• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Enkeltmands firmaer på stor renovering

Otte murere, der befolker stilladserne ved en stor renovering af en almen boligafdeling i Holstebro, er alle selvstændige. Men skal man tro Nyhedsbrevet 3F, er de i virkeligheden underbetalt tysk arbejdskraft.

Af Jørn Nyvang

"De er ikke selvstændige. Det er blot et forsøg på en smart konstruktion for at trykke aflønningen og slippe for afregning af skat," siger Jens Knudsen, faglig sekretær i 3F Holstebro, til nyhedsbrevet. Ifølge ham får de tyske murere kun omkring halvdelen af de danske mureres løn. Renoveringen gælder Boligselskabet Sct. Jørgens afdeling fire og koster 55 millioner kroner. Landsbyggefonden bidrager med et lån på 12 millioner kroner.

Den omstridte entreprise er gået til et dansk firma, som har hyret otte tyske enkeltmandsfirmaer.Også på arbejdsgiversiden er der forargelse. Områdeformanden for Dansk Byggeri i Midt- og Vestjylland, Carsten Raakjær, som selv bød på opgaven, siger til nyhedsbrevet, at ingen dansk murermester "kan konkurrere med en sådan konstruktion med lav løn og ingen skat."

Direktør Kurt Degnbol fra Nordvest Administration, der er forretningsførerselskab for Sct. Jørgen, har kun én kommentar til nyhedsbrevet: At han er sikker på at have overholdt alle love og regler. Under alle omstændigheder har beboerne fået ekstra for pengene. Billigste bud ved licitationen var 16 procent lavere end ventet. Derfor kan en række ekstra ønsker opfyldes for besparelsen.

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 24. november 2009
Senest opdateret: 13. august 2010