Er vi til grin?

Læserindlæg af Steen Søndergaard Thomsen, Anita Heisterberg og Birthe Qasem, FSBbolig

Der er ellers nok boligpolitiske udfordringer at tage fat på. Og baggrunden for høringen var da også et forsøg fra BL's side på at kickstarte debatten om fremtidens boligpolitik. Til det formål har organisationen lavet et godt og konstruktivt boligpolitisk debatoplæg kaldet "En balanceret boligpolitik". Det redegør for de opgaver og udfordringer, den almene sektor har i dag, i morgen og de næste mange år. De boligpolitiske ordførere Louise Schack Elholm (V), Thomas Jensen (S), Knud Kristensen (K) og Nanna Westerby (SF) var inviteret til at debattere oplægget. Og det burde ikke være særligt svært, for debatoplægget indeholder masser af konkrete bud på, hvordan den almene sektors fremtidige udfordringer kan løses. Så det var vel ikke for meget at forvente, at nu ville politikerne komme ud af busken efter lang tids fravær i den offentlige boligpolitiske debat. Man siger, at man skal høre meget, før ørerne falder af. Men til høringen var problemet, at selvom der blev sagt rigtig mange ord, blev der alligevel ikke sagt noget som helst. Og vi må indrømme, at vi flere gange spurgte os selv, om de havde læst debatoplægget. Det virkede ikke sådan. Det var beskæmmende at opleve boligpolitiske ordførere uden noget på hjertet. En Louise Schack Elholm, der ikke vil sige noget konkret, fordi der - på et eller andet tidspunkt - kommer en rapport fra det udvalg, der i øjeblikket ser på finansieringen i den almene sektor. Noget må du da mene, Louise? En Knud Kristensen, der i det meste af sin taletid alene fokuserede på energibesparelser i byggeriet. Hvad med alle de andre udfordringer, Knud? En Thomas Jensen, der brugte mere tid på at udfordre sine kollegaer i panelet end til selv at komme med konkrete forslag. Hvad har I tænkt jer at gøre, Thomas? Og endelig en Nanna Westerby, som støttede mange af ideerne i debatoplægget, men ikke rigtig selv havde nogle nytænkende og kreative forslag med. Hvad er dine visioner, Nanna? Den debat, vi oplevede, var på et niveau, som efterlader en følelse af manglende respekt over for de mange beboerdemokrater, ansatte og andre med tilknytning til sektoren, der var mødt op. Men også manglende respekt over for de godt en million beboere, der bor i den almene sektor. Konklusionen er, at vi endnu engang fik understreget det, vi allerede godt vidste: boligpolitikken bliver i dag ikke prioriteret særlig højt på den politiske dagsorden. Så ja, vi er nok til grin, når vi tror, at det nytter at debattere fremtidens udfordringer. Det skal nu ikke afholde os fra snart at forsøge igen - og igen. Vi giver ikke op, selvom vi mødes med uvidenhed, ligegyldighed og sort tale.