Globaliseringsmidler skal udvikle grønt byggeri

Af Regnar M. Nielsen

Dansk byggeri er i minusvækst. Og Verden skriger efter mindre energihungrende måder at gøre tingene på - herunder også at bygge, arbejde og leve i huse. Driften af bygninger tegner sig i dag for 40 procent af det samlede danske energiforbrug. Det har fået byggeentreprenørernes interesseorganisation Dansk Byggeri til at gå i brechen for, at der skal bygges grønt. Og ikke kun herhjemme. Den danske byggeindustri skal i den grønne førertrøje, som det allerede er tilfældet med vindenergien. Men det kommer ikke over en nat. Danmark halter i dag på dette område et godt stykke efter Lande som Tyskland, Østrig og Kina.

Globaliseringspuljen skal betale
"Nøglen til at komme i front på markedet for grøn teknologi er, at Danmark satser målrettet på at udvikle lavenergi- og plusenergi byggeri samt tilsvarende renoveringsløsninger til det eksisterende byggeri," siger Michael H. Nielsen, der er direktør i Dansk Byggeri. "Men det kan ikke ske af sig selv. Det er ikke muligt både at bygge og opføre konkurrencedygtigt samtidig med, at man skal udvikle nye metoder og materialer. Der skal penge til. Og de bør komme fra regeringens Globaliseringspulje," fortsætter han. Globaliseringspuljen er en pengekasse med 39 milliarder kroner, som regeringen i 2006 oprettede til at yde tilskud til udvikling og forskning i nye produkter, som Danmark forenklet sagt kan leve for i fremtiden. Pengene udmøntes over seks år. "Efterspørgslen på grønt byggeri vil på globalt plan stige med eksplosiv hast. Det er simpelthen nødvendigt med danske investeringer i produktudvikling, hvis vi vil være med," Siger Michael H. Nielsen.

Almen sektor i front
Den almene boligsektor er efter Michael H. Nielsens opfattelse et helt uundværligt fundament i indsatsen. "De byggeopgaver, der er i den almene boligsektor er så store, at man kan sammentænke en masse nødvendige ting. Når man står over for en renovering af eksempelvis en afdeling med tusind boliger, kan klimaskærme tænkes sammen med varmeforsyning, indeklima med mere. Det er vanskeligt at udvikle og måle effekten af indsatsen ved renoveringen af en enkelt lejlighed eller bygning. Dertil kommer, at der i de almene boligorganisationer, Landsbyggefonden og Byggeskadefonden er en stærk faglig ekspertise, der kan løfte opgaverne og bidrage til ideudviklingen," siger han. "Men der er i dag mange hindringer i vejen. Blandt andet maksimum-beløbet. Og det næste er, at det af indlysende grunde heller ikke er rimeligt, at de almene lejere skal betale for udviklingen af ny byggeteknologi - i hvert fald ikke alene. Der bør afsættes store beløb fra Globaliseringspuljen, som kan søges både til nybyggeri og forbedringsprojekter, fortsætter han.