Forventninger til den ny Karen
En ny minister og et delvist nyt ministerium giver håb om mere
fokus på boligpolitikken.
Af Michael Thorberg
Er der noget, som den almene sektor har været enig med tidligere
velfærdsminister Karen Jespersen i, så var det i hendes begrundelse
for at tage sin afsked: Velfærdsministeriet, som det eksisterede
indtil for nogle uger siden, var for omfattende og rummede alt for
mange opgaver. I en butik, som både skulle tage sig af indenrigs-,
social-, ligestillings- og det let at få følelsen af, at netop
boligområdet alt for ofte druknede i længden af sager og
politiske dagsordener. Men med statsminister Lars Løkke Rasmussens
indledende ministerrokade fik boligområdet ikke blot en ny Karen
som minister. Det gamle ministerium blev slanket, således at Karen
Ellemann får titel af "indenrigs- og socialminister" - det vil
sige, at hun ikke - som sin forgænger - også skal være minister for
ligestilling, ligesom at det såkaldte "ydelseskontor" flyttes til
beskæftigelsesministeriet. Samlet set bør det give anledning til
optimisme, mener BL's formand, Palle Adamsen:
"Det er ganske vist stort set kun ligestillingsområdet, som er
løftet ud af ministeriet, så tilbage for Karen Ellemann er stadig
mange og tunge områder at tage vare på, men alt andet lige giver
det ministeren relativt mere overskud til at kære sig om
boligområdet, end det var muligt for hendes forgænger i embedet.
Dét kan vi kun glæde os over i Boligselskabernes Landsforening, for
der er nok at tage fat på, når det drejer sig om at sikre
almindelige mennesker en god bolig til en fornuftig pris."
Hvor den ny minister står i en række boligpolitiske spørgsmål står
stadig hen i det uvisse. Hun har - som skik er - afholdt sig fra at
komme med ret mange politiske udmeldinger umiddelbart efter sin
tiltræden som minister, men hendes baggrund giver grundlag for en
vis optimisme med hensyn til at få et godt samarbejde, mener Palle
Adamsen:
"Vi i den almene boligsektor håber på en god og konstruktiv dialog
med Karen Ellemann boligområdet, var og vi noterer os med
glæde, at hun har en praktisk baggrund i det kommunale arbejde. Dét
tror vi på vil være en stor fordel i forhold til at finde holdbare
og pragmatiske løsninger på eksempelvis problemer med udsatte
boligområder. Desuden kan det kun være en fordel, at ministeren som
opstillet i Brøndby-kredsen har sit politiske bagland på den
københavnske vestegn, hvor den almene sektor spiller en stor
rolle."
Ellemann kort
> 39 år. Mor til to børn.
> Kommer fra en politisk
familie. Farfar var navnkundige Jens Peter Jensen, der som fynsk
Venstre-mand var med til at præge dansk politik i en årrække. Karen
Ellemanns far er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann
Jensen.
> Uddannet lærer. Har blandt andet
arbejdet som lærer, journalist, administrationschef, teaterleder og
modelbureauleder.
> Medlem af kommunalbestyrelsen for
Venstre i Rudersdal Kommune siden 2005.
> Venstres kandidat i Brøndbykredsen
siden 2007.
> Medlem af Folketinget siden
november 2007, hvor hun har været Venstres
integrationsordfører.
> Indenrigs- og socialminister
siden april 2009.
> Hjemmeside: www.karenellemann.dk
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. maj 2009 |
| Senest opdateret: |
13. august 2010 |