Fra lukningstruet ruin til spydspids for læring

Af Mogens Havnsøe Petersen Foto: Mikal Schlosser

For enden af bebyggelsen Vejleåparken i Ishøj ligger kvarterets folkeskole Strandgårdsskolen. Den var, da den blev projekteret i 70'erne, en af Danmarks mest moderne skoler med masser af areal og særskilte huse for de forskellige årgange og fag. Den var dimensioneret til at kunne tage cirka 1.200 elever, som skulle komme fra Vejleåparkens store familieboliger. Strandgårdsskolen var desværre ligesom Vejleåparken ved at falde sammen, dels bygningsmæssigt i en blanding af fejlkonstruktion og slitage, men nok så vigtigt også pædagogisk og resultatmæssigt. Skolen var stemplet som problemskole, og kvarterets børn sivede i en lind strøm til først og fremmest Ishøjs andre folkeskoler, men også i nogen udstrækning til privatskolerne i både Ishøj og Greve. "For fire år siden var det helt klart en skole i krise. Det var erkendt af alle. Resultaterne var elendige, der gik kun ca. 40 pct. af dem, der kunne, fra distriktet. Der var løbende udmeldinger, en træt og opgivende stemning og fokus på meget andet end at lære børnene noget. Eleverne var søde, men de lærte ikke nok," siger skoleleder på Strandgårdsskolen siden august 2004, Birgit Andersen. Reelt kunne kommunen vælge mellem at lukke skolen og flytte de tilbageværende elever ud på kommunens andre skoler eller satse på at give skolen både et fagligt, pædagogisk og bygningsmæssigt løft. Man valgte at satse, og ordet der blev brugt var, at Strandgårdsskolen skulle være en "spydspidsskole".

Nye rammer Og nye mål Siden er nogle af bygningerne revet helt ned og giver flere udearealer. Resten strippes ned til de rå bygningskroppe for så at blive bygget op på ny. Når den øvelse er slut om nogle år, vil renoveringen af skolen have kostet 140-150 millioner kroner, anslår Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp. De første nye huse indtages til august i år. Og med hensyn til børnene har man sat sig det mål, at de skal lære noget. "Man skal aldrig glemme, at skolens kerneydelse er at lære eleverne så meget som muligt, så de senere i livet kan klare sig godt. Nogle steder går der lidt rigeligt projekter i det hele, som måske nok virker socialt, men som ikke løfter fagligheden," siger Birgit Andersen. "I starten stak vi systematisk fingeren i jorden for at finde ud af, om man overhovedet kunne vende udviklingen. I marts 2005 var vi færdige med det arbejde og meldte ud, at det kunne godt lade sig gøre hvis ….. og så fulgte ellers en række mål," fortsætter hun. Et af målene var, at Strandgårdsskolen skulle være "en skole for alle distriktets børn - børn og forældre skal ville os - vi vil dem". Og formuleringen er ikke valgt tilfældigt. "Der var en tendens til, at man gik og sagde, alt ville være bedre, hvis og hvis. Hvis vi havde nogle andre elever, hvis vi lå et andet sted, hvis vi havde dit og kunne dat. Men det giver handlingslammelse og vender ikke udviklingen. Hvis man ikke gør noget andet, sker der ikke noget andet," fortæller Birgit Andersen. Hun fortæller også, man meldte klart ud til lærerne, at ville de ikke være med til at vende udviklingen, kunne de få job på en anden skole.

Nye initiativer Og så gik man ellers med en række initiativer fra skoleåret 2005/2006 og frem, som man bliver helt forpustet af at høre om. Der blev indført en tre-lærerordning, som betyder, at der er tre lærere til to klasser i hovedparten af timerne. Det betyder muligheder for at dele klasserne op i mindre hold, og dermed gøre undervisningen mere individuelt tilpasset. Der blev indført årgangsteam af lærere, som så dækker alle fag, en årgang kan have, og arbejder sammen om årgangen som en helhed. Der blev indført fag-teams, som arbejder sammen på tværs om fagets udvikling, og de forskellige teams er i høj grad selvstyrende og har egne ressourcer. Og nok så vigtigt blev der indført massiv efteruddannelse af alle lærere. Lærerne er blandt andet blevet opkvalificeret i forhold til at undervise elever, der har dansk som andet-sprog. "72 procent af vore elever er to-sprogede, og det giver nogle særlige udfordringer. De taler ikke alle dansk i hjemmet, og det betyder, der er nogle ord og begreber, der er ukendte for dem. Derfor kan man ikke bare sige, at dansk læres i dansk-timerne, for de skal også lære det i matematiktimerne og i alle andre timer. Mange matematikopgaver kan f.eks. kun løses, hvis man kender grundlæggende begreber på dansk, siger Birgit Andersen. En ny meget simpel ting er, at man på alle årgange holder en læsestund på 20 minutter hver dag. Det gøres ud fra den enkle filosofi, at man bliver god til at læse ved at læse. Årgangen fastlægger selv, hvornår på dagen det skal være, og børnene vælger selv læsestof. Det har pudsigt nok ført til et meget stort forbrug af gratisaviserne MetroXpress og Urban blandt de større elever. Der læses meget avis på Strandgårdsskolen.

Heldagsskole Fra indeværende skoleår har Strandgårdsskolen fået tilladelse til at blive "Heldagsskole". det vil sige, at eleverne i 0.-6. klasse er i skole fra 8.10 til 15.35. Det betyder ikke, at der er almindelige timer i hele tidsrummet, men at undervisningen suppleres med idrætsaktiviteter og udflugter og meget andet. Forældrene betaler ikke ekstra for den ekstra tid, og der er gratis morgenmad og eftermiddagsfrugt i forbindelse med heldagsskolen. I øvrigt er der også gratis havregrød i det store formiddagsfrikvarter til alle skolens elever, et tilbud der er meget populært og også til gavn for indlæringen. Sultne elever mister koncentrationsevnen. "Jeg hører mange gode meldinger fra heldagsskolen. Børnene er mere friske, og vi får masser af besøg fra idrætsforeninger og andre, som også trækker nogle af de store med. Der er mange, der begynder at gå til noget uden for skoletiden, så de hænger ikke så meget ud i kvarteret," siger Mariam Bemdhanan fra 7. klasse. "Her bliver bedre og bedre. Vi lærer mere og mere, og der er en god tone skolens elever imellem og i forhold til lærerne," fortsætter hun. Ifølge Birgit Andersen er baggrunden for iværksættelse af heldagsskolen, at mange af børnene på Strandgårdsskolen ikke gik til noget i fritiden. Deres forældre sparede pengene til skole-fritids-ordning (SFO), fordi den ene eller begge alligevel gik hjemme. "Vi ville gerne lære børnene noget mere, så derfor søgte vi om at blive heldagsskole," siger hun.

Større søgning til skolen Formand for skolebestyrelsen Lone G. Hansen har gjort hele udviklingen med. Hun har været formand for skolebestyrelsen i 3 år og sad med i skolebestyrelsen 2 år forinden. Hun har en datter, der lige er gået ud af 9. klasse på skolen, og så har hun en søn, der går i 7. klasse. Hun hører selv til dem, som overvejede at melde sine børn ud af skolen. "Nu er det jo helt fantastisk. Det hele er vendt på få år. Eleverne lærer meget mere. Der er en bedre stemning, og vi kan i boligkvarteret se, at der ikke er så mange, der triller formålsløst rundt om eftermiddagen, og vi har lige haft et forældrepar, som har valgt at flytte deres datter i 8. klasse fra en privatskole og tilbage på Strandgårdsskolen. Der er lidt "wow" over det hele," siger Lone G. Hansen. Skoleleder Birgit Andersen bekræfter, at udviklingen er vendt. "Vi er i kontakt med alle forældre i distriktet, og vi ved, at dem, der nu vælger skolen fra, stort set er dem, som har ældre søskende, der går på andre skoler. For nogle år siden kunne vi dårligt fylde to klasser ved skolestart. Nu kan vi fylde tre. Det er en lang sej proces, og det starter fra neden, men vi er på vej. Det vigtigste er imidlertid, at vi konkret kan måle, at vores elever får bedre resultater og i sidste ende højere karakterer, og vi måler på det meste, så vi ved, om vi er på rette vej," siger hun.

Lokalsamfundet bakker op En del af områdets fødekæde til skolen er selvfølgelig daginstitutionerne. tingene udvikler sig, og vi samarbejder rigtig godt. Vi kommer med børnene til aktiviteter på skolen, og når skolestart nærmer sig, står lærere og leder til rådighed og slår bord op i institutionen, så forældrene frit kan henvende sig, når de henter deres børn," forklarer Sussi Groset, der er leder af dagsinstitutionen Firkløveren. "Når vi sender børn videre til Strandgårdsskolen, får de nu også en lille kuffert med, så deres nye lærere og pædagoger ved noget mere om dem. Den indeholder alt fra tegninger til faktuelle oplysninger, fortsætter hun.

Kultur som murbrækker Strandgårdsskolen indgår i et samarbejde, der hedder "Kulturbroen", som blandt andet har fået støtte fra Landsbyggefonden. "Kultur er en murbrækker. Vi har haft billedskole på Strandgårdsskolen, hvor eleverne blandt andet har været med til at udsmykke et af de nye kvartershuse med meget flotte masker, siger Kirsten Schallburg, der var med til at starte projektet op. I december blev der holdt såkaldt decemberfest i Strandgårdsskolens festsal, hvor både børn og voksne fra området var inviteret, og hvor der var underholdning af både etnisk og dansk karakter. Det var ikke en julefest, men ikke desto mindre blev der ønsket glædelig jul i indbydelsen. "Uanset om børnene er tosprogede eller ej, kan og vil vi tilbyde dem faglighed og atter faglighed. Vores børn skal videre med ungdomsuddannelser, og de skal læse videre, og vi vil følge dem i den proces, slutter hun.

Om Vejleåparken

Vejleåparken er opført i 70'erne og består af cirka 2.000 boliger - med overvægt af 4- og 5-rums familieboliger. Bebyggelsen er på vej til at være igennem en omfattende renovering, som tog sin begyndelse i 2003, og som, når den sidste regning er betalt, vil have kostet 1,5 milliarder kroner I alt boede der pr. 1. januar 2009 4.774 i bebyggelsen. Vejleåparken er opdelt i to boligselskaber. AAB afd. 55 har 1.700 af boligerne og Ishøj Boligselskab de resterende godt 300 boliger. 67 procent af beboerne i Vejleåparken har såkaldt anden etnisk baggrund end dansk. Siden 1. februar 2005 har kommunen haft 100 pct. anvisningsret til alle almene boliger i Ishøj. I en rapport fra efteråret 2008 kunne det opgøres for det seneste år, at fraflytterne fra AAB afd. 55 havde en gennemsnitsindkomst i husstanden på 339.198 kr., og tilflytterne en gennemsnitsindkomst på 347.438 kr. I Ishøj Boligselskab er de to tal henholdsvis 273.289 kr. og 350.651 kr. De tidligere år med anvisningsretten har differencen mellem gennemsnitsindkomsten været større, og antallet af kontanthjælpsmodtagere er i øvrigt også faldet år for år. Alle de almene boligorganisationer i Ishøj har forlænget aftalen om kommunal anvisningsret til 2013.