærme,
øget isolering, inddækning, opsætning af solceller og andre tiltag,
som vil forbedre ejendommenes fremtidige energiregnskaber
betydeligt. Men det er slet ikke alle de afdelinger, der trænger,
som kan få tilskud. Og skal energibesparelserne i de nyrestaurerede
afdelinger op i nærheden af de 75 % besparelser, som i 2020
forventes af nybyggeriet, så skal Landsbyggefonden have øget
investeringsrammen meget betydeligt. For at sikre beboerne, som jo
i sidste ende bestemmer, hvilken renovering, der skal foretages,
mod tab, skal Landsbyggefonden have lov til at oprette en
garantiordning, som garanterer beboerne, at lovede
energibesparelser i forbindelse med renoveringer også realiseres.
For også at sikre at klimaet i boligerne bliver bedre og sundere,
skal der blandt andet satses mere på forskning i
indeklimaproblemer, årsager, konsekvenser og
løsningsmuligheder.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. januar 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |